I kølvandet på filmen ”Tarok”, af instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis og producent af Regner Grasten, udsendes nu bogen ”Tarok: familien Laursen og Dannebrog på fire ben” om hesten Tarok, der blev folkeeje.
Forfatteren bag bogen er Sven-Ove Kjældgaard, der har skrevet bog i samarbejde med Taroks kusk Jørn Laursen. Som hesteinteresseret har Sven-Ove Kjældgaard fulgt Tarok og ikke mindst familien Laursen tæt i årevis. Det er der kommet en ganske charmerende, varm og indlevende beretning ud af.
Sven-Ove Kjældgaards egen passion for heste er tydelig, men ikke desto mindre er fortællingen om hesten Tarok enestående og interessant, fordi det er historien om en så særlig hest, der formåede at gøre selv den mindst hesteinteresserede dansker engageret og glad for travløb. Populariteten blev så stor, at der til travløbene med Tarok, opstod kilometerlange køer på vejene, som politiet måtte advare om. Tarok er samtidig også hesten, der bar navn til alt fra tøj til hestefoder, og såmænd også blev udnævnt til æresborger i Sundsøre Kommune.
Men inden historien kommer så vidt, giver Sven-Ove Kjældgaard os hele familien Laursens krønike; lige fra Karl Laursens barndom og frem til ægteskabet Elisabeth. Sammen får de fire sønner. Sønnen Jørn Laursen bliver kusk for Tarok. At Jørn Laursen er amatør skal betyde, at han møder meget modstand, når Tarok indimellem ikke når først over målstregen. Her fornemmes tydeligt en sympati fra forfatteren, der også selv arbejder med heste.
Forfatteren skriver indgående om de udfordringer, Taroks trofaste kusk møder og om, hvordan hele familien Laursen utrætteligt arbejder for deres Stald Kima. Et gennemgående træk er, at de sætter dyret højest og ikke svinger pisken. Der er et helt usædvanligt bånd mellem menneske og hest, der ikke kan andet end berøre bogens læser.
Bogen igennem genopfriskes minderne om den legendariske hest af billeder af fotograf Bent Tilsted. Den røde jyske hingst viser sine mange sider på bedste vis, og læseren fornemmer om noget dens kloge egenskaber og charme. Og netop Taroks personlighed er da også særlig interessant at dykke ned i. For spørgsmålet af interesse for eftertiden må være, at afklare hvad, der gjorde netop denne hest så enestående. Forfatteren giver ikke et entydigt svar, men alligevel står det klart, at hestens fysik og mentale habitus var helt unik. Tarok var helt sin egen! Lige så væsentlig er det arbejde, familien Laursen lagde i hesten. Både Karl og Jørn Laursen fremhæves med deres ligetil og venlige tilgang til de store dyr. Da bogen er skrevet i samarbejde med Jørn Laursen, vil det være naturligt at den her er farvet.
Jeg savner i den grad, at forfatteren inddrager de historiske og samfundsmæssige omstændigheder i et forsøg på, at belyse den fascination en enkelt hest blev mødt med af en hel nation.
Fortællingen om Tarok og familien Laursen er et interessant tilbageblik til en svunden tid. Den rummer alt fra glæde, angst, iver, hårdt arbejde, tab, sejre og sammenhold. Men modsat eventyret har den ikke en lykkelig slutning, da den legendariske hest uventet den 30. januar 1981 døde af en alvorlig tarmsygdom. Det påkaldte sig stor landesorg, og som læser er det alt andet lige en oplevelse, at fornemme den stemning der gengives i de nekrologer mangen avis lod skrive om hingsten over dem alle.
Det hele emmer af sentimentalitet, drama og store følelser, men rammer flot den ånd, som legenden Tarok om noget var garant for.