Skriv en kommentar
Baseret på sit værk alene hører Kim Sønderholm langt fra til cremen af danske undergrunds-instruktører, men han besidder et misundelsesværdigt drive og nogle forbindelser der burde være motiverende for de fleste aspirerende instruktører. Det sås i hans spillefilmsdebut, ”Craig”, der bød på en gæsteoptræden fra selveste Lloyd Kaufman, men i øvrigt havde et langt større ambitionsniveau end nogle af de medvirkende kunne leve op til.
Alligevel var færdiggørelsen af ”Craig” en imponerende bedrift og lige så imponerende er det at Sønderholm i kapacitet af producer har fået samlet og udgivet antologien her. ”The Horror Vault” byder på i alt ni horror kortfilm fra USA og Danmark, produceret uafhængigt og for meget små beløb og udgivet med fælles promovering for øje. De forskellige historier har intet udover genre og beskedne produktionsvilkår til fælles og på alle leder og kanter er de da også forskellige.
Der lægges rædselsfuldt ud med to grindhouse-inspirerede, falske trailere, der hverken er morsomme eller underholdende efterfulgt af Sønderholms egen ”When John Met Julia” - en forfærdelig forudsigelig og uspændende ligegyldighed. Heldigvis viser første indslag sig at være det værste og allerede med den amerikanske ”Delusion”, instrueret af Mark Marchillo, bliver niveauet hævet gevaldigt. I nydelig sort/hvid fotografering leverer Marchillo samlingens højdepunkt både skuespilsmæssigt og rent æstetisk med en historie der er som hevet ud af Clouzot eller Hitchcocks bagkatalog. Stadig en tand for forudsigelig, men flot sat sammen og med en professionel billede- og lydside.
Resten af samlingen byder som de første to film både på højde- og lavpunkter. Desværre må det konstateres at bundskraberne er de danske bidrag, der, udover endnu en film fra Sønderholm, tæller Thomas Steen Sørensens småpretentiøse syrejagt ”The Demon” og den tilsyneladende herboende englænder Russ Diapers skrækkeligt udførte Ted Bundy portræt, ”Dead To The World”. Amerikanerne rammer også ved siden af med tortur-vittigheden ”Disconnected”, der hverken rammer de nerver den sigter efter eller leverer det afsluttende grin den prøver på. Afslutteren ”Retina”, der hilser nydeligt til tysk ekspressionisme, men mest ligner den stereotype, amerikanske studenter-film den nok er, leverer ufrivillig morskab i sin opstyltede krukkethed og pretentiøse fortælleform, men hører også til skivens lavpunkter. Til gengæld fungerer de to tilbageværende, amerikanske bidrag, ”Echoes” og i særdeleshed ”Alone”, bemærkelsesværdigt godt. Selvom ”Delusion” leverer den flotteste visuelle side, så er det ”Alone” der fungerer klart bedst i både stemning og spændingsmomenter. Historien om College-pigen, der er alene i studenterforeningens store fælleshus mens en seriemorder hærger i lokalmiljøet er velskrevet, veleksekveret og ganske simpelt drøn spændende.
Så det er altså en MEGET blandet pose bolcher vi har med at gøre. Der er en lækkerbisken eller to, men der er altså flest monotone kedsommeligheder. Som så mange gange før kan flere af kortfilmenes utilstrækkeligheder ikke tilskrives budgetmæssige eller tekniske begrænsninger. Det ER historien det handler om, glimrende eksemplificeret i den velfungerende ”Alone”. Det ville da naturligvis have hjulpet hvis Russ Diaper havde bekymret sig om kamera-indstillinger før han optog sin vanvittigt overbelyste film, og igen ville det i mine øjne have hjulpet Kim Sønderholm om han lod sine skuespillere tale deres modersmål i stedet for gebrokkent engelsk, men endnu mere ville det have hjulpet hvis de herrer havde haft et godt manuskript at arbejde ud fra.
”The Horror Vault” er et glimrende eksempel på hvorledes budget-bekymringer ikke bær være ens fokus, hvis man gerne vil lave film. Har man den gode historie eller de opfindsomme ideer, så kan man få en glimrende film ud af det selv med det mest primitive udstyr. Har man til gengæld knalddyrt isenkram, men ikke skyggen af en god ide, så vil manuskriptets monotoni i sidste ende vægte tungere end en glatpoleret billedside.
Jeg har den dybeste respekt for at projektet er blevet gennemført og jeg ønsker alle involverede al mulig held og lykke med udgivelsen, men skal jeg bedømme den samlede antologi, så er der altså mere skidt end kanel. Sønderholm har til gengæld allerede bebudet flere kapitler i serien, så lad os håbe på en bedre overordnet kvalitet næste gang.
DVDen indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Kim Sønderholm
