Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En gyser med en forholdsvis ukendt cast af teenage-skuespillere samt det faktum at der her (igen igen) er tale om en genindspilning af en gammel klassiker, burde få alene skræmme folk fra vid og sans. I hvert fald i den forstand at filmen nok ikke var værd at samle på...
Efter at have set den første time, var jeg også klar til at smide dvd'en i skraldespanden, men med en smule henholdenhed lykkedes det se filmen til ende: Og Hurra for det! For det hjalp alt andet lige på min ellers erklærede fjendtlighed mod skiven. Da der for alvor begynder at ske lidt og man nærmer sig klimax, ja så må jeg indrømme at filmen ændrer karakter. Uhyggelig bliver den imidlertid ikke, men ganske spændende. Måske også fordi det trods alt er lykkedes at skabe en anderledes slutning i forhold til Carpenters 80'er-version, som mangler en ordentlig sammenhæng i sin afrundning.
Handlingen foregår kort fortalt på en lille ø, som er præget af sit fiskeri og havnemiljø. På mange måder et lidt søvnigt samfund, som lever af fortids minder om 4 sømænd som i 1871 beskyttede byen og har gjort den til den ”lille perle” den er i dag. Man får dog i starten ikke så meget at vide om hvorfor og fra hvad byen er beskyttet mod, bortset fra et flashback med et brændende skib og en robåd på flugt. Dog vender der gennem filmen flere og flere flashbacks tilbage, som kan understøtte hvad det er som er på vej. For noget er på vej. Den lokale Nick Castle (Tom Welling) får en mærkelig sæk på sit anker under en sejltur. Den viser sig at indeholde en masse gamle ting fra det føromtalte brændende skib. Noget er nu blevet forstyrret, som skulle have blevet på havbunden. Inden længe hærges byen af en skummel tåge som kræver en række dødsofre som ganske bizar vis. Ingen ved hvorfor, men langsomt går det op for byens indbyggere at noget eller nogen gemmer sig i tågen. Da byen er på den anden ende, lykkes det ved et tilfælde at få fingre i en dagbog fra 1871. Og den viser sig at indeholde oplysninger som er yderst brugbar til at forstå hvad som foregår i den tykke tåge...
Her er det så egentlig at jeg opgiver The Fog og sammenligner den med den overflod af billigt producerede gyserfilm som altid øses ud på markedet. Film som drukner i mængden, når der så også er en modvægt i revolutionerende gysere, hvor 2006 (og 2007 bare vent) må siges at være et ganske godt år. Dog må jeg indrømme at den afslappede holdning som jeg sad med før den sidste halve time, hjalp mig ganske godt. Jeg forventede ingenting, men fik en hel masse. Det var åbenbart ventetiden værd. Filmen bliver moden og ikke så teenage-tåbelig som den ellers lagde fra land. Men igen burde den ikke kunne få nogle karakter-stjerner for sin første time, så husk på at det udelukkende er slutningen som bogstaveligt fører filmen i havn. I øvrigt også en ganske fin lydside – specielt lydeffekterne når den skal forestå mest intens.
Rupert Wainwright er manden bag kameraet og han har tydeligvis haft de bedste intentioner for dette projekt. Det fremgår blandt andet af ekstra materialet, hvor han fortæller om den udfordring det har været at pille ved en klassisk fortælling med en fin baggrund. Dertil kommer også en række korte features samt et efterhånden obligatorisk kommentatorspor.
Skuespillet er på det jævne hos de to hovedroller Nick Castle (Tom Welling) og Elisabeth Williams (Maggie Grace). Til gengæld er der noget mere power på Selma Blairs (Hellboy) rolle som radio-værten Stevie og ikke mindst den altid skumle Kenneth Welsh (nok bedst kendt som den mest psykisk skræmmende karakter i mands minde – Windom Earle i Twin Peaks, og som småarrogant politiker i The Day After Tomorrow).
Forvent dog ingen gyser som vil blive husket særlig længe, men en gyser skal jo gerne overraske. Det gør den ved at hæve sig til et rimeligt niveau, efter at have startet skandaløst ringe. Man tilgiver ventetiden til sidst, da det pludselig giver mening.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
