Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
MTV har længe haft stor succes med deres mange reality-serier. Langt de fleste er ganske forglemmelige, men de besidder nu stadig en form for underholdningsværdi. Om det er mig, der ganske enkelt ikke er kritisk nok overfor denne slags hjernedød underholdning, skal jeg ikke gøre mig for klog på, men de har altså øjeblikke af morskab og oprigtighed gemt under overfladen. Når ”The Hills” for nogle år tilbage begyndte at rulle henover skærmene, var jeg først meget negativt anlagt overfor serien, men den vandt alligevel en smule ind på mig, selvom den forbliver en af MTVs mere ufortjente succeser. Men en succes var den nu alligevel, og derfor forekommer det ganske naturligt, at MTV ville ride videre på bølgen med opfølgeren ”The City”. Her følger vi Whitney Port fra ”The Hills”, idet hun tager fra det solrige Californien til New York og prøver sig som tøjdesigner. Umiddelbart har ”The City” ikke høstet ligeså stor succes som ”The Hills”, men det gør den ikke til en værre serie. Der er faktisk øjeblikke, hvor man ligefrem kan kalde den gennemført gemt i al det middelmådige.
Lad os lige slå fast med det samme, at ”The City” er lavet på samme måde som ”The Hills”. Alt hvad man ser, er ikke nødvendigvis optaget i første hug, hvilket har fået mange til at stille spørgsmålstegn ved, om man egentligt kan kalde serien for en reality-serie. I og med at langt det meste er virkelighed, og de få scener der krævede et retake, næppe var essentielle, føler jeg, at man med rette kan kalde dette en reality-serie. Jeg forstår dog udmærket modparten, og bryder mig heller ikke om en tendens som denne, der pynter yderligere på virkeligheden, selvom manipulation fra folk bag serier som disse, stort set altid forekommer igennem f.eks. udeblivelse af opfølgning på begivenheder, og kun at vise en side af person.
I denne anden (og umiddelbart sidste) sæson af ”The City”, kommer Whitney til at stå mere og mere på egne ben. Hun har løsrevet sig fra Elle, og hendes tøjkollektion får uventet mange chancer. Imens kæmper Erin og Olivia videre mod hinanden på Elle. Anden sæson har skåret persongalleriet mere ind til benet, og væk er næsten alle teenageromancerne. Vi er med andre ord taget en masse skridt i den rigtige retning, hvor fokus bliver storbyen – præcis som titlen siger. Det er ikke ligeså personligt mere, men anden sæson tegner et glimrende billede af New York, og hvad det egentlig tager for at komme frem i en meget lukket branche, hvor det personlige og professionelle går hånd i hånd. Igennem hektiske klip af New York (hvor hvert afsnit i øvrigt rummer ca. 10 nye sange i disse), får man den stressende følelse af, at være midt i en storby, der ånder og lever på en helt anden måde, end vi er vant til herhjemme. Under overfladen gemmer ”The City” på en masse godbidder, hvoraf det komiske igennem Erin og Olivias talrige verbale slagsmål og onde blikke, tilføjer serien en fin nuance midt i alt det seriøse. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt næppe er en del af seriens målgruppe, der hovedsageligt består af den gruppe teenagetøser, der i sin tid ivrigt fulgte med i ”The Hills”, men jeg blev alligevel grebet nok til, at tillade mig at slå hjernen fra et øjeblik, og der skal ”The City” have ros for. Nu når alt det positive er sagt, er det nemt at finde vej til det negative. Selvom serien på overfladen virker hektisk, sker der overraskende lidt fra afsnit til afsnit. Udviklingen og fokus i serien er ikke altid lige skarp, og seriens personer bliver portrætteret som endimensionelle klaphatte. Nu har jeg boet i USA i en rum tid, og ved godt at mange mennesker i det land, næppe har opfundet den dybe tallerken, men seriens personligheder virker mere anonyme og iscenesatte end hvad de i virkeligheden egentligt er.
Anden sæson af ”The City” er værd at se, hvis man har en hang til reality-serier, og gerne vil et skridt nærmere New York. Den byder på en masse klicheer, og har ikke noget egentligt budskab, hvilket får en til at stille spørgsmål ved, om den overhovedet har en berettigelse i ens Tv. Kan du derimod slå hjernen fra, er der masser af underholdning gemt her, og ligefrem øjeblikke hvor det hele går op i en højere enhed – men også øjeblikke hvor det hele falder til jorden.
Ekstramateriale – 2/6
Der er kun et enkelt program, der besøger nogle dele af New York vist i serien, som ekstramateriale. På samme måde som selve serien, får vi en ide om, hvordan New York er skruet sammen, især igennem et interview med ejeren af en kaffebutik, der siger de tænker meget økologisk og ansvarligt, og derfor køber alle deres varer lokalt. Det viser sig dog, at kaffen er fra Puerto Rico, men importfirmaet er ganske rigtigt fra New York. Programmet er dog alt for kort og uden noget direkte mål til direkte at anbefale.
PAN Vision.
