Skriv en kommentar
Michael Bryce (Ryan Reynolds) har efter strabadserne i første film, hvor han mistede sin AAA-licens som bodyguard, taget orlov efter sin terapeuts anbefaling. Nu skal han bearbejde det hele i solen på Capri, men han når knap nok at ankomme, før kuglerne fyger om ørerne på ham, og han bliver kidnappet af et exceptionelt højt-bandende kvindemenneske, der skyder vildt om sig. Det er Sonia Kincaid (Salma Hayek) fra første film, som er meget fortørnet over, at hendes mand, Darius (Samuel L. Jackson), er blevet kidnappet. Selv om Bryce pure nægter at have noget med skydevåben at gøre, bliver han alligevel modvilligt involveret, og de tre havner midt i en global sammensværgelse. De er nu det eneste, der står mellem Europas udslettelse og en hævngerrig, magtfuld skurk (Antonio Banderas), og de må som lokkeduer for Interpol spille alle kort rigtigt, mens tiden tikker og er ved at løb ud.
Instruktøren Patrick Hughes følger med The Hitman’s Wife’s Bodyguard op på The Hitman’s Bodyguard fra 2017, og han skruer fuldt op for både hæmningsløse skyderier, biljagter og eksplosioner – og for et fyrværkeri af kiksede skænderier og one-liners, elegant suppleret af Antonio Banderas, Morgan Freeman og Frank Grillo.
The Hitman’s Wife’s Bodyguard er som man ville forvente. Det er en to’er med gentagelser og det gode fra et’eren skruet op for fuld skrue. Plottet er fjollet, der er mange gentagelser og plat humor serveret i den ene one-line efter den anden, der oftere end ikke, rammer under bæltestedet.
Rollelisten er imponerende. Reynolds leverer en behageligt velspillet karakter og Samuel L Jackson er lige så cool, som han plejer. Kemien mellem dem er god, og de rammer noget godt, om end overspillet, i at være hinandens diametrale modsætninger. Antonio Banderas og Morgan Freeman fremstår derimod mest som karikaturer eller hyldest til deres samlede tidligere roller. Begge leverer genkendelige og tilpas hæse stemmer og stillbilleder med close-ups, hvor vi ikke er i tvivl om, at vi nu skal synes de er seje, fordi hey, det er Antonio Banderas og Morgan Freeman vi kigger på!
Den eneste overraskelse i skuespillet er Salma Hayek, som giver den fuld skrue som arrig, storbandende furie, med sød charme bag alt det iltre, når hun ikke lige er ved at slå nogen ihjel, eller udføre et con-nummer. Også her bliver der talt til fans, men det virker, og rollen sidder lige i skabet.
Det er ikke meget logik bag plottet. En virus skal downloades til et diamantbor, der vil ødelægge hele Europas infrastruktur, og der sker nogle hop frem og tilbage i processen, som virker svært usammenhængende. Det sagt, så er det dog en underholdende film, der efter et biograf-fattigt år med corona-nedlukning, er kærkommen, kort, plat og fjollet underholdning, der passer lige til popkorn og et stort lærred, når man bare gerne vil se nogle eksplosioner og tage et dyk ned i eskapismen for at lade sig underholde for en stund.
The Hitman’s Wife’s Bodyguard er præcis hvad den udgiver sig for at være: en to’er lavet til at tjene penge efter at et’eren blev en succes. Den skruer op for alt det, der virkede i et’eren, og giver den et stykke med ekstra stjernedrys på rollelisten, og voila, en serie er født. For lur mig om ikke der nok skal komme en tre’er. Det er trods mangler, svært savnet underholdning, der passer godt til det store lærred.
Trailer:
