Skriv en kommentar
Engang imellem er man så heldig at se en film som man aldrig nogensinde vil glemme.
Det blev min oplevelse med The Crow, da jeg i sin tid tog i biografen for at se den uden helt at vide hvad der ventede mig. Filmen, musikken og stemningen overvældede mig og det var først senere jeg hørte om Brandon Lee’s død under optagelserne. Om de mærkelige sammenfald af hændelser der kostede Lee’s liv og om den kamp filmen havde været at få i kassen. Den viden gjorde bare filmens mystik dybere og oplevelsen bedre.
Bruce Lee sagde engang til sin søn Brandon at der hvilede en forbandelse over hans familie.
At ingen af dem ville overleve deres ungdom. Bruce Lee døde som bekendt ung og Brandon Lee sagde altid at han ikke ville blive ældre en 28 år. Han var 28 og på vej mod en stor Hollywood karriere da han indspillede The Crow… og han blev aldrig ældre.
The Crow fortæller historien om to unge elskende der skilles voldsomt af døden, dagen før deres bryllup. En usympatisk flok gangstere gør en voldsom ende på deres kærlighed på Devils Night. En nat hvor påsatte brande hærger Detroit og hvor anarki hersker. Eric Draven (Brandon Lee) myrdes koldblodigt og hans forlovede Shelly (Sofia Shinas) voldtages og torteres og dør senere på hospitalet. Ondskaben i handlingen er så stor at Eric’s ånd ikke finder hvile og et år efter mordene genopstår han fra graven som en hævnende engel, med kragen som sin følgesvend og guide. Sammen med kragen drager Eric ud på et blodigt hævntogt for at genopdage den rædsel han oplevede som dødelig mand. For at hævne sig på de ansvarlige og for at finde fred igen.
Detroits gader, som Eric hjemsøger, er reduceret til et gotisk rædselskabinet fyldt med sølle eksistenser som hutler sig gennem tilværelsen. En film-noir skitse som egentlig gør byen Detroit anonym og i stedet repræsenterer en hvilken som helst storby med europæiske træk. Fremmedgørelse og ensomhed er dagens orden og medmenneskelighed er der langt imellem.
Goth fans og kendere af gotisk literatur vil kunne nikke genkendende til disse træk og alle (andre) vil kunne læne sig tilbage og nyde den skønhed som The Crow er. Den her film er ganske simpelt smuk.
Instruktør Alex Proyas høre mere hjemme i musik vidoens verden end filmens, men har da også en flok større film bag sig. Sidst vi kunne nyde hans arbejde var i actionfilmen I Robot med Will Smith i hovedrollen. Han har også lavet den dystre og mesterlige Dark City som dog ikke faldt i helt så manges smag. Hans instruktør karrieres absolutte højdepunkt forbliver da også stadig The Crow.
Graeme Revell’s fantastisk stemningsmættede score og det hårdtpumpede, dystre soundtrack med navne som The Cure, Stone Temple Pilots og My Life with the Thrill Kill Cult giver lige filmen det lille ekstra spark der skal til for at dette bliver en absolut klassiker. Kombinationen af Revells sørgmodige score, den hårde rock og så den neo-gotiske billedstil, som The Crow er mesterligt filmet i, er simpelthen en perfekt komposition som man ikke glemmer igen.
Brandon Lee sørgede med sin rolle i The Crow for et værdigt efterskrift. Den blev mesterstykket i hans alt for korte karriere. I The Crow levere han sin dialog med den helt rigtige timing og en smuk sans for poesi og humor. Det er kun få film der bruger quotes fra klassisk litteratur som one-liners men mange af Lee’s on-liners er netop det og det fungerer perfekt.
Ifølge The Crow forfatteren James O’Bar så skylder man også Lee stor tak for at filmen endte med at holde sig så tæt til tegneseriens originale tema og stil som den gør. Den lille detalje gør absolut ikke Brandon Lee’s minde mindre gloværdigt.
Ernie Hudson (Ghostbusters), spiller den sympatiske politimand Albrecht der bliver en slags sidekick for Eric Draven. Albrecht har fulgt sagen om mordet på Shelly og Eric helt fra starten og for ham er det en søgen efter sin egen værdighed.
Michael Wincott (The Assassination of Richard Nixon, Alien: Ressurection) spiller ærkeskurken Top-Dollar. Wincott er stærk næsten ligemeget hvilken film han er med i, men i The Crow er han virkelig i fokus og har fået lov til at lege med skurkerollen.
På mange måder kæmper ham og Lee om kameraets opmærksomhed filmen igennem.
Jon Polito (The Big Lebowski, Masters of Horror) spiller pantelåneren Gideon. En lille siderolle som den lille tykke mand med den store mund elegant manøvrerer ind til en langt større status. Polito er simpelthen fantastisk.
Udover et glimrende kommentarspor på disc 1 indeholder disc 2 interviews med Brandon Lee og The Crow’s fader James O’Bar. Derudover indeholder den diverse filmplakater og still-billeder og tre udvidede scener fra filmen som absolut er værd at se for fans. Her er et par hemmeligheder som er værd at opdage. Jeg giver ekstra materialet 4 stjerner ud af 6 mulige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.
