Skriv en kommentar
Da jeg første gang så traileren til The Intern, var jeg overbevist om, at det næppe var en film, som jeg gad at se. Man havde valgt at sælge filmen som en plat komedie med stor fokus på at ældre mennesker ikke er up to date med nutidens tendenser og teknologier, men da jeg så faktisk så filmen, blev jeg til gengæld beriget med en sød og eftertænksom film med et vigtigt og relevant budskab. Måske har man ikke turde stole på, at dette var nok til at sælge filmen, og derfor solgte man den som en fuldblodskomedie, men The Intern vil være meget mere end det.
Ben Whittaker (Robert De Niro) er 70 år gammel, enkemand, pensioneret, men sprængfyldt med energi og gåpåmod. Han kan ikke bare trække sig tilbage, og han søger derfor en stilling som seniorpraktikant på et online tøj firma skabt og ledet af Jules Ostin (Anne Hathaway). Jules er ikke sådan en chef som Hathaway selv havde i The Devil Wears Prada (2006), men hun arbejder 25 timer i døgnet og glemmer lidt at vise hensyn til sine kollegaer, sin mand og sin datter. De to modsætninger mødes, og det viser sig selvfølgelig, at Bens livslange erfaring muligvis er alt, hvad der skal til, for at Jules ikke skal overgive firmaet til en anden direktør.
Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller mellem De Niro selv og hans karakter Ben, for begge er ældre mennesker, der muligvis ikke længere er så værdsat i nutidens samfund, men som alligevel forsøger at adaptere til samfundet. Vi kender selvfølgelig bedst De Niro i stærke karakterdramaer som Taxi Driver (1976), The Deer Hunter (1978) og Raging Bull (1980), men i hans ældre år har det langt mere været komediegenren som De Niro har begået sig i, muligvis fordi han ikke længere kan bruges i de stærke dramaer. I The Intern er De Niro bare indbegrebet af gentleman, og han bliver hurtigt anset som hele firmaets onkel, som altid har svar på livets store problemer, og hvis tøjstil de unge hurtigt kopierer. Han barberer sig hver dag, går altid i jakkesæt og har altid et lommetørklæde på sig, for som han siger, så er lommeklædet det sidste symbol på ridderlighed man som mand kan hjælpe en grædende kvinde i nød med.
I en tid hvor vi hurtigt glemmer de ældre, fordi de ikke kan adaptere til et hurtigt udviklende samfund, så er The Interns budskab om at vi stadig kan lære af ældre menneskers erfaring, eftertænksomhed og klogskab enormt kærkomment. Vi kan bruge hinandens forskellige evner til at opnå et langt mere perfekt produkt, frem for blot at buldre derud af.
Den gode og søde historie om Ben og Jules udviklende venskab er det, der binder The Intern godt sammen, for udenom er små sideplots og situationer med til at fylde filmen med humor, uden dog det bliver for plat, for meget eller stjæler fokus fra det store narrativ. Det er næsten synd, at man i forsøget på at sælge filmen, stort set kun har forsøgt at bruge de sjove situationer i traileren.
Har man lyst til en sød film og en komedie der for en gangs skyld har et relevant budskab, så skal man se The Intern. De Niro er sjældent set bedre i komediegenren; ikke fordi han har komisk timing, men fordi han formår at skabe en virkelig dejlig karakter som jeg fra starten af holder af og ønsker det bedste for.
Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af The Intern indeholder følgende ekstramateriale:
• Learning from Experience
• Designs on Life
• The Three Interns
• Introductory Trailers
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
