Skriv en kommentar
Den tyske instruktør Roland Suso Richters første film i Hollywood, ’The I Inside’ har taget en stor bue uden om al opmærksomhed, endsige en plads i de danske biografer. Filmen har en ambitiøs storyline, hvor man på forhånd nemt kan få den tanke, at her er der slået et langt større brød op, end Roland Suso Richter kan nå at få bagt på den lille halvanden time, filmen spiller over. Men ’The I Inside’ er en stor positiv overraskelse.
Med et manuskript af Michael Cooney, der også var manden bag den stærkt underholdende ’Identity’ fra sidste år, er der lagt op til en thriller, som i fortællestil ikke har tænkt sig at følge de konventionelle standarder. Cooney har med ’The I Inside’ skrevet et manuskript, der er endnu mere særpræget end det var tilfældet med ’Identity’.
Året er 2002. Simon Cable (Ryan Phillippe) vågner op på det lille hospital, Skt. Judes. Her får han af Dr. Newman (Stephen Rea) besked om, at han er blevet indlagt aftenen forinden med mavekramper, og har været død i to minutter, inden at det lykkedes at genoplive ham. Simon husker ingenting fra aftenen før. Faktisk kan han ikke huske noget som helst fra de sidste to år af sit liv, og tror umiddelbart først, at han er vågnet op i år 2000. I den tid som er slettet fra hukommelsen har han mistet sin bror, Peter (Robert Sean Leonard), i en trafikulykke og er blevet gift med Anna (Piper Perabo). Samtidig får Simon på hospitalet besøg af en anden kvinde, Clair (Sarah Polley), som han tydeligvis også tidligere har haft et forhold til.
Vi springer 20 minutter frem i filmen.
Året er 2000. Simon Cable vågner op på det lille hospital Skt. Judes. Han er blevet indlagt aftenen før efter et trafikuheld, hvor hans bror, Peter, er omkommet. Simon tror, at han igen er vågnet op i 2002, da han tydeligt kan huske oplysningerne fra Dr. Newton og hans kone, Anna. Men Simon er ikke gift. Og der er ingen Dr. Newton. Simon er overbevist om at han er indlagt på Skt. Judes i 2002, skønt vi kun er i år 2000. Hans overbevisning bliver af lægerne afskrevet som vrangforestillinger forårsaget af trafikulykken.
Filmen igennem springer Simon ufrivilligt imellem årene 2000 og 2002. Det viser sig selvfølgelig, at der er en sammenhæng mellem de to hospitalsindlæggelser i Simons liv, efterhånden som flere af de samme personer begynder at optræde i begge de to år.
Handlingen i ’The I Inside’ er kompleks, og afkræver sit publikums udelte opmærksomhed lige fra start af. Filmen har med sin sammensatte storyline, rigeligt med lejligheder til at køre gevaldigt af sporet, men gør det på beundringsværdig vis aldrig. I springene mellem de to år, hvor Simon er indlagt på Skt. Judes, bliver vi klogere på hvordan det hele hænger sammen i samme tempo som Simon selv. Der er ikke én scene i ’The I Inside’, hvor Simon ikke er med. Det stiller os meget bedre i at få et indtryk af og identificere os med hans forvirring og magtesløshed, da vi aldrig ved mere om Simon, end han selv gør.
’The I Inside’ er bedst i filmens første halvdel. Faktisk er ’The I Inside’ bedst, jo mindre vi ved om, hvorfor Simon vågner op i en hospitalsseng først i 2002 og siden i år 2000. Det er tvivlen og de spørgsmål, som handlingen rejser, der er filmens største styrke. Så snart filmen bevæger sig ind i den nødvendige fase hvor spørgsmålene også skal besvares, mister den lidt af sine ambitioner. Slutningen er ikke dårlig, men i det ligger også, at man retfærdigvis godt kan blive en anelse skuffet over, hvordan brikkerne i sidste ende falder på plads.
Den unge Ryan Phillippe, der før mest har gjort sig i ungdomsfilm af svingende kvalitet, har i ’The I Inside’ noget der ligner hans bedste rolle hidtil i karrieren. Han spiller med en stor intensitet og troværdighed i formidlingen af Simons tvivl, magtesløshed og frustrationer. Supercharmerende Piper Perabo fra den populære ’Coyote Ugly’ virker fejlcastet i rollen som Anna, der viser sig at have sin helt egen dagsorden. Mens både den rutinerede Stephen Rea (’The Crying Game’) og den meget talentfulde Sarah Polley (’My Life Without Me’) skulle have haft meget mere at lave som henholdsvis Dr. Newman og Clair.
’The I Inside’ er ambitiøs. Men der er huller i plottet, og garanteret mange for dem, som sidder nøje og kigger efter. Men ingen af dem er så graverende, at det fratager ’The I Inside’ fra at være en stor positiv overraskelse og en ret underholdende thriller.
EKSTRA-MATERIALE:
Det eneste denne DVD-udgivelse har at byde på udover filmen ’The I Inside’ er en trailer for sig selv samt trailers for ’Cabin Fever’, Dawn of the Dead’ og ’Mindhunters’. Det kan ikke takseres til mere end en enkel ekstramateriale-stjerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
