Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Forkert fødselhjælp
The Factory er ikke en filmatisering af Andy Warhols New Yorker studie, desværre. I stedet er det Morgan O'Neills anden spillerfilm, som handler om den kyniske og forskruede seriemorder Gary Gemeaux (Dallas Roberts), der forsøger at avle børn på prostituerede, og overfor ham, den dedikerede og ihærdige kriminalbetjent Mike Fletcher (John Cusack), som sammen med sin partner Kelsey Walker (Jennifer Carpenter), forgæves har været på sporet af Gary i mange år.
Da Mikes 17-årige datter Abby (Mae Whitman) bliver forvekslet med en prostitueret og kidnappet af Gary, bliver Mikes efterforskning pludselig personlig og kompromisløs. Men der lurer flere hemmeligheder fra både de nærmeste og fjerneste, fra venner og fjender, som kan ende med at blive skæbnesvanger.
Come on let’s plottwist again
The Factory er en spændings- og kriminalfilm, som prøver at bryde nogle af de gængse grænser indenfor den amerikanske mainstreamgenre. Den vælger hverken at køre det seriemorderiske ud i et blodorgie af (særlig) mange afrevet lemmer, eller at holde stilen til ren grufuld lurende uhygge. I stedet lander den midt imellem, og vælger i sidste halvdel af filmen at plottwiste mere end Chubby Checker gjorde i løbet af to minutter.
Nogle af plotdrejninger kan man sagtens tilgive filmen for, men den snydepels af en slutning, der er så overraskende, uventet og ulogisk at man ikke kan føle sig andet end godt gammeldags taget ved næsen, trækker filmen gevaldigt ned i sidste ende.
Rollebesætning a la vælling
Filmens rollebesætning er måske den mest grelle. John Cusack er forholdsvis utroværdig som en uregerlig kriminalbetjent, der begynder at lade sine næver tale på sin kompromisløse jagt. Mae Whitman, som spiller den kidnappede datter, ligner mere en 12-årig trækkerdreng, der har haft fingrene lidt for mange gange nede i kagedåsen. Og det er samtidigt et mysterium, hvorfor Fletcher-familiens anden søn engang imellem popper ind og ud af historien, når der er allermindst brug for det. Det vil sige hver gang!
Jennifer Carpenter spiller en vag udgave af sin egen Debra Morgan fra tv-serien Dexter. Typecastet i næsten samme rolle, men fuldstændig strippet fra sin hårdføre personlighed og glimt i øjet. Til sidst gør Dallas Roberts et okay arbejde som seriemorderen ramt af en mørk omgang babyfeber, men hans ’årets-far’-udseende er imod alt hvad man forbinder med en kynisk dræbermaskine.
The Factory er det mest af vejen en udmærket film, der fastholder spændingen og vedholder ens interesse for, at se hvordan den ender. Men netop slutningen med de store plottwist, ødelægger desværre fornøjelsen og helhedsindtrykket til sidst. Man føler sig ikke snydt, fordi man ikke havde regnet twistet ud. Man føler sig snydt, fordi der på ingen måde er lagt op til et twist fra starten af. Og når rollebesætningen hele vejen virker som rørt ud af vælling, bliver The Factory aldrig nogen mindeværdig oplevelse.
Midget Entertainment .
