16 numre er det blevet til på dette soundtrack. Til en storfilm hører der ”stort” musik med. Det er også tilfældet når det kommer til The Day After Tomorrow. Den østrigske komponist, Harald Kloser, har kreeret et yderst vellykket album og titel melodien ”The Day After Tomorrow” er nok cd’ens smukkeste nummer, stærkt efterfulgt af ”President’s Speech”. Det er storslået og smukt og filmen ruller automatisk i hovedet, imens musikken strømmer ud af højtalerne. Hollywood Studio Symphony gør et imponerende stykke arbejde og rammer filmens ånd på en prik. De mange instrumenter bliver brugt på en intelligent måde og man sidder tilbage med en den-vil-jeg-høre-igen oplevelse.
Da det jo er en katastrofefilm er der også nogle stille og vemodige numre imellem. ”Body Heat” og ”Bedtime Story” høre under denne kategori. Behagelig musik som får én tilbage til i filmen. Det at indkapsle filmens stemning ind i musikken er en svær opgave, men det er lykkedes Harald Kloser at gøre dette.
Trommer og andet slagtøj bliver brugt flittigt og et nummer som ”Tidal Wave” er utrolig intenst og bombastisk. Ligeledes er nummeret ”Superfreeze”. Det er interessant at lægge øre til. Harald Kloser har lavet en del musik til TV-spillefilm, men han viser at han kan levere varen på det store lærred. Af fremtidige projektor kan nævnes musikken til filmen, Alien VS. Predator, som er instrueret af Paul W. S. Anderson.
Hvis man er typen som samler på soundtracks kan dette soundtrack varmt anbefales. Som med alle andre soundtracks er det nok en god idé, hvis man har set filmen, inden man køber musikken dertil.
Indhold:
1. The Day After Tomorrow
2. Tornado Warning
3. Sam!
4. Tidal Wave
5. Body Heat
6. Russian Ghost Ship
7. Hall’s Plan
8. Rio Grande
9. Bedtime Story
10. Blizzard
11. Superfreeze
12. Cutting The Rope
13. Because Of You
14. President’s Speech
15. The Human Spirit
16. Burning Books
CDen er venligst stillet til rådighed af Danacord Records.