Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Ice Harvest

6. januar 2006 af Søren Falgaard

2 stjerner Skriv en kommentar

The Ice Harvest billede

Ideen er god, men desværre fungerer filmen ”The Ice Harvest” ikke i praksis. Det er blevet til en rodet krimi komedie med John Cusack i hovedrollen

Julen har bragt velsignet bud og en masse nye film i biograferne. I kølvandet på julens mange tilbud præsenterer instruktør Harold Ramis med ”The Ice Harvest” en film, der nok ikke lige var passende inde aftenen med juleand og ris a la mande. Juleaften, den 25 i USA, nærmere bestemt i Wichita, Kansas glider den afdankede advokat rundt i nattens ly. Charlie (John Cusack) bærer en nervøs skygge med sig for netop dette er hans store aften. Sammen med vennen Vic (Billy Bob Thornton) har han nemlig frarøvet sin gangsterklient Bill Guerrard 2 millioner kroner. Den slags penge bruger man naturligvis til at komme til varmere og mere sikre himmelstrøg, men åbenbart ikke lige med det samme. For Charlie og Vic må blive endnu en nat i Wichita, og den slags kan koste mere end en finger, hvis en gangsterboss får fingre i en.

Filmen udvikler sig som en art pastiche over Noirgenren, hvor spillet hele vejen igennem er sløret som i kriminalgåden. Tilsat er genreelementet femme fatalen, her Renata en meget smuk og udspekuleret Bordelmutter, der spilles ganske overbevisende af Connie Nielsen. Gang på gang vendes tingene og situationerne således på hovedet, og vi føres med Charlie som protagonist rundt i labyrinten af snoede stier mod vejen ud af ishelvedet. For natten er kold og vejen er spejlglat, så folk falder for et godt ord.

Filmen er således ganske godt tænkt, men desværre er den ikke helt så morsom, som det var meningen. Dertil kommer at den spidsfindige leg med krimigenren også fremstår lettere svag, mange gange virker filmens plot påtaget og rodet. Det er således svært at holde sig fanget i Noirhumorstemning igennem de 88 min, som filmen varer.

John Cusack spiller som John Cusack nu engang gør hver gang, og det samme kan man egentlig sige om Billy Bob Thornton, som man ærligt talt efterhånden godt kan få en anelse for meget af. Connie Nielsen er filmens lyspunkt, hun leverer en karakter, der fremstår som en led Isdronning af kvindelig kynisme.

Instruktør Harold Ramis, manden, der var med til at skrive den ultrapopulære Ghostbusters, hvor han spillede Dr. Egon , er humorist af natur. Den krølhårede filmmand huskes således sidst for ”Analyze This” (1999) og ”Analyze That” (2002), men naturligvis må hans hovedværk siges at være ”En ny dag truer” (1993), hvor Bill Murray i rollen overfor Andie MacDowell leverer en pragtpræstation, der gør filmen til en klassiker i den lette genre.

Hele herligheden ”The Ice Harvest” er vel som sådan relevant i de stadig mørke og glatte tider, men den sene premiere efter julen klæder ikke filmen, der derfor ikke bliver særlig vedkommende. Men mon ikke den gode Harold Ramis alligevel nok skal komme med flere finurlige komedier, og hvem ved, måske bliver den næste en anelse mere vedkommende.

Titel: The Ice Harvest
Original Titel: The Ice Harvest
Premieredato: 6. januar 2006
Instruktør: Harold Ramis
Skuespillere: John Cusack, Billy Bob Thornton, Connie Nielsen, Randy Quaid, Oliver Platt, Ned Bellamy, Shana Goodsell, Matthew Campobasso, Diane Frances Fisher, Lori Ann Gerdisch
Spilletid: 88 min.
Selskab: Focus Features, Bona Fide Productions, Nordisk Film
Genre: Krimi
Link: http://www.theiceharvest.com




banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...