Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Ax

4. marts 2006 af Maria Moni

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Ax billede

Jobsøgning for viderekommende

Bruno Davert (José Garcia) har det perfekte liv, med en kone og to dejlige børn, lige indtil han, efter 15 års tro tjeneste, bliver fyret fra et lederjob i papirindustrien. Bruno er en karriereorienteret mand, og han søger derfor længe efter et tilsvarende job. Han indser dog efter 2 års ledighed, at han må ty til andre og mere hårdhænde metoder, da der er for mange om budet. Bruno indrykker en falsk jobannonce på sit drømmejob i "European Paperman". Ansøgningerne vælter ind, og Bruno igangsætter en ekstrem, men effektiv plan. Med omhyggelig sindsro går han i gang med at eliminere de værste konkurrenter med sin fars gamle Luger pistol fra 2. Verdenskrig. I starten virker det let nok, men efterhånden, som hans mission skrider frem, opdager Bruno, at konkurrenterne er mennesker ligesom ham selv, som kæmper med de samme problemer, mindreværdskomplekser og nederlag. Samtidig med at Bruno forsøger at forøge sine chancer for at få et nyt job, presser privatlivets problemer sig på. Brunos kone insisterer på, at de skal gå i par terapi, og sønnen Maxime er kommet i problemer med lovens lange arm.

Filmen The Ax (Papirmanden) er baseret på den humoristiske krimi The Ax af Donald Westlake, som handler om, hvordan folk reagerer efter, at de er blevet fyret. Filmen er instrueret af Costa-Gavras, som virkelig har skabt en interessant og spændingsfyldt film om en mand og hans stille desperation. José Garcia er overbevisende i rollen som Bruno Davert, og han leverer en fremragende præstation hele vejen igennem filmen. Man kan som tilskuer ikke lade være med at sympatisere og holde af Garcias karakter, også selvom han er en koldblodig seriemorder, der stille og roligt dræber sig vej frem til sit ønskejob.

The Ax (Papirmanden) er ud over at være en humoristisk fortælling også en samfundskritisk film, som med et glimt i øjet beskriver den desperation, som mange oplever efter, at de er blevet fyret eller overflødiggjort fra arbejdsmarkedet. Costa-Gavras kommer hele vejen igennem filmen med hentydninger til den voksende arbejdsløshed i nutidens samfund. Det er på mange måder en dybt seriøs film, som igennem en tragikomisk fortælling gør opmærksom på et voksede problem, hvor folk kæmper for at bevare deres job og identitet. Netop spørgsmålet om identitet bliver taget op i scenen, hvor parterapeuten siger til Bruno: ”Man er ikke sit job”. Dette budskab har Bruno svært ved at acceptere, da han ikke føler, at han er den samme efter han har mistet sit job. Denne følelse, er der sikkert mange, som har mistet deres job, der kan nikke genkende til. Filmen tematiserer ligeledes moral og amoralske handlinger, og omdrejningspunktet i filmen bliver diskussionen om ”Målet Helliger Midlet”. Bruno bevæger sig hele tiden mellem løgn og sandhed og bruger hele vejen igennem filmen ”Målet” som undskyldning for sine handlinger. Både i forhold til hans egen mission, og i forhold til oprydningen efter sin søns kriminelle færden.

The Ax (Papirmanden) er sort satire, når det er bedst, og jeg vil varmt anbefale den til alle, som elsker en film med intelligent humor. Filmen er ikke alene underholdende, men ligeledes dybsindig, og den maner til eftertanke. The Ax (Papirmanden) er en film, som spiller på mange facetter, og på trods af at tempoet er skruet betydeligt ned i forhold til den typiske Hollywood produktion, er det en film som bevarer ens interesse hele vejen igennem til slutningen.

Ekstramateriale
DVDen indeholder ikke noget nævneværdigt ekstramateriale. Der figurerer én trailer og tre næsten ens teasers af filmen. Derudover indeholder DVDen tre små meget kedelige featurettes, hvor man hovedsageligt har lagt vægt på instruktøren Costa-Gavras. Den første er blot sammenklip af Costa-Gavras, som kigger på sit ur. Den anden er klip af Costa-Gavras, som læser i manuskriptet. Den tredje indeholder scener, hvor skuespillerne bliver instrueret af Costa-Gavras. Derudover er der ét langt interview med skuespillerne, hvor de diskuterer deres roller i filmen. Lydkvaliteten på ekstramaterialet er meget dårlig og bestemt ikke noget at råbe hurra for. Det kan kun blive til en stjerne.

Titel: The Ax
Original Titel: Le Couperet
Premieredato: 17. januar 2006
Instruktør: Costa-Gavras
Skuespillere: José Garcia, Karin Viard, Geordy Monfils, Christa Theret, Uldrich Tukur, Olivier Gourmet, Yvon Back, Thierry Hancisse
Spilletid: 117 min.
Selskab: Studio Canal/ France 2 Cinema
Genre: Humor




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...