Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Terminator 3 – Rise of The Machines (2 DVD)

7. december 2003 af Morten Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Terminator 3 – Rise of The Machines (2 DVD) billede

John Connor har det ikke nemt. Igen må han finde sig i at blive jagtet af en meget beslutsom og hårdfør cyborg på grund af de handlinger, han vil udføre i fremtiden.

Terminator 3 – Rise of The Machines er den logiske opfølgning på de succesrige forgængere fra hhv. 1984 og 1991. Triologier er meget oppe i tiden og med lidt manipulation kan man altid skabe grobund for en efterfølger, så længe det økonomiske fundament er tilstede.

Det vil være synd at sige, at der er meget nytænkning i historien bag Terminator 3, for den forsætter, hvor de to tidligere film slap. Og for action- og Arnold-fans er det nok også helt i orden. John Connor, som i 2´eren kun var en ung knøs med rebelske tendenser, er nu blevet voksen og lever en omflakkende tilværelse, for hvis nu..
Og hans værste formodninger bliver til virkelighed. Som hans mor (hende savner man virkelig i 3´eren) har indprentet ham gennem hele hans liv, så venter der ham i fremtiden en hård skæbne. En skæbne som leder for den modstandbevægelse, der efter Dommedag tager kampen om mod maskinerne, personificeret ved netværket Skynet. Og for at undgå at han leder modstandsbevægelsen til sejr, må Skynet sende en Terminator tilbage i tiden for at udrydde ham.

Den teknologiske udvikling går hurtigt – også i fremtiden – og Terminator model T-X overgår selvfølgelig de tidligere modeller med flere længder, og så er den tilmed i skikkelse af en kvinde. Heldigvis får John Connor igen hjælp af en anden Terminator, som også er blevet sendt tilbage i tiden - Arnold Schwarzenegger er et glimrende valg til den nu aldrende Terminatormodel T-101. Den taler mekanisk, bevæger sig stift og er yderst udtryksløs, og dermed meget overbevisende som en cyborg, der forsøger at være menneskelig. Og så kan han stadig kunsten med at fyre ganske morsomme on-liners af med et rigtigt stenansigt. ”Talk to the hand” kunne godt komme på linie med klassikeren ”I´ll be back”.

Men selve plottet er dermed ganske genkendeligt, T-X jagter John Connor og heltinden (Claire Danes) gennem USA, og T-101 gør alt for at hjælpe dem. Det betyder heftig skudveksling, larmende biljagter (en kranvogn gennem indre by, en spændende variation jeg ikke har set før) og hurtige actionsekvenser. Det varer desværre kun ca. en time, så går gassen lidt af ballonen og filmen går lidt i stå. Her har skaberne vist været i tvivl om, hvilken retning man har skulle gå i – og det er synd. Så det hele bliver lidt stift, ganske som T-X/Terminatrix, som godt nok er meget køn og ser yderst determineret ud – men hun mangler lidt at virke rigtig skræmmende, som både Arnold kunne det i Terminator 1 og T-1000 i skikkelse af Robert Patrick gjorde det i T2. Også vort heltepar virker lidt tamme i det – både Claire Danes og Nick Stahl mangler lidt den fanden-i-volsk-hed som Linda Hamilton i høj grad besad i forgængerne.
Det er lige før, at man ikke tror på at de klarer skærene til sidst og får bugt med den hårdhudede T-X.

Når det så er sagt, så er det ikke fordi man skal dvæle nostagisk ved de tidligere film, men på bundlinien står Terminator 3 – Rise of The Machines som klart den svageste film af de 3, men det betyder på ingen måde, at den ikke underholder – det hele er bare set før. Så det kan gøres om i 4´eren, som der klart åbnes op for med den interessante slutning. Og uden at røbe for meget, så kan jeg da godt fortælle, at 4´eren nødvendigvis må blive helt anderledes. Og om det så bliver med ”The Guvenator” i en af hovedrollerne er nok på nuværende tidpunkt mere tvivlsomt. Uden ham får I altså ikke mig til at hoppe på den – for han er om nogen den, der holder filmens steming kørende – og han er da bare for sej med sine trofaste solbriller, læderjakke og det uundværlige oversavede jagtgevær, der affyres med én hånd – og snildt overgår alle våben fra år 2045 og senere.

Ekstramateriale:
Terminator 3 – Rise of The Machines er en dobbelt DVD med følgende indhold:

Disc 1:
· KOMMENTATOR SPOR
Filmen kan ses med kommentarer af hhv. instruktør og skuespillere
· TRAILERS
Et hav af trailers for forskellige nye DVD-film

Disc 2:
· DOCUMENTARY
En klassiker på DVD-ekstramateriale; en gennemgang af hvordan T3 er blevet til
· SGT. CANDY SCENE
Et morsomt indslag hvor CRS reklamerer for deres nyeste robotter. Arnold kan andet end den østrigske accent !
· TERMINAL FLAWS: GAG REEL
Atter en klassisker, komiske fraklip i mange variationer
· T3 VISUAL EFFECTS LAB
Guf for teknik-nørder. Her vises hvordan alle de tekniske detaljer er blevet til – bl.a. hvordan man får en kran til at vælte forover i fuld fart. Imponerende.
· SKYNET DATABASE
Masser af Skynetviden pakket ind i lækkert design. Her kan opnås al viden om mennesker og maskiner i hhv. T1, T2 og T3.
· TERMINATOR TIMELINE
Her er masser af Terminator-historie af fortabe sig i, hvis man skulle have glemt lidt detaljer fra 1984
· STORYBOARDS
· DRESSED TO KILL
Lidt om hvordan der er designet og udvalgt påklædning til skuespillerne
· TOYS IN ACTION
Selvfølgelig skal Arnold også kunne fås som legetøjsfigur. Se hvordan det gribes an.
· MAKING OF THE VIDEOGAME
Sådan laver man et videospil over en film – lidt reklame for T3 spillet.

Der er ikke så meget andet at sige om ekstramaterialet, end at det bare er helt i top. Flot design, informativt og opfindsomt – SÅDAN !

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Terminator 3 – Rise of The Machines
Original Titel: Terminator 3 – Rise of The Machines
Premieredato: 3. december 2003
Instruktør: Jonathan Mostow
Skuespillere: Arnold Schwarzenegger, Nick Stahl, Claire Danes, Kristanna Loken
Spilletid: 109 min.
Selskab: Warner Bros., Nordisk Film, 2003
Genre: Action
Link: http://www.terminator3.com


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...