Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Disaster Artist

21. juli 2018 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Disaster Artist billede

En rigtig fin og underholdende film omhandlende manden bag en fuldstændig rædselsfuld og idiotisk film. Tja, så præcist kan det siges...

Hvis du ikke kender navnet Tommy Wiseau, så kan man i princippet sige at ”The Disaster Artist” er et godt sted at begynde. Sådan var det i alt fald for mig, for jeg havde altså ikke hørt om manden før. Temmelig mærkeligt, når han nu rent faktisk var en filminstruktør, der stod bag en kult-film, som siden sin udgivelse i 2003 vises en gang årligt i flere biografer. Forklaringen er dog ganske lige til – for med kult-film refereres der til Wiseaus debutfilm, som vel bedst kan betegnes som et kæmpe-flop. I hvert fald kunstnerisk, for med sit elendige skuespil, ustrukturerede og intetsigende handlingsforløb og komplet ligegyldige karakterer kandiderer den kraftigt til slet og ret at kunne kalde sig verdens dårligste film. The Room er med andre ord så ringe, at der er gået sport i at se den igen og igen, og grine alle de forkerte steder og citere de ukristelige replikker i ét væk.

Det er præcis dette ”The Disaster Artist” handler om. James Franco fik ikke de fineste ord med på vejen, da jeg kastede mig ud i en anmeldelse af ”The Institute” tidligere på sommeren. Nu er pilen vendt, for Franco har virkelig fået mange positive ting ud af hans værk her, og ikke mindst sin hovedrolle som Tommy Wiseau himself. Wiseau er nemlig en helt særlig type, som virker lidt som en fyr med store visioner i filmbranchen, men samtidig er lad, kikset og lettere underfrankeret på øverste etage. Ham finder der simpelthen ikke to af – det tør jeg godt garantere. Vi får et ret godt billede af Tommys visioner for The Room, prøver at forstå hvorfor han selv synes at det er et genialt værk, og får også en lille snært af Tommys selvopfattelse som manden der vil tage Hollywood med storm.

Vi starter dog et helt andet sted – tilbage i 1988, hvor den unge håbefulde skuespiller Greg Sestero (Dave Franco – James’ bror) lader sig forblænde af Tommy. De to bliver gode venner og indleder en jagt på berømmelse. Det bliver dog til lidt af en mavepuster, for man vader ikke bare ind i Los Angeles og udbasunerer ”her kommer jeg”, tja, eller det må de i hvert fald sande. Gregs fascination af Tommy daler dog med tiden, for Tommys ellers så hippe stil er ilde set i branchen, så hvis man skal slå igennem, så er man nok nødt til at gå lidt mere ydmygt til værks. Problemet er bare at Greg har sagt ja til at medvirke i Tommys The Room, men med tiden bliver han mere og mere usikker på om The Room nu også bliver den succes som Tommy lover. Da ingen rigtig vil røre The Room med en ildtang, så beslutter Tommy sig for at producere den selv. Et venskab bliver sat på prøve, for er Greg i virkeligheden ved at udslette sin egen karrieredrøm ved at have sagt ja til at debutere i et rædderligt makværk? Filmens klimaks tør jeg godt afsløre her, for det har man kunnet google sig til i 15 år nu. The Room bliver nemlig en realitet, men publikums reaktion i biografen er en helt anden end Tommy havde håbet på.

Ja, det er lige før at jeg nu har fået lydt til at se The Room, men den tager jeg med mig selv senere. Jeg troede egentlig at det var Ed Wood, som var verdenshistoriens dårligste filmskaber (som man kan se portrætteret i Tim Burtons film af samme navn), men nu er jeg helt sikker på at den titel skal gå til en anden. James Franco er simpelthen herlig i rollen som den syrede Wiseau, hvilket han også blev tildelt en Golden Globe for. Selvom mit kendskab forud var ikke-eksisterende, så har Franco og holdet bag formået at fortælle en underfundig og humoristisk beretning om en virkelig hændelse, som et eller andet sted trængte til at blive fortalt på det store lærred. Om Franco så var ræd for at hans The Disaster Artist ville blive en lige så stor fiasko som The Room blev, skal jeg lade være usagt, men jeg kunne lide hvad jeg så, og derfor belønnes The Disaster Artist da også med 4 stjerner. Afslutningsvist skylder jeg vel også at sige at man sagtens kan risikere at støde på andre Tommy Wiseau-film end blot The Room. Han har siden medvirket i en række mindre roller som skuespiller i både spillefilm og kortfilm.

På bonusmaterialet kan man tale om lidt af et scoop, for som tilvalg kan man koble et kommentarspor på som foruden Dave og James Franco også tæller både Tommy Wiseau og Greg Sestero. Du kan også se en masse om skabelsen af filmen, høre om James Francos overvejelser omkring at instruere en film om en ”katastrofe” og også lære mere om privatpersonen Tommy Wiseau.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: The Disaster Artist
Original Titel: The Disaster Artist
Premieredato: 21. juni 2018
Instruktør: James Franco
Skuespillere: James Franco, Dave Franco, Seth Rogen, Josh Hutcherson, Zac Efron, Sharon Stone, Melanie Griffith, Ari Graynor, Allison Brie, Andrew Santino, Paul Scheer, Jackie Weaver
Spilletid: 103 min.
Selskab: A24, New Line Cinema, 2017
Genre: Drama , Humor










banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...