Skriv en kommentar
Forestil dig at du går på stranden i Sydspanien. Det er 32 grader varmt og du får lyst til en is. Du går hen til den nærmeste isbutik og ser på udvalget. Du tænker, ”Hmm.. Skal jeg have chokolade? Vanille? Eller skal jeg have jordbær, måske?” Og så sker der det, at du får idéen: ”Hvad hvis jeg kunne få alle slags smag i min is?” Så ville problemet være løst.
Sådan må det have været da produceren Kevin Feige fik idéen til filmen The Avengers. Hvorfor nøjes med én helt som f.eks. The Hulk, Iron Man eller Thor, når man kan få dem alle i én film? Dette faldt jo naturligvis meget bekvemt sammen med det faktum, at Marvel for mange år siden jo havde udgivet tegneserien The Avengers hvor alle superheltene finder sammen og kæmper mod det onde.
Superhelte i børnehave
Filmen starter da guden fra Asgård, Loke, tager til jorden for at få fingrene i den samling af vedvarende energi, som opbevares i sikkerhed af den internationale fredsbevarende organisation, S.H.I.E.L.D. Dette er noget af en streg i regningen, da dette kan betyde jordens undergang. S.H.I.E.L.D.’s chef Nick Fury (Samuel L. Jackson), skrider til handling om samler The Avengers, der er en samling af superhelte. Kort sagt, så er fanden løs i Laksegade og jeg har vendt min jakke forkert.
Fury finder frem til dem alle: Iron Man (Robert Downey jr.), The Hulk (Mark Ruffalo), Captain America (Chris Evans), Black Widow (Scarlett Johansson), Thor (Chris Hemsworth) og Hawkeye (Jeremy Renner). De bliver tvunget til at arbejde sammen mod denne store fjende, som Loke udgør. Dette skaber naturligvis nogle gnidninger, da det er superhelte vi har med at gøre. Størrelsen på deres egoer kan måles på richerskalaen og generelt er der visse individer af gruppen, der ikke kan med hinanden. Endelig går det dog op for dem, at de bliver nødt til at arbejde sammen for at redde jorden. Udmærket beslutning, må man sige.
3D-effekt, der virker!
Filmen er god. Den kan det, den vil, og det er at skabe underholdende action, og det gør den endda i to timer og 22 minutter. Dette kan virke som lang tid, men der er underholdning fra start til slut. Actionsekvenserne, som filmen nærmest udelukkende er bygget på, er lavet til perfektion og man bliver let imponeret. Filmen anvender de forskellige heltes individuelle karakteristika som værende opskrift for hvordan deres respektive actionscener skal være, og det er en god detalje. Thors hammer bliver nærmest til en karakter for sig selv og The Hulks katastrofale og kaotiske væsen skildres godt i måden hvorpå denne tager sig ud på lærredet.
Alt i alt er effekterne ekstremt vellykkede. I post-produktionen blev billederne konveteret til 3D, og denne effekt lykkedes fordi man ikke lægger mærke til den. Den opfører sig så subtil og usynlig så muligt, men alligevel inddrager den publikum i langt højere grad, netop fordi den ikke overtager hele billedet. På et tidspunkt ser man The Black Widow (Scarlett Johansson) pege med en pistol, og dette er faktisk det tidspunkt i filmen, hvor man mest lægger mærke til 3D-effekten. Pistolen lå et sted mellem række 2 og 7 i biografsalen, hvilket var en underlig følelse. Med 3D-effekten i The Avengers blev de forskellige niveauer i billedet afskilt, men ikke mere end nødvendigt. Effekten var mindre irriterende, men derimod mere inddraget i actionsekvenserne.
Og det er sådan 3D skal bruges! Husk det, Tim Burton!
Historien har tynd mave
Når det så er sagt, så ved vi godt alle sammen at historien i The Avengers er som at spise en burger på McDonalds: Den ser god ud i reklamerne, men jeg er sulten igen efter en halv time.
Stan Lee udtalte, at det gode ved The Avengers-tegneserien er, at man får et tredimensionelt billede af karaktererne og ser dem bag maskerne, billedligt talt. Dette skulle instruktør Joss Whedon måske have skrevet sig bag øret, for det er bestemt ikke tilfældet med filmen. Eksempelvis får man ikke under huden, at Captain America jo i bund og grund er et voldsomt ensomt menneske. Han blev tøet op i nutiden efter at have været indespærret i en isblok siden anden verdenskrig, hvilket betyder, at alle hans venner og samtidige jo er døde og langt væk. Han bevæger sig i en anden tid, hvilket nødvendigvis må skabe nogle psykologiske problemer, men dette hører man ikke rigtig noget om. Ydermere kunne historien omkring broderskabet mellem Thor og Loke fylde mere, men også denne personlige tragedie må vige pladsen for i-luften-sprængende biler og Stargate-lignende portaler til andre dimensioner.
Generelt må man konkludere, at The Avengers er en god film. Den ville ikke vinde mange guldpalmer i Cannes eller sølvbjørne i Berlin, men det har filmen heller ikke ambitioner om. Man skal se en film på en films præmisser og man ved naturligvis godt hvad man går ind til, når man har indløst billet til The Avengers. Den står på superhelte, larm og ild. Og det er skide godt!
