Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Good Shepherd

3. august 2005 af Morten Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Good Shepherd billede

Troen kommer på prøve, når Christian Slater som katolsk præst skal opklare en mordgåde

Den katolske kirke har været en del i vælten de senere år – ikke mindst pga. skandalerne omkring katolske præster i USA, der har udnyttet mindreårige børn seksuelt via et åbenbart organiseret netværk. Netop dette tema er baggrunden for historien i ”The Good Shepherd”.

Christian Slater spiller den unge præst, der ikke praktiserer sin tro via handlinger i kirken, men i stedet gør sig på de bonede gulve som fundraiser – og det er han meget dygtig til. Hans dygtighed har gjort ham respekteret i de højere kredse hos den katolske kirkes ledelse, og han er et naturligt valg som problemknuser, da en katolsk præst i et mindre pænt kvarter tiltales for mord. Præsten beder selv Daniel om hjælp og påberåber sig at være uskyldig – men de beviser, han har for sin uskyld er givet til ham via skrifte og han fastholder sin tavshedspligt. Daniel har svært ved at forstå dette, da hans tro ikke er så dedikeret, og hans tro kommer på yderligere prøve, da præsten begår selvmord i fængselet. Selvmord er uforeneligt med den katolske tro, og selvom den kirkelige ledelse vil lægge låg på sagen, beslutter Daniel at udforske sagen nærmere, da alt peger på, at der er andre personer bag de mystiske hændelser.

Sammen med en journalist-veninde graver Daniel videre – hvilket betyder, at han både når at praktisere som præst i den døde præsts kirke og derefter miste sit job. Daniel modarbejdes af bureaukrati og hemmelige kræfter, og en endelig konfrontation er uundgåelig.

The Good Shepherd tager modigt fat i et ellers tabubelagt område, nemlig kirken og bruger det som afsæt for en hæderlig mord-gåde. Det er der kommet en spændende historie ud af og tilsat gode skuespillernavne som Christian Slater og Stephen Rea. Slater er som vanligt god, tilpas splittet i sin tro og så yuppieagtig, som man nu kan være det i præstekrave. Molly Parker er ligeledes god som den ligeså ambitiøse karrierejournalist, der pga. fortiden får muligheden for det store scoop, men også konfronteres med de valg, en bestemt tro på højere magter kan få af konsekvenser. Filmen foregår i nede-på-jorden omgivelser og giver sig ikke ud for mere end den er – nemlig en mordgåde, blot med problemerne i den katolske kirke som baggrund. Der er ingen forsøg på at anklage kirken eller tegne et monstrøst billede af den, det er blot et nøgternt og reelt billede af en virksomhed, der forsøger at tilpasse sig en moderne virkelighed på svære vilkår. Og selv præster er mennesker, der på trods af, de er Guds forlængede arm, også kun er mennesker med fejl som os andre.

Af mindre gode sider ved filmen kan nævnes det minimale personunivers, der gør det relativt nemt at spore sig ind på skurken, og så afslutningsscenen, hvor man forsøger at tilsætte lidt action, som tager sig tamt ud. Ellers holder The Good Shepherd et stabilt tempo, hvor der ikke forceres eller forsøges med billige chokeffekter eller teaterblod. Intensiteten bygges tålmodigt op og honoreres ved at man som seer bibevarer interessen. Filmen er lavet på en meget stram tidsplan og det ses på intet tidspunkt. Intensiteten er der også mellem Slater og Parker og de udgør et fint makkerpar.

Christian Slater udnævner Stephen Rea som en legende i ekstramaterialet, og en af de primære grunde til, at han sagde ja til at være med i filmen. Lige de tos forhold i filmen virker lidt besynderligt og man finder aldrig ud af hvordan deres venskab er begyndt, ej heller hvorfor det er bibevaret, og de virker meget lidt ligeværdige. Legende eller ej så er det ikke meget man ser Rea i filmen, så det er ikke en grund til at få den hjem på hylden. Men ellers kan man sagtens anskaffe denne film, der er hæderligt underholdning i 91 minutter.

Ekstramateriale:
Skuespiller CVs
Trailers
Baggrund.

CV´erne er en gennemgang af hvilke film, de forskellige skuespillere har været med i, intet spændende her, det gælder også for de evindelig trailers. Baggrunden er interviews med de deltagende og her kan fiskes lidt spændende viden, men man sagtens leve videre uden at have hørt Molly Parker skamrose sine kollegaer. The Good Shepherd ender på solide 4 stjerner samlet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: The Good Shepherd
Original Titel: The Good Shepherd
Premieredato: 27. juli 2005
Instruktør: Lewin Webb
Skuespillere: Christian Slater, Molly Parker, Stephen Rea
Spilletid: 91 min.
Selskab: Shepherd Films, Paramount, 2004
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...