Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Diligence på iskolde afveje
Nogle år efter den tragiske amerikanske borgerkrigs slutning bumler en diligence afsted for næsen af en bidende snestorm i Wyoming. Dusørjægeren John Ruth (Kurt Russell) har fangen Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh) om bord, men snart får de selskab af den mørklødet Major Marquis Warren (Samuel L. Jackson) og den kridhvide sydstatsdesertør Chris Mannix (Walton Goggins).
Diligencen søger ly på diligencekroen Minnie’s Haberdashery, hvor de bliver budt velkommen af kroværten og fire andre fremmende (Demian Bichir, Tim Roth, Michael Madsen og Bruce Dern). Mødet mellem alle disse for hinanden fremmede eksistenser, bliver med selvfølgelig snart fyldt med spændinger og spørgsmål om, hvem kan stole på hvem. Det er ægte Hitchcock møder John Ford.
Med kærlighed til filmmediet
Man kan vel roligt sige, at når en ny Quentin Tarantino-film er på vej, så opbygger man sig efterhånden en vis portion forventninger til den. Siden debuten Håndlangerne (1992) for snart 24 år siden og gennembrudsfilmen Pulp Fiction (1994) har Tarantino skabt sig et navn hos de fleste mennesker. Om man kan lide hans smarte replikker og voldsudgydelser lige i ansigtet eller ej, vil man som filmelsker nok altid elske og respektere hans poetiske og filmiske håndværk med masser af kærlighed til mediet.
The Hateful Eight er netop lavet med en stor portion kærlighed til filmmediet. Filmen er en western, som i dag nærmest er en uddød genre, men som førhen var en af de mest respekterede og populæreste.
Filmen er skudt på 70mm (læs om 70mm her ) med musik komponeret af en af filmhistoriens største komponister, den legendariske Ennio Morricone, der i februar vandt en oscar for filmens score. Tilmed var biografversionen tillagt overture og pause, som var standard i mange storfilm førhen. Som altid har Tarantino kastet sig over en kærlighed til noget, som engang var noget særligt, klassisk eller kult.
Tarantinos tjekliste
Alt er altså sat i havn til endnu engang at blive en uforglemmelig Tarantino-oplevelse med den sprøde billede-og lydside, det fantastiske underlægningsmusik, outrerede karakterer, krøllede plot, masser af grovkornet humor og spandevis af blod og vold. Alt det som kun Tarantino kan finde ud af, at få til at gå op i en højere enhed. Sammen med hans gennemgående visuelle træk, kan vi kalde det hele postmodernisme, pastiche eller bricolage. Eller bare QT-stil.
Og det hele er til stede. En fantastisk billedside med smukke on-location landskabsbilleder og velkomponerede kompositioner. En lydside, der både supplerer og driller vores opmærksomhed. Endnu et mesterligt score fra Morricone, der ellers havde svoret aldrig at lægge musik til en western igen. Utilregnelige og spidsfindige karakterer med kække replikker og så selvfølgelig blod: det er jo en både en western og en Tarantino-film. I vanlig QT-stil er filmen også inddelt i kapitler, som de fleste at hans tidligere film og de fleste af hans visuelle motiver er endnu engang til stede.
Netop derfor mangler der noget: overraskelser.
Alt for Tarantino-agtig
Hvis du som så mange andre allerede har gennemtærsket Tarantinos bagkatalog, vil du nok hurtigt kunne forudsige replikker og handlinger i The Hateful Eight. Det forudsigende plot som Tarantino har pakket ind i en smuk western-skabelon, kommer til at punktere de intenderede dramatiske øjeblikke i filmen, når det hele forløber på ”klassisk” Tarantino-vis.
Men tag ikke fejl! Tarantino er stadig den geniale plotudvikler og historiefortæller, men det hele falder desværre til jorden, når alt forløber efter Tarantino-planen. En plan man som QT-fan kender til hudløshed. På mange måder vil det være synd, hvis Tarantino som lovet stopper som instruktør efter hans tiende film. Men efter The Hateful Eight er jeg ikke så sikker på længere, at det er nogen dårlig idé. For mit vedkommende trænger Tarantino til en grundig opruskning for at kunne levere noget ekstraordinært og sublimt i hans sidste to film, såsom han har gjort i hans syv forrige.
The Hateful Eight er en sanselig og flot gimmick-oplevelse, men QT skal kigge alvorligt på sin historiefortælling til næste gang for at kunne overraske sine fans. Til det var filmen alt for skabelons-agtig eller, ja, Tarantino-agtig.
Ekstramateriale
- Beyond the Eight: A Behind-the-Scenes Look
- Sam Jackson’s Guide to Glorious 70mm
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
