Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Surfer Dude

19. august 2009 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Surfer Dude billede

Livet er at surfe - ikke at nøjes med film som disse.

Selvom både titel og plot (eller mangel deraf) kun appellerer til en lille gruppe mennesker, er ”Surfer Dude” intet af hvad den lover, og alligevel indkapsler den det mentale stadie mange surfere har. Tillad mig at uddybe det. ”Surfer Dude” handler om den fiktivt verdenskendte surfer Steve Addington, der mister sine sponsorer, og pludselig ser ud til at være nødt til, at deltage i et reality show for at få penge nok til, at rejse jorden rundt i desperat søgen efter de bedste bølger. Hvis man tager et plot som dette, plejer der at være rig mulighed for komiske indslag, romantiske episoder og sågar karakterudvikling samt spænding. Intet af dette er der dog i ”Surfer Dude”, da filmen i stedet fokuserer udelukkende på at være ligeså afslappet og ligegyldig som sin hovedperson, der nægter at deltage i det reality show han bliver tvunget til (af gode årsager). Hver gang der i filmen opstår en mulighed for drama og spænding, stopper spillefilmsdebutantinstruktøren S.R. Bindler for eskaleringen og får komplet ødelagt enhver form for naturlig spændingskurve. ”Surfer Dude” varer ikke engang halvanden time, men netop af den årsag, føles den betydeligt længere. Når soundtracket så også kun består af 3 sange, der konstant kører på repeat, er man ved filmens afrundende antiklimaks ligeså efterhånden blevet en smule vanvittig af det. Jo, ”Surfer Dude” indkapsler bestemt psyken hos den del af de hjernedøde amerikanske surfere som den omhandler, men dette er på ingen måde en positiv ting.

Af årsager som ingen mennesker kan forklare, er det lykkedes producenterne på filmen at få fat i Matthew McConaughey i hovedrollen (som vel aldrig er set kedeligere – hvilket siger en del), Woody Harrelson som hans manager (filmens eneste lyspunkt er hans frisure og hans karakter i al almindelighed), Scott Glenn som en ven og selveste Willie Nelson som en fårehyrde. Det er trist men sandt, at dette cast vil trække mange interesserede til, men at forklare hvordan så mange kendte, har fundet noget interessant i det humor- og idéforladte manuskript er ligeså svært som at bevise Guds eksistens. Jeg kan kun forestille mig, at The Dude fra ”The Big Lebowski” har været et udgangspunkt for Steve Addington, men at man så har glemt at tilføre humor og spænding til historien, gør at hele filmen falder til jorden med et brag.

Nok symbolik for denne omgang. Der er ikke meget mere at sige om denne film, uden at jeg begynder at gentage mig selv, så lad mig blot konkludere, at denne film fejler på alle leder og kanter. Hvis sammensætningen af Matthew McConaughey, Woody Harrelson og reality Tv lyder som en god idé i dine ører, vil jeg langt hellere anbefale den glemte og noget undervurderede ”Ed TV” – idet mindste indeholder den alt det som denne film mangler.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Surfer Dude
Original Titel: Surfer, Dude
Premieredato: 7. juli 2009
Instruktør: S.R, Bindler
Skuespillere: Matthew McCounaughey, Woody Harrelson, Scott Glenn, Willie Nelson
Spilletid: 85 min.
Selskab: Berk/Lane Entertainment , J.K. Livin Productions, Playtone Productions, Winchester Capital Partners, Nordisk Film, 2009
Genre: Humor
Link: http://www.surferdudethemovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...