Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Teenage Mutant Ninja Turtles – Tidsrejsen 8

25. november 2007 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar

Teenage Mutant Ninja Turtles – Tidsrejsen 8 billede

Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael uddeler øretæver og cirkelspark i flæng, på den 8. DVD i serien om deres rejse ud i fremtiden.

Så er et igen ”Ninja tid”, og vores allesammens padder giver den igen gas i en omgang skjold-action. Denne gang langt ude i fremtiden i 8. del af historien om ”Tidsrejsen”.

Jeg var selv med på Turtles bølgen da den kom frem i form af seje tegneserier skabt af makkerparret Peter Laird og Kevin Eastman. Dengang var Turtles banden ikke målrettet direkte imod børn. Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael, var ultra seje padder der sammen med den temmelig psykopat agtige Casey Jones øvede voldsom selvtægt imod den kriminelle underverden, imens de blev trænet af deres mester, rotten Splinter.

Så kom den første film, den holdt stilen fra voksentegneserierne og vor 4 venner fik mange skrammer under vejs i deres kamp imod Shredder (Sho Kosugi). De 2 næste Turtles film var mere målrettede til børn, og lige ledes kom der en lang række tegneserier, der var for det yngre publikum. Det var åbenbart der pengene lå, og Splinters hardcore action team blev degraderet til børneunderholdning.

Siden hen er de blevet genoplivet som barske børster i Tegnefilmserien der blandt andet har kørt på Dansk Tv og på Cartoon Network. Specielt i den nye turtles biograffilm går de virkelig til den, og noget af den gamle ånd fra de første tegneserier er bragt til live igen.

Tidsrejsen er endnu et forsøg på at sælge Turtles til det yngre publikum. Det gør den ganske godt, og heldigvis hard en også lidt af den gode gamle stemning, der gjorde
Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael så elskelige.

De 4 Ninja Turtles og Mester splinter bliver teleporteret 100 år ud i fremtiden af den rige Cody Jones, der ejer det store firma O’Niel Tech. Han er stor fan af de 4 krigere, som han har hørt så meget om. Det viser sig nemlig at hans tipoldeforældre var Casey Jones og April O’Niel, der har kæmpet side om side med vores 4 helte. Der går ikke lang tid før Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael er blandet ind i forbryderiske sager der kræver de 4 heltes fulde koncentration og barske håndkantslag.

Denne DVD er den 8. i serien Tidsrejsen, og nedenstående er korte referater af de 3 afsnit denne DVD udgivelse indeholder:

DNA er tykkeren end vand.

De Sorte Turtles vil gerne gøre det af med de rigtige Turtles. Den Sorte Leonardo bliver fanget under deres angreb på O’Niel Tech. Under hans samvær med de rigtige Turtles begynder han at forandre sig til den mere positive side. Men vores helte syntes der er noget underligt bag. Kan det virkelig lade sig gøre at den Sorte Leonardo er ved at blive god, eller er der en lumsk plan bag?

Den kosmiske samling.

Michelangelo samler på action figurer, og de andre syntes han er lidt nørdet. Pludselig styrter et rumskib ned og smadre samlingen. Ud af rumskibet kommer rumvæsnet Inawashi Gunjin. Han beder om hjælp, og snart er de 4 grønne padder ude i rummet og må bekæmpe den ondskabsfulde Aramzedo. Aramzedo er den ultimative samler og han vil gerne have 4 stk. Teenage Mutant Ninja Turtles ved siden af hans øvrige pragteksemplarer. Nu må Michelangelo tænke på andet en hans actionfigurer for at redde situationen.

Opvågningens dag.

Præsident Bishop beder endnu engang om hjælp, fra de 4 grønne helte fra fortiden. Denne gang drejer det sig om at man har mistet kontakten til Månebasen Bishop. Noget mystisk er på færde der, og Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael ser sig snart midt i en kamp hvor modstanderen er den ondskabsfulde Sh’Okanabo og hans hær af modbydelige Kanabo droner.

Alt i alt er også denne 8. DVD i historien om Tidsrejsen god underholdning, og hvis man er fan af de seje Teenage Mutant Ninja Turtles, er der ingen vej uden om. Det kræver ikke nødvendigvis, at man har set de første 7 DVD’er i historien, for at man kan følge med. Men jeg kan da godt anbefale at man gør det, da de også er fuldfed Ninja underholdning.

Turtles serien - Tidsrejsen – er fin underholdning og animationen fungere godt. En lidt anden stil end man er vant til, men dette vinder faktisk ved nærmere gennemsyn. Serien henvender sig stadigvæk til det yngre publikum, der helt sikkert også vil blive fyrsteligt underholdt, af den megen ramasjang og gang i den. De lidt ældre Turtles fans vil måske finde dette en anelse for ensformigt, og ønske at forfatterne ville have brugt ideen om en tidsmaskine lidt mere konstruktivt. Grundet den børnevenlige stil, der bliver lagt for dagen, kan man godt savne lidt bid og den sorte Humor er langt væk, selvom der stadigvæk bliver fyret on-liners og jokes af, er de temmelig polerede i forhold til hvad de 4 padder fik liret af i deres spæde tegneserie barndom.

Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne DVD udgivelse.

Billedet står flot og lyden er Dolby Digital. Den danske synkronisering fungere godt, de 4 padders sprog og slang er godt oversat, så det også er forståeligt for de mindste fans.

Lidt ærgerligt og en smule distraherende er det, at man ikke har klippet de små spots ud, der kommer frem hver gang der har været reklamer, dengang serien blev vist på amerikansk TV. De er heldigvis ganske korte, men pænt ser det jo ikke ud hvis man ser på helhedsindtrykket.

Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphaels eventyr i tidsrejse-serien, kan godt anbefales hvis man er fan af de grønne helte, og imens vi nyder denne serie på DVD, kan man jo så glæde sig til den næste computeranimerede biograf tegnefilm om de 4 Ninja Turtles og deres benhårde kamp i retfærdighedens tjeneste.

Filmen er venligst stillet til rådighed af On Air Video.

Titel: Teenage Mutant Ninja Turtles – Tidsrejsen 8.
Original Titel: Teenage Mutant Ninja Turtles: Fast Forward 8.
Premieredato: 1. november 2007
Instruktør: Jin-Gon kim, Seung-Dae Kang, mf.
Skuespillere: Simon Stenspill, Sune Svanekier, Allan Hyde, Andreas Nicolet.
Spilletid: 75 min.
Selskab: 4Kids, Mirage Studios. 2007.
Genre: Tegne- og animationsfilm



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...