Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Takket være sin menneskelige nysgerrighed opdager Lincoln Six-Echo (Ewan McGregor) at hele hans liv er en løgn. At det tykke glas der indkapsler den sterile by hvor han lever, for at beskytte den mod en altødelæggende økologisk katastrofe, ikke er nødvendigt. At hans og de øvrige beboeres venten på at vinde det ugentlige lotteri og komme ud på den sidste rene og paradisiske ”Ø”, blot tjener som en falsk følelse af håb og eksistensberettigelse. At det at komme ud på ”Øen” i virkeligheden betyder omgående aflivning. For sammen med sine flere tusinde medbeboere i byen er Lincoln Six-Echo en kunstig skabt klon der udelukkende tjener som omvandrende reservedelslager for sin originale menneskelige modpart. Sammen med vennen Jordan Two-Delta (Scarlett Johansson) lykkedes det ham at flygte fra de underjordiske faciliteter og en plan iværksættes for at afslører sandheden om klonfabrikken for den uvidende offentlighed. Men fabrikkens leder (Sean Bean) har sendt et mere end ihærdigt sikkerhedsteam i hælene på dem.
Tanken om at vores liv og verden som vi ser den er løgn og en illusion, trækker tråde tilbage gennem filosofien og religionen til en tid før Kristi fødsel. I nyere tids filmhistorie har vi set den illustreret i film som Dark City (1998), The Trueman Show (1998) og Matrix trilogien (1999-2003).
The Island er endnu en film i rækken der har taget dette spændende tema op og blandet det sammen med etiske spørgsmål vedrørende klonteknologien. Samtidigt er den et patchwork af referencer til utallige film fra sci-fi genren hvilket ikke nødvendigvis betyder ren plagiat. Den første og bedste halvdel af filmen inden for klonfabrikkens kunstige mure hvor alle klonerne bærer ens hvide Star Trek-lignende dragter, sender hilsener til Kubricks rumstation i 2001 (1968) og A Clokwork Orange (1971) og 60’erne og 70’ernes sci-fi generelt. Billederne af hallen med de halv og heltfærdige kloner i deres kunstige kokoner vækker flashbacks til f.eks. den knugende Koma (1978) og igen til den fantastiske Matrix (1999). Da filmen efter den første time skifter gear og tempo og jagten på hovedpersonerne sætter ind, er det nyere film som den rædsomme Freejack (1992) og Spielbergs Minority Report (2002) der er væsentlige inspirationskilder til den visuelle side. Biljagten er ren Terminator 3 og Bad Boys 2 og Byen med dens futuristiske bygninger med gotiske anstrøg og flyvende tog, virker som en afdæmpet udgave af Gotham City møder Det 5 Element.
Det kunne måske have fungeret godt og ligefrem være blevet karakteriseret som tidstypisk, sådan at låne til højre og venstre, hvis ikke det havde knaget så meget i syningerne som det gør. Den megen bulder og brag i filmens anden halvdel står i lidt for utilsigtet kontrast til den mere afdæmpede førstedel hvor de småfilosofiske toner slås an, og det kommer derfor til at ødelægge tematikken mere end at underbygge den – til trods for den meget menneskelige altmuligmands (Steve Buscemi) publikumsvenlige udredninger og rolle som link imellem de to verdner. Og det er synd og skam når nu The Island kunne have været dette års bedste science fiction og actionfilm slået sammen i et. Men sådan gik det altså ikke.
De to hovedpersoner gør det glimrende. Ewan McGregor vender ikke tilbage til højderne fra gennembruddet Trainspotting (1996) men har fået udbygget sin rolle fra Star Wars trilogien. Scarlett Johansson der nær var løbet med en Golden Globe for Lost In Translation (2003) skal nok slå igennem en dag og den væselagtige Steve Buscemi kører sin lille birolle på rutinen. Instruktøren Michael Bay der har rædsler som Armageddon (1998) og Pearl Habor (2001) på samvittigheden, har med The Island begået sin karrieres bedste spillefilm, selvom jeg stædigt vil hævde at hans hurtige klip, billeder og flair for klicher ville gøre sig bedre indenfor musikvideobranchen.
Akkurat som i historien er filmen The Island – Øen – ironisk nok en glædens forventning der falmer til suk. Et godt oplæg med en skuffende udgang der normalt ville have udløst tre af trivialiteternes gennemsnitsstjerner. Men samtidig er den glimrende underholdning der nok skal holde dig vågen og da den rent faktisk er endt på en permanent plads i min filmsamling i stedet for at ryge ud ad vinduet med det samme, bliver jeg i et generøst anfald af forårskuller nødt til at smide en sidste fjerde stjerne efter den. Og så stopper velgørenheden også.
Ekstramaterialet *
Består af en 15 min. ”The making of The Island” featurette der igen består af 30% underholdende bag-kameraet-information og 70% hyldestsang til instruktøren, samt overdrivelser angående farligheden af de forskellige stunts udført i filmen. To små stjerner for det. Sætter man DVDen i computerens DVD-ROM drev, kan man downloade instruktørens kommentarer udelukkende til brug på pc’en og at være nødt til at få kommentarsporet på en så bøvlet måde, er en af de ting jeg sætter under kategorien sløset og sjusket fedteri og i ren trods trækkes der hermed en stjerne fra, så ekstramaterialet samlet lander på den ene stjerne. Ha!
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Warner Bros..
