Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er svært at komme i tanke om et større Hollywood-ikon end Clint Eastwood. Den mand har bidraget til et ufatteligt højt antal af underholdende timer for filmelskere verden over. Efter en række mindre roller kom gennembruddet i 1964, hvor han spillede hovedrollen i Sergio Leones A Fistful Of Dollars. Leone og Eastwood fortsatte succesen i det støvede vesten, inden Eastwood også var at finde i en række berømte film som Kelly’s Helte og Dirty Harry. I 1971 satte han sig så bag kameraet og begyndte at instruere film, som han ofte selv spillede hovedrollen i. Herfra steg popularitetsraten blot, og titler som Unforgiven, Gran Torino, Mystic River, Million Dollar Baby og American Sniper er i dag udødelige fanfavoritter og tilmed ofte Oscar-nominerede/vindere.
Jeg kender ingen som hader et gram af Clint Eastwood, for han er så stor en legende og nærmest umulig at sætte en finger på. Det eneste publikum har pippet over i den seneste tid er hans tendens til at ophøje Staterne til et niveau som nok lige er nationalpatriotisk nok. Hans skildring af helte og personligheder får lige et nøk til suppe, steg og is-siden, men omvendt er det helt afgjort altid særdeles vigtige og spændende film han præsenterer. Det kan man roligt sige også er tilfældet med The 15:17 To Paris. Og her kan man i hvert fald ikke klandre Clinten for at smøre tykt på historien. Faktisk er den nærmest minutiøst fortalt præcist som den hændte, og det er på ingen måde hvem som helst, der er hyret til at spille de tre kammerater, som befinder sig ombord på toget fra Amsterdam til Paris. De er nemlig identiske med de faktuelle personer, som blev hyldet for deres heltemod, da de stoppede terroristen Ayoub El-Khazzani som ellers var bevæbnet med rundt regnet 300 patroner, da han trådte ud fra togets toilet med en ondskabsfuld gerning i tankerne. Heldigvis blev skurken afvæbnet og pacificeret af de heltemodige venner, som gik til modangreb, da alle andre tog flugten.
Filmen er baseret på de tre drenges biografi, som lyder samme titel som denne film. Den dvæler ved drengenes opvækst, deres venskab og deres begyndende voksenliv. Undervejs kommer der små snas’er fra de voldsomme omstændigheder på toget, som hele filmen dog også leder op til. Spencer Stone, Anthony Sadler og Alek Skarlatos hyldes her i en gengivelse af de virkelige begivenheder, der fandt sted ombord på Thalys-toget tilbage i 2015. Clint Eastwood har begået en fin film, som først kommer til sin ret til allersidst. En hyldest til heltemodet og en opfordring til alle om at finde modet og kæmpe tilbage i uoverskuelige situationer, som kan opstå ud af det blå. Min tanke er at det vel kun kunne være Mr. Eastwood, der var i stand til at omsætte denne historie til film. Ellers ville fortællingen muligvis ad åre gå i glemmebogen. Den er vedkommende og nødvendig, men noget mesterværk er der ikke tale om, men dog en film man skal sørge for at få set, hvis man snubler over den. Jeg skyder 4 stjerner i retning af toget mod Paris.
Bonusmaterialet omhandler de tre venners genfortælling af de skæbnesvangre omstændigheder, og en beretning om hvilke tanker der gik igennem deres hoveder i en presset situation, hvor sekunderne talte hvert og et. Hør også produktionsholdet overvejelser i forhold til at kaste sig ud i et projekt som dette.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
