Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Five People You Meet in Heaven

13. januar 2006 af Jesper Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar

The Five People You Meet in Heaven billede

Flot, men frelst tv-produktion

De fem mennesker du møder i Himmelen. De fem mennesker, der med hver deres tilgang skal hjælpe dig med at forstå dit jordiske liv. Ved at se tilbage – ved at illustrere hvordan menneskelige skæbner hænger sammen, og at intet menneske på Jorden gennemlever et liv uden at påvirke andre.

Det er denne himmelfarende tematik, bestsellerforfatteren Mitch Albom beskæftiger sig med i romanen The Five People You Meet in Heaven, som tv-filmsinstruktøren Lloyd Kramer nu har omsat til levende billeder. Ikke som én spillefilm, men som en miniserie i to afsnit, som nu er udkommet på DVD i Danmark.

Det er, for en tv-produktion at være, ikke helt uefne skuespillerkræfter, Lloyd Kramer har fået i hovedrollerne. Jon Voight spiller Eddie, der hele sit liv har arbejdet som reparatør i den lokale forlystelsespark, Ruby Pier. Alle, han har holdt af, er for længst borte, og hans 83 års fødselsdag bliver derfor fejret i stilhed med to yngre kolleger. Fødselsdagen bliver alligevel begivenhedsrig. For det er dagen, hvor Eddie dør i et heroisk forsøg på at redde en lille pige fra en tragisk ulykke. Og dermed kan historien begynde.

Efter at alt er sortnet for Eddie, vågner han nemlig op i en forlystelsespark malet i de stærkeste farver. Med ben friskere end nogensinde før. Eddie er i Himmelen og klar til at indlede en større indsigt i det netop overståede jordiske liv. Den første af de fem mennesker du møder i Himmelen, er en blå entertainer (Jeff Daniels), der introducerer Himmelens ’fem-personers-regel’ for Eddie. Og her begynder vi for første gang at forstå, at Eddies liv – som han selv fortryder store del af – har haft indflydelse på en del mennesker.

Jon Voight gør et godt stykke arbejde som den aldrende og fåmælte Eddie, hvis liv er gået i stå længe inden, det blev afsluttet. I en overdreven tematik er han det rolige element, der giver den eventyrlige historie en grad af menneskelig realisme. Alt imens Eddie møder ’sine fem mennesker’, ser vi i flashback tilbage på en ungdom med en voldelig og hånende far, en grufuld tid som soldat under den anden verdenskrig og et håbefuldt møde imellem den unge Eddie (Steven Grayhm) og den smukke Marguerite (Dagmara Dominczyk).

The Five People You Meet in Heaven leder uvilkårligt tankerne hen på det Oscar-vindende drama What Dreams May Come med Robin Williams som manden, der oplever Himmelen. Men hvor sidstnævnte er sentimentalitet af værste skuffe i en forrygende flot indpakning, så er der faktisk mere at hente i Lloyd Kramers tv-film. Filmen er som tv-film ikke bare ualmindeligt velproduceret med maleriske billeder – såvel i himmelscenerne som i den jordiske handling. Den har også en fortælling, der i vid udstrækning formår at involvere og bevæge sit publikum.

Men det er også en film, der er så insisterende på egne temaer som tilgivelse, forståelse og opofrelse, at den ikke så sjældent udstiller sig selv som helt urimeligt frelst. Man må indimellem krumme tæer, når lange monologer om fx vigtigheden af at tilgive bryder ind i handlingen som et forstyrrende element i de meget betagende billeder.

EKSTRA-MATERIALE
Ikke mere end fire trailers og nogle tekster om hovedrolleindehaverne. Ubetydeligt og derfor ikke mere end én stjerne.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: The Five People You Meet in Heaven
Original Titel: The Five People You Meet in Heaven
Premieredato: 7. december 2005
Instruktør: Lloyd Kramer
Skuespillere: Jon Voight, Steven Grayhm, Ellen Burstyn, Dagmara Dominczyk, Jeff Daniels
Spilletid: 160 min.
Selskab: Five People Productions Inc & Hallmark Entertainment, 2004
Genre: Drama
Link: http://abc.go.com/movies/fivepeople.html




banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...