Skriv en kommentar
Året er 1694, og England er for alvor på vej ind i kapitalismen. Den engelske nationalbank er netop åbnet, og ejendomsretten bliver lovmæssig stadfæstet. I Kent tager tegneren Neville imod en opgave om at kreere 12 tegninger af familien Herberts gods. Tegningerne skal være en gave fra fruen til manden, og Neville giver sig straks i gang med opgaven. Han vælger sine positioner med omhu, indrammer virkeligheden og tegner så udelukkende, det han ser – og ikke det han ved om stedet.
Det bliver en skelsættende opgave for Neville. For alt imens han kreerer sine kliniske repræsentationer af virkeligheden, begynder omgivelserne og folkene omkring ham at åbenbare et skin af utroskab, forråd og intriger. Og snart er Neville viklet ind i sagerne på en sådan måde, at han ikke igen kan slippe ud. Da herren i huset findes død, kommer tegningerne for alvor i søgelyset.
Peter Greenaways særegne film fra 1982 om tegneren og de 12 (!) tegninger er en udfordrende affære. Kameraet er stort set ubevægeligt. Det er i de frodigt grønne havetableauer, man må finde detaljen – netop de detaljer, som Neville ser bort fra og som bliver hans skæbne.
Spillets teatralske og affekterede karakterer hjælper heller ikke tilskueren på vej. Mest af alt er menneskene i filmen som statuer, der er placeret hist og pist i parken, hvor de fastfrossent kan tale til hinanden, mens havens irrede statue spræller omkring som en anden middelalder-nar.
Filmen er umiskendelig klassicistisk i sin form. Den hviler sig på det klassiske engelske landskabsmaleri, og dens æstetik knytter sig an til klassisk barok med en præcis symmetri og et afbalanceret perspektiv.
Filmen bliver da også mest interessant som form. Som sammenhængende dramaturgisk fortælling er den for uvedkommende. Absurditeten og distancen står i vejen. Til gengæld kan man kun blive imponeret af Sacha Viernys uovertrufne kameraarbejde. Hver eneste billede er perfekt komponeret, belyst og indfanget. Det er film som malerkunst.
Ekstramateriale:
Skiven indeholder en række slettede scener (10:18), trailer (1:38) og en introduktion ved instruktøren (9:56). I introduktionen forklarer Greenaway lidt om hans baggrund for at lave filmen og hans tilgang i forhold til billedkomposition og andre æstetiske virkemidler. Dette bliver endnu mere udførligt gennemgået i Peter Greenaways audio kommentar til filmen, som varmt kan anbefales til alle Greenaway-aficionados.
På udgivelsen kan man også finde et kort (6:39) interview med komponisten Michael Nyman. Nyman fortæller om sin baggrund og sit arbejde med musikken til filmen, men interviewet når aldrig at blive specielt interessant eller oplysende. Endeligt finder vi en Behind the Scenes (10:27) produceret af BBC i filmen produktionsår (1982). Dokumentaren følger optagelserne af en enkelt scene og fremviser et ganske lille og roligt set, hvor den behagelige Greenaway med myndighed og respekt guider sit filmhold. Desuden består dokumentaren af nogle små, mere eller mindre intetsigende interview.
Sammenlagt et ganske hæderligt ekstramateriale, som bestemt fortjener 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film
