Hvis du har set filmen og lige skal have genopfrisket handlingen, så læs videre ellers spring næste afsnit over …
Af ukendte årsager er Jordens kerne hørt op med sin rotation, så det elektromagnetiske skjold, der beskytter planeten, er ved at gå i opløsning. Mystiske vejrfænomener hærger. Trækfugle mister deres stedsans, folk falder døde om og elektriske apparater svigter. Et hemmeligt sted i Utah arbejder en gruppe videnskabsfolk mod uret. Inden for tre måneder skal de bygge et fartøj, der kan rejse dybt ind i Jordens varme, flydende indre og aflevere en atombombe, der kan genstarte rotationen. Efterhånden som besætningen på dette fartøj styrer skibet stadig dybere mod jordens indre, afsløres hidtil ukendte sider af vor planet. Men mange af Jordens hemmeligheder er livsfarlige, og som timer og dage går øges også det psykiske pres på besætningen. Uhhh er det ikke spændende – nå ikke ???
Hvorfor du skulle springe herned, er fordi filmen bliver væsentlig bedre jo mindre, man ved om handlingen på forhånd. Man opnår derved optimal effekt af de indledende scener, der både er godt instrueret, filmet og med effekter, der virkelig giver een lyst til at finde ud af hvad det er, som få folk til at falde døde om, ure til at gå i stå, fugle til at flyve ind i ruder, biler og skabe kaos i London, da vi ikke kan se nogle synlige åresager til alle disse ulykker og mystiske hændelser.
Når filmen så alligevel ikke er særlig god, er det fordi den er fyldt med alle genrens klicheer, både når det kommer til handling, persontyper og ikke mindst måden at fortælle historien på. Derfor bliver hele bliver hurtigt meget alt for forudsigeligt og spændingen meget hurtigt forsvinder. Diverse aflivninger af filmens personer er så dramaturgiske og filmiske, om man vil, korrekte at det hele også kommer til at virke utroværdig og ikke mindst redningen af de sidste overlevende er så letkøbt, usandsynlig og sentimental, at det får hele filmen til at falde til jorden med et brag.
Rollerne er besat med gode skuespillere som vi kender fra større eller mindre roller i andre film, men ikke store superstjerner som fx "Deep Impact" eller "Airport"-filmene i 70'erne kunne prale af, der ellers er et af de typiske kendetegn for denne genre. Når jeg ikke nævner nogle navne, er det fordi de alle yder hæderlige præstationer og virkelig gør, hvad de kan for at løfte denne film ved både at prøve at få deres bedste ud af deres dialoger og ikke mindst lægge mere i personerne end manuskriptet giver mulighed for. Dette er med til at gøre at filmen løfter sig over det typiske niveau for genren.
Effekterne i filmen er flotte og flere steder imponerende realistiske (Den type film skal ses i biografen !). Specielt den første halve time af filmen, hvor det flere steder faktisk kan være svært at se, der er tale om computerskabte effekter og andre tricks. Desværre får effekterne lov til at tipper over så meget, at illusionen og troværdigheden mistes.
Instruktøren Jon Amiel har sans for at lave spændingsfilm, det har vi tidligere set med "Copycat" og "Entrapment" og flotte billeder i ”Sommersby”. I The Core er der også spændende kamerature, diverse chokeffekter, men han kunne nu uden problemer godt have skåret flere scener ud for at stamme filmen og sætte tempoet op, og ikke mindst skåret lidt ned for de mange productplacement billeder.
2 ud af 6 stjerner
Ekstra materiale
Her er et eksempel på, at lidt men godt ekstra materiale, er bedre end en disk fyldt med ligegyldige og indholdsløse featuetter, iscenesatte interviews og andet salgsmateriale.
* Først er der den obligatoriske kommentar fra instruktøren Jon Amiel, som under filmen fortæller om både små og store detaljer både i filmen, men mest om tilblivelsen, på en god og saglig måde. Det kunne dog have været rart, hvis manuskriptforfatterne havde kigget forbi og forsvaret lidt af deres historie
* Så er der en kort, ca. 10 minutters, Making of …", som stort set er støvsuget for de medvirkende skuespillere, som primært er et forsvar af filmens historie og præmis, men en udmærket opvarmning til diskens 2 vigtigste features Slettede scener og andre fraklip og Filmens visuelle effekter.
* Slettede scener og andre fraklip er en gennemgang af nogle scener og andre fraklip som endte på klipperums gulvet af den ene eller anden grund og som du kan gennem se med eller uden instruktørens Jon Amiels kommentarer. Disse gav min søn og jeg en god snak om hvad, der burde have blevet i filmen og hvad, der istedet burde have fået saksen og endt i denne afdeling, fordi de er præsenteret på en god og ikke for kedelig og teknisk måde.
* Filmens visuelle effekter er en sektion med række ikke for lange, ikke for tekniske, men gode og informative featuetter, der gennemgår flere af filmens flotte effekter og scener. Du bør for din egen skyld ikke gennemse disse før du har set filmen for det vil ødelægge for meget af illusionerne.
3 ud af 6 stjerner
Video
Filmen er flot overført med godt og stabilt billede med ikke så meget støj og så god kontrast at det desværre blive lidt for tydeligt i visse scener, hvor der er indsat/klippet CGI eller andre effekter. Filmen præsenteres i 2.35:1 svarende til det format den blev vist i biografen.
3 ud af 6 stjerner
Audio
Lyden er også rigtig god. Talen er tydelig og ren og både din center-, front- og baghøjttalere kommer på arbejde, med masser af musik, bulder og brag, som nok skal få dine naboer, under/overboere til at få kaffen galt i halsen, og ikke mindst dig selv til at hoppe et par gange i sofaen.
3 ud af 6 stjerner
Konklusion
Dette er en udmærket katastrofefilm, hvor alle både foran og bag kameraet forsøger at lave en rigtig god, spændende og medrivende film, men bliver bedraget af det alt for klichefyldte manuskript, som gør den en kedelig og til tider langtrukken oplevelse på video/DVD, men okay oplevelse i biografen.
DVD'en er dog samlet set positivt bekendtskab. Overførelsen er som tidligere nævnt god både med hensyn til lyd og billede, men også de få special features, der er på disken er velvalgte, da de er fri for de typiske selvrosende "Making of …" og andre programmer, hvor alle alligevel ikke bestiller andet end at rose hinanden. Jeg har derfor valgt at givet denne DVD en samlet højere karakter end, hvis jeg kun skulle have bedømt filmen alene.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.