Skriv en kommentar
Stemningen gennem filmen forbliver iskold og trøstesløs, grundet de smukke filmoptagelser, som har fundet sted i Canadas naturlige landskaber.
Men selvom filmen har gjort sit bedste for at skabe en visuel og fascinerende film om et grufuldt emne, bliver det alligevel for let at ryste uhyggen af sig, grundet en for usammenhængende handling.
The Captive følger Matthew og Tina Lane, hvis datter Cass blev kidnappet for 8 år siden, og hvordan de nu, hver for sig, prøver at overleve i den verden af sorg, som de har levet i lige siden. Da en ny efterforskning under ledelse af detektiverne Nicole og Jeffrey begynder at give nye spor, former der sig langsomt et skræmmende billede af, at kidnapperen endnu har planer med Cass og hendes familie.
The Captive formår rent faktisk at give et anderledes indblik i et emne som afskyr og forfærder de fleste. Desværre er det også som om, man har ville vise for meget på en gang.
Handlingen springer fra scene til scene og virker nogle gange både usammenhængende og ulogisk.
Vi har det sørgende par, Matthew og Tina Lane (Ryan Reynolds og Mireille Enos), som skulle være den bærende del i filmen, da det jo er deres datter, som bliver kidnappet. Men desværre virker mange af deres scener mærkeligt overflødige, og især Ryan Reynolds formår aldrig rigtigt at give et troværdigt billede af rollen som den sørgende far.
Sideløbende med dem har vi detektiverne Nicole og Jeffrey (Rosario Dawson og Scott Speedman) som ihærdigt arbejder på at redde misbrugte og forsvundne børn. Her har vi et par, som virkelig giver filmen den seriøsitet, som der forventes, og man kan ærgre sig over, at fokus ikke forbliver mere hos dem, da det er politiarbejdet, som næsten er det mest fængende i denne film.
Holdt fanget fra omverdenen finder vi den nu ældre Cass (Alexia Fast) og hendes kidnapper Mika (Kevin Durand). Hans seksuelle følelser for Cass er for længst dampet af, og nu arbejder han på at gøre hende til hans medsammensvorne i den online ring af børnemisbrug, som han skaber for hans netværk af pædofile.
Mika er en person,som både kan virke dannet og kulturel, men som samtidig aldrig får os helt til at slappe af i hans selskab. Han spilles uhyggeligt godt af Kevin Durand som ikke kan roses nok for hans indlevelse i Mikas karakter.
The Captive havde potentiale til at skabe en ny forståelse af de utrættelige kræfter, der ligger bag både dem, der misbruger børn, og dem der arbejder på at stoppe misbruget. Man kan godt mærke de dybere følelser som instruktøren Atom Egoyan har haft og som han ville fremvise i filmen.
Her tænker jeg på det vanvittige hårde politiarbejde med at opspore de kriminelle, et arbejde som nutidens teknologi kun gør sværere og sværere, og hvor dyb en rædsel de må opleve hver eneste dag.
Men også figuren, monstret Mika, hvis lyster ublu fremvises overfor os, og sætter voksnes seksualisering af børn på dagsorden.
Men desværre kommer dette ikke til sin ret, da filmen klodset vælger at tage en for Hollywoodiseret vinkel, som nærmest virker upassende.
Det kunne have hjulpet på filmen, hvis Atom Egoyan havde skåret delen med forældrene væk, og holdt sig til politiarbejdet og kidnapperen med sit offer. På den måde kunne han virkelig have intensiveret filmen og gjort historien stærkere.
