Skriv en kommentar
’The International’ er interpolagenten Louis Salinger (Clive Owen) og vicestatsanklageren Eleanor Whitmans kamp for at afslører banken IBBC, der mistænkes for at finansiere terror og revolutioner i den tredje verden.
Men hvordan fastholder man spor i en kamp, mod en magt som har indflydelse alle steder og kontrollerer alle de autoriteter man kunne finde på at kontakte?
Filmen startes ud med at Salinger ser sin kollega falde død om på åben gade. Hjertestop siger retsmedicineren, men Salinger er sikker på at hans kollega er blevet myrdet. Herfra går den vilde jagt, med udgangspunkt i Tyskland, tager de to til Milano for at få en våbenproducent i tale. Han er venligt stemt, men bliver snigmyrdet midt i en politisk tale. Herefter fører jagten dem til New York, efter heftige skyderier leder sporene mod Istanbul hvor jagten intensiveres yderligere.
Salinger og Whitman er ofte tæt på bankens magtpersoner, men de mennesker som kunne være nøglen til sagen, dør hele tiden lige inden vores hovedpersoner får de vigtige oplysninger.
Salinger er tidligere Scotland Yard og hele filmen opfyldes han af en bitterhed over hvordan tingene gik hos ”Yard”. Han ser hærget og træt ud uanset hvornår vi ser ham, og det er ikke kun os der undres lidt.
I en elevator spørger Whitman ham hvornår han sidst har sovet, fået ordentlig mad eller sex?
Salinger lever og ånder for at bryde IBBCs magt.
Whitman er en køn kvinde, med en kørende karriere, ved siden af har hun mand og barn. En typisk moderne kvinde, som til dels forsømmer sit familieliv for at løse sagen.
Til trods for at vi har både en mandlig og kvindelig hovedperson, er vi forskånet for en påklistret kærlighedshistorie. Det er ganske befriende at de blikke de sender hinanden altid signalerer respekt og tillid frem for undertrygt begær.
Danske Ulrich Thomsen spiller i ’The International’ Mr. Skarssen, en af toplederne i IBBC. Han er ganske overbevisende som koldblodet magtperson. Første gang vi hører ham tale, fornemmer man en dansk accent, som normalt ville være ærgerlig, men som forklares senere hvor det åbenbares at han faktisk er dansker, og så må det siges at være helt i orden med lidt dansk accent.
’The International’ er en thriller. Vi starter i det store perspektiv, med den lille mand mod den store bank, men som nettet strammes bliver flere og flere involveret og det bliver til en jagt, med en jæger og en jaget, i bogstaveligeste forstand.
Ca. en time inde i filmen får vi en Clive Owen skudscene, den er lang og har nogle opfindsomme øjeblikke, men jeg sad lidt med tanken: typisk at Clive Owen skal gå amok med skydevåben.
Efterfølgende ser vi Salinger og Oberts Wexler (rådgiver for IBBC) i en førhørsscene som bliver meget filosofisk, og det virker som om de to elementer skal opveje hinanden, men jeg synes ikke det lykkes helt.
Et par gange igennem filmen bruges der det der kaldes ”comic relief”. F.eks høres en mobiltelefon ringe i slutningen af en intens kamp, med en ringetone som er temmelig malplaceret, det får tilskueren ned på jorden igen, men som sagt virker det meget malplaceret og ikke nødvendigt.
Overordnet set er det en udmærket film, man er underholdt men heller ikke mere end det. Personligt
synes jeg Clive Owen fylder for meget. Jeg ville gerne have set mere til Naomi Watts og hendes karakter.
