Skriv en kommentar
KØB SPILLET HER
The Godfather har ikke kun været et længe ventet spil i min verden, men mange spillere verden over, har ventet med længsel, da spillet har lovet godt i trailere og previews. Nu er det her så endelig, og lever det så op til forventningerne? Både ja og nej, den har måske hverken den originalitet eller stemning vi havde håbet på, til gengæld er det et stort og meget gennemarbejdet spil, som underholder på højt plan.
I The Godfather spiller du en karakter som faktisk slet ikke er med i filmen, men som har haft stor indflydelse på de ting der skete i filmen. Historien er ret så ligetil, da hovedpersonen i starten ser sin far blive skudt ned i en bandekrig som barn. Selveste Gudfaderen lover at man nok en dag skal få sin hævn. Der går et par år, og så kommer hovedpersonens mor ind og beder Gudfaderen om hjælp, da man selv er røget i de forkerte hænder. Man bliver hjulpet, og taget under vingen, og inde længe er man et kendt navn i gangsterverdenen.
Man starter med at skulle lave sin figur, og her sætter fantasien igen grænser. Faktisk kan du få en halv times tid til at gå med at lave figuren, da alle detaljer skal på plads lige efter dine ønsker. Dette er det mest detaljerede karakterkonstruktionssystem jeg nogensinde har lagt øje til. Hver gang du loader spillet op igen, kan du lave de ændringer du føler er nødvendige, og tage en tur til skrædderen og købe nyt tøj, hvis du har indtjent penge nok. Tøjet er desuden ikke kun der for forfængelighedens skyld, men det får almene mennesker til at respektere dig mere, at du har det rigtige tøj på.
Spillet går nu langsomt i gang, og du bliver viklet langsomt ind i styresystemet samt historien. Styresystemet virker for mig upåklageligt, og idéen med at du kan hive fat i dine modstandere, og smadre dem ind i alverdens ting og sager, bliver aldrig trættende. Der er plads til eksperimentation, ikke kun på denne front men også mange andre. Måden du tjener penge på, er at gennemføre missioner og overtage forretninger i Don Corleones navn (han skal have hele 75 % af det du tjener, og så føles skatten i Danmark lige pludselig ikke så slem). Overtagelsen af forretninger sker enten ved overtalelsesevne (men den får du sikkert først højt nok op en del senere i spillet), at gennembanke ejeren og/eller kunderne eller at smadre butikken. Her er også plads til masser af leg, selvom det oftest er irriterende at rivaliserende gangstere ofte kommer forbi og ødelægger morskaben, og nogle gange endda handlen, da man kan presse ejeren til at blive sindssyg, hvis denne udsættes for for meget vold.
Spillets A.I. er desværre også lidt dårlig. Midt i en bandekrig, kan du hive fat og banke en enkelt gangster, uden at hans venner gør særlig meget ved det. De fleste tyr nemlig til nærkamps våben når man selv gør, og det gør jo spillet unægtelig nemmere. Biljagter derimod er en del sværere, men ikke desto mindre underholdende.
Grafikken i spillet er egentlig nok så god, som det nu kan lade sig gøre på en PS2. Der kommer en gang imellem nogle små glitches, samt den evige fejl med at kunne stikke f.eks. et gevær eller en hånd igennem en mur stadig er der. Designene er meget mørke og dystre, og har tilpas detaljer til at det hele ikke bare ligner hinanden. Det fungerer selvom man måske godt kunne savne lidt mere farve og flere idéer end der er brugt. Lydene og stemmerne er til gengæld rigtig gode. Musikken halter lidt, da det nærmest udelukkende er musik fra soundtracket til filmen der bruges, det hæmmer lidt 30’er stemningen, specielt da det nærmest er de samme 3-4 stykker musik der køre på repeat.
The Godfather henter meget inspiration fra Grand Theft Auto serien (specielt San Andreas) samt Mafia. Det kommer ikke helt op på siden af de udødelige klassikere den minder om, hverken historie- eller underholdningsmæssigt, men det er ofte tæt på. Spillet hiver nemlig fat i en fra første øjekast, og giver ikke slip igen før du har gennemført det, og der er en lang vej hertil. Der er mange muligheder og spillet er åben for leg og eksperimentation, og det er netop disse ting at spillet vinder sin karakter på. Jeg vil klart anbefale spillet til folk der kunne lide spillets inspirationskilder, og gerne vil prøve noget i samme boldgade. En udødelig klassiker er The Godfather ikke, men det er satans tæt på.
Spillet er venligst stillet til rådighed af
EA Games.
