Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den thailandske gyser “The Eye” fra 2002 har, efter min opfattelse, længe tigget efter en amerikansk genindspilning. Allerede omkring udgivelsesdatoen fik filmen nærmest øjeblikkeligt klassisker- samt kultstatus, og med dens amerikanske opfattelse af virkeligheden, blev fremtiden om en genindspilning nærmest spået fra starten af. De thailandske instruktører og tvillinger Danny Pang og Oxide Pang Chun havde i den originale version mange skønhedsfejl, som de franske instruktører David Moreau og Xavier Palud skulle rette op på i Hollywood, men selv med et fantastisk samarbejde i den franske og undervurderede ”Them”, skulle dette vise sig, ikke at kunne lykkedes. Moreau og Palud blev som så mange andre, snøret af den store Hollywoodmaskine, og produktet er ikke bedre end de horder af amerikanske genindspilninger af asiatiske gyserfilm der for tiden florerer på Blockbusters reoler.
Plottet samt udførelsen af ”The Eye” viser sig at være stort set identisk med den originale film, og selvom den da forbedrer på forholdet mellem de to hovedpersoner, forbliver gyset og spændingen så nedprioriteret, at jeg personligt ville have intet problem med, at lade en 10-årig se filmen. Kort og godt handler filmen om en blind, ung kvinde ved navn Sydney Wells, der får foretaget en øjentransplantation, og langsomt får synet igen. Men hun begynder også at se andre skikkelser, og når hun ser sig i spejlet, ser hun en anden kvinde end hvem hun er.
”The Eye” forbliver et mislykket forsøg på en genindspilning, der ellers havde alle forudsætningerne i fineste orden. Som altid er der dog en undtagelse, for selvom Jessica Alba måske vinder førstepladsen i stort set samtlige mandeblade som verdens smukkeste kvinde, har hun endnu ikke vist skyggen af talent, hvad angår skuespillets kunst. Selvfølgelig er navnet en stor sællert over hele Jorden, men en rolle som Sydney Wells kræver endnu mere end hendes tidligere en-dimensionelle roller, og her falder hun derfor mere igennem end nogensinde før.
Ligesom langt de fleste gysere, har ”The Eye” da en gedigen underholdningsværdi. Selv med de utallige klicheer filmen genbruger til ukendelighed, vil langt de fleste gyserfans føle sig nogenlunde mættet af spøgelsessekvenser, og de få kvartblodige scener er da ligeså underholdende nok. Men tag ikke fejl – disse ting vil altid have sin egen underholdningsværdi, og det er er igennem spænding, ufrivillig komik eller blot menneskets blodtørst. ”The Eye” har dog intet nyt at byde på, og blottet for atmosfære og spænding, men tilsat rigelige mængder CGI, er spøgelserne aldrig uhyggelige, blot lettere til grin. Hvis man virkelig presser citronen, kan man til nød og næppe få sig et chok eller to, men det kræver det rigtige humør og en ufattelig høj volume. Selvom jeg i forvejen ikke er det største fan af Pang-brødrenes ”The Eye”, vil jeg dog i langt højere grad anbefale deres version, over denne afstumpede og ideforladte genindspilning.
Ekstramateriale – 2/6
Når man efter filmens afslutning kommer frem til ekstramaterialet, bliver man bombet med selvsikre producere, der mener at have skabt en milepæl i filmens historie. Også Jessica Alba bliver ophøjet som en af Hollywoods bedste og vigtigste skuespillerinder i dag, så tankerne er høje om de ”kreative” kræfter bag. Hvis man ikke kan se igennem de selvsikre smil, kan dette måske påvirke den svage sjæl til, at tro at denne har oplevet et moderne mesterværk, men ligegyldig hvad tror jeg, de fleste kan se, at filmen ikke er helt så god som de 4 korte bag om kameraet programmer antyder. Udover disse er der en række slettede scener, som viser større sans for stemning hos Moreau og Palud end resten af filmen giver udtryk for – desværre giver scenerne ikke meget mening, hvilket er god nok grund til, at de er blevet klippet fra.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
