”The Heartbreak Kid” er dog på ingen måde i samme klasse som disse to komedie ”mesterværker” der har Ben Stiller i hovedrollen som Eddie Cantrow, en aldrende ungkarl der ejer en sportsbutik i San Francisco. En dag er Eddie vidne til et røveri, hvor han forsøger at hjælpe, dog uden held. Han falder dog i snak med offeret en smuk ung kvinde ved navn Lila( Malin Akerman), desværre er hun nød til at gå og Eddie står tilbage uden nogen måde at kunne kontakte hende på. De mødes dog hurtigt igen da Lila opsøger Eddie i sin sportsbutik, og de beslutter sig for at date.
Forholdet går derefter godt og de er begge meget glade for hinanden. Efter seks uger får forholdet dog problemer da Lila for et jobtilbud der indebære at hun skal flytte til Rotterdam. Firmaet har dog den regel at de ikke sender gifte medarbejdere til udlandet i længere tid og vupti er Lila og Eddie gift og på vej til Cabo, Mexico på bryllupsrejse. Derefter går alt dog galt. Lila viser sig at have mange forstyrrende vaner, og skeletter i skabet, og bedre bliver det ikke af at Eddie møder Miranda (Michelle Monaghan), som han også forelsker sig i.
Jeg ved ærligt talt ikke hvad der er sket for Farrelly brødrene eller Ben Stiller for det er efter min mening et så dårligt og underligt et plot at det ikke engang ville være godt nok til en halv times sitcom afsnit. Historien virker forceret og bare for mærkelig til at være god. Personerne er flade og mærkelige, og Eddie tager nogle beslutninger, hvor man bare sidder og tænker ”en rigtig person ville aldrig vælge sådan”. Han tænker kun på sig selv, han prøver på ingen måde at redde sit ægteskab, eller hjælpe da han finder ud at hans kone en broget fortid, som alle jo har. Men det er jo ikke altid det man tænker på når man går ind og ser en komedie, og hvis bare filmen havde været en anelse sjov, kunne jeg have givet filmen en bedre anmeldelse, men det kan jeg bare ikke. Humoren er laveste fællesnævner, lige fra Mirandas sindssyge bror der bliver ved med at tæve løs på Eddie hver gang han ser ham, med næver eller baseballbat eller hvad han nu har i nærheden, til de mærkelige sexscener mellem Eddie og Lila, der er mere platte og underlige, end de er sjove.
Det der var godt ved ”Dum og Dummere” og ”Vild Med Mary” var at selvom der er eventuelt stødende ting som sæd i håret eller at tisse på hinanden for at holde varmen, så var det altid lavet med et glimt i øjet. Det var ikke fordi personerne i disse film gjorde det for at være onde, de vidste simpelthen ikke bedre, og det er den væsentligste mangel i ”The Heartbreak Kid”.
Farrelly brødrene og Ben Stiller skal til at tage sig sammen fordi hvis de fortsætter med at lave film af denne kaliber, forsvinder de langsom ud i glemslen, det eneste lyspunkt er Jerry Stiller, der spiller den samme rolle som han altid gør, men stadig formår at hive et par grin hjem.
”The Heartbreak Kid” er en grov, plat og værst af alt usjov komedie. Brug i stedet dine penge på ”Vild Med Mary” eller ”Dum og Dummere” på dvd, hvis du er i Farrelly humør.