Skriv en kommentar
Fremtiden ser ikke så lys ud - de onde Necromongers (dødsmagere) ødelægger verdener efter verdener fra deres enorme rumskibe. Ledet af den foragtede Lord Mashal, forsøger han at omvende alle mennesker til sin egen ”bedste religion”. Det ser ikke ud som om, der er meget håb. Konfronteres man af Necromongers, tages man til fange og man har 2 valg: Tilslut dig hæren, eller dø. Ingen har dog regnet med, at den urokkelige Furyan, Riddick, ville komme tilbage og skabe kaos. Det er 5 år siden man sidst så Riddick – den frygtsomme og lovløse enspænder, med de lysende øjne – som kan se klart i mørke. Riddick har rejst universet rundt for at undgå at blive taget til fange. Der er efterhånden en kæmpe dusør på Riddick’s hoved. Det lykkes et hold dusørjægere at fange Riddick. Riddick transporteres til fangeplaneten Crematoria, hvor han møder Kyra, en gammel bekendt. Sammen med Kyra og et lille hold fanger, begiver de sig ud på en farefuld færd med at undslippe fangekolonien.
Der forsøges ikke at lægge en dæmper på farten og tempoet. Et træk, der også var karakteristisk for forgængeren, Pitch Black (iøvrigt Diesel’s gennembrud). Vi starter simpelthen lige på og hårdt med en masse bulder og brag: Et rumskib skyder høj fart henover et ujævnt terræn, hvor en mand, Riddick, løber for sit liv og forsøger at undgå et net, der kan fange ham. Filmen fanger dig fra starten og presser dig i biografsædets bund. Det er ét stort vildt ridt.
Science Fiction hittet Pitch Black opnåede kult-status i 2000. Om efterfølgeren, The Chronicles Of Riddick, kan man nemt fastsætte, at der lagt enorme kræfter i projektet. Der er kælet for detaljen, hvilket er nemt at se og der er skabt universer og verdener i stor stil. Der er endog opfundet mytologiske religioner, blandt andet i form af ”The Necromonger Way – you keep what you kill” .Det er overalt et kæmpe løft set i forhold til Pitch Black, som kun foregik ét sted. The Chronicles Of Riddick er ligeledes instrueret af David Twohy. Udover et overall løft i kulisser, historie og effekter er der inddraget et mere kendt persongalleri. Vi kan dog stadig møde den venlige Imam (Keith David) og det bliver et gensyn med Jack fra den forrige film – denne gang i en mere voksen udgave og med navneændring til Kyra. Kyra spilles af Alexa Davalos og dette er hendes filmdebut. Diesel er måske det mest glædelige gensyn.
The Chronicles Of Riddick har længe været savnet, da man stod med åben mund og hungrede efter at få mere at vide om hovedpersonen i Pitch Black. Hvem er Riddick?, hvor kommer han fra?, hvor er han på vej hen? og hvordan har han fået de øjne? Det hele er en del mere klart efter man har set The Chronicles Of Riddick, som i den grad svarer på ovennævnte spørgsmål. Personbeskrivelsen er god og bygger ganske fint videre på historien om den ustoppelige Furyan (Riddick). Man har ovenikøbet smidt Judi Dench (”M” Fra James Bond filmene) ind fra sidelinjen. Hun spiller Aeron – et interessant væsen kaldet en Elemental, der kan gøre sig usynlig og svæve i luften. Det var Diesel selv, der overtalte Dench til at medvirke i filmen. Han mente Dench kunne trække andre stjerner med på projektet.
Vin Diesel’s karisma løfter filmen til tops. Han er atter den rå Riddick, umulig at dræbe, i perfekt form og den mest beundringsværdige anti-helt man kan forestille sig
Selvom Riddick er en dræbermaskine, kan man ikke lade være med at føle sympati for ham. Foruden at han er fysisk fit, er han også god for nogle slagkraftige kommentarer. Manden, der kæmper for sin frihed, har kun ét ønske og det er, at få fred. Man skal ikke gå i vejen for ham, for så er man selv uden om det. Riddick spillede den usympatiske og fåmælte straffefange i Pitch Black. I Chronicles ser vi en mere åbenhjertig Riddick, der fører mere dialog. Det giver et bedre billede af figuren og sikrer en god underholdningscocktail.
Mens vi venter på den sidste Star Wars film bør man ikke undgå denne perle af en Science Fiction film. Simpelthen fremragende, der kan ikke skydes mange dårlige ord i retning af The Chronicles Of Riddick. Må vi få en 3’er ?
Der er altid et men
Chronicles er ikke så positivt anderledes på samme måde som Pitch Black. Der blev leget med lyssætning, kameravinkler -og føring – man havde ikke set det blevet gjort på en sådan måde før. Historien var unik, skuespillerne troværdige og effekterne gode. Historien om ene mand mod en hær er lidt ny vin på gamle flasker. The Chronicles Of Riddick vil måske ikke opnå kult status, som sin forgænger, men man bliver ikke snydt. Bestemt ikke.
