Skriv en kommentar
I starten er der faktisk ikke nogen dør i gulvet, men i lighed med Robert Zemeckis psykologiske gyserthriller ”What Lies Beneath” (2000) ligger der noget gemt nede under gulvbrædderne, og så er der måske alligevel en dør.
Vi fornemmer det straks, da børnebogsforfatteren Ted Cole (Jeff Bridges) og hans kone Marion beslutter sig for at give hinanden noget rum, der er noget galt.
Først da Ted Cole, der har mistet sit kørekort ved at køre spirituskørsel, hyrer den unge studerende Eddie (Jon Foster) til at være sin forfatterassistent (egentlig er der tale om at Eddie skal køre Ted rundt i bil) sommeren over, sker der en forandring. Eddie, som normalt går på Exeter College, er en stor fan af forfatteren Cole, men snart må han sande, at det glansbillede, han har tegnet af forfatteren, ikke helt holder. Forholdet mellem mand og kone bliver yderligere forværret, Ted fokuserer på at tegne nøgne kvinder, mens den modne Marion passer sig selv. På sidelinjen står Ted og Marions fireårige datter Ruth (Elle Fanning), der er til overs i de følelser som deler Ted og Marion.
Filmen udvikler sig i et fint maskeret net af symbolbetydninger, der ikke lader sig entydigt forklare. Døren i gulvet eksisterer således umiddelbart i form af en eventyrhistorie, Ted Cole har skrevet. Et eventyr der naturligvis handler om det at blive voksen. Men måske er der mere under døren til gulvet end som så, og måske er der i virkeligheden tale om flere individuelle døre. For forfatteren og hans kone gemmer på en forfærdelig tragedie, der kun anes via det billede, som er datteren Ruths største passion at kigge og tolke på. Stakkels unge usikre Eddie har ved ankomsten, som i en anden Nils Malmrosfilm, ikke engang mistet sin uskyld. Og med en moden dame som Marion rendende forsømt og ensom rundt er der ingen vej udenom, at purken Eddie må åbne en lem til et rum, han ikke kender spillereglerne for.
Billederne krakelerer og det lige i fingrene på den stakkels drømmedatter Ruth, som dernæst må se dørene til det underste land åbne. Ægteparret viser sig at være dybt traumatiseret over et tragisk trafikuheld, mens den unge Eddie ser sit forfatterskoleophold forsvinde op i en umulig sommerforelskelse. Undervejs udvikler symbolerne sig, og de psykologiske mekanismer lader sig vise under døren. Det tenderer det klichéfyldte, men alligevel snurrer omstændighederne nok om deres akser til at spillet holdes i live.
Filmen, der er baseret på de første par kapitler i John Irvings roman ”Enke i et år”, har enkelte huller undervejs, og man efterlades lidt i (som om der ligesom mangler noget)hovsahumør nede i salen. Således sker nogle hændelser og psykologiske ændringer mærkeligt hurtigt, og nogle af bi-karakterne fremstår lettere umotiverede i deres handlinger. Nogle aspekter der formentligt hænger sammen med, at filmen genremæssigt søger at lægge sig mellem psykologisk drama og komedie, og derved kommer til at underspille spændingsthrillerdelen. Humoren lægger sig i forlængelse af det på langs af gulvbrædderne og kunne godt have brugt et ekstra sting. Stærkest i billedet står skuespillet, hvor Jeff Bridges i rollen som karismatisk kunster leverer hans måske bedste præstation siden ”The Big Lebowski” (1998). Kim Basinger fremstår, hvor mærkeligt det end kan lyde, både meget sexet og dragende, selvom hun på dæmonisk vis indlader sig på, hvad man kunne kalde et nekrofilt incestuøst forhold! Hun viser derved, at den suveræne præstation hun leverede som femme fatale i Curtis Hansons Elroy-filmatisering ”L. A. Confidential” (1997) bestemt ikke var en engangsfornøjelse. Den unge Jon Foster har en svær rolle som den usikre men eftertænksomme Eddie, og det klarer han momentvist okay, der synes dog at mangle yderligere facetter i skuespillet, hvilket desværre viser sig at være en stor ulempe ved filmen. For nylig kunne vi opleve Dakota Fanning som den lille charmerende pige i Tony Scott-thrilleren ”Man on Fire”, og nu kan vi minsandten se søsteren Elle Fanning levere en lignende charmerende præstation som datteren Ruth i ”The Door in the Floor”. Tom Cruises ex-kone Mimi Rogers, der er lidt af en femme fatale wannabe, spiller i øvrigt hystaden Fru Vaughn, der må stå model for Ted Coles malende fascination af kvindens krop.
I det hele taget en interessant cast af skuespillere, for hvem det alene er værd at se filmen, som er instruktør Tod Williams første siden debuten ”The Adventures of Sebastian Cole” fra 1998.
