Skriv en kommentar
Den første af 8 film, ”Peter Martins – En Danser”, handler om Peter Martin, balletdanseren, som rent lyd/lys opsætning, kendetegner Leths anlagte tone. Han har dog styringsproblemer med kameraet, hvor de meget bevægende personer, af og til svæver ud af det jagtende kamera. Og hans karakteristiske narration er ikke så udtalt i denne dokumentar film.
Fænomenet Peter Martin, både med hans grove muskuløse maskulinitet, og dertil nænsomme feminine elegance, måtte udfordre sig selv og tog til New York for at blive optaget i den hårde og konkurrenceprægede New York City Ballet. Her opnåede han stjernestatus.
”At Danse Bournonville”, er en betagelse af denne traditionelle dans, som var indbegrebet af Det kgl. Teaters ballet stil i mange år. August Bournonville, som trods navnet var dansk oprindelse, og skabte sin egen skole tilbage i 1820´erne. Mange træningsøvelser med diverse forhenværende stjerner som undervisere. Og helt utænkeligt i dag at se en tidligere balletmester Henrik Krohnstam underviser med en tændt smøg i munden. Men det er 70´erne, og ikke 30 år senere.
Også optagelser med den legendariske pensionerede balletstjerne Erik Bruun, som balletunderviser. Også det mimiske var centralt i Bournonville balletten.
I ”Step On Silence” vender Leth igen tilbage til Peter Martins, som danner par med Suzanne Farrell i en stor anlagt forestilling. Små klip med Martins som instruktør, med en fin rytme i sin fortælling. Leth viser sin fantastiske evne til at komme tæt på, uden at det kan mærkes på de involverede.
Dvd nummer to indeholder den lyriske, men samtidig rytmiske afdeling af fremtrædende litterater i Danmark. Et yngre portræt af den provokerende og opblomstrende forfatter Klaus Rifbjerg, der brugte legat penge til at køre rundt i en af Danmarks på daværende tidspunkt dyreste biler. Hans udanske stil, og masseproduktion i forholdet til parnassets uskrevne love om mådehold, med 2-4 bogudgivelser pr. år. Et rørende og lyrisk portræt lykkedes det for Leth at skabe.
Den efterfølge dokumentar film er den danske digterscene, fra Grundtvig til Strunge. Desværre ikke med Strunges medvirken, og en række skuespiller, Jørgen Reenberg, Preben Lerdorff Rye, Ulf Pilgaard og Erik Mørk lægger stemme til afdøde digtere. Især Inger Christensens oplæsning fra bogen Alfabet, er ganske forunderlig.
Efterfølgende film portrættere Søren Ulrik Thomsen ”Jeg Er Levende”. Hvor trods at den er ti år tilbage, lykkedes det Leth at genskabe en ældre tid, den som Søren Ulrik Thomsen selv mente at tilhøre. Han lutrer sin skuffelse over nutiden, at den blev som den blev. Og denne film må regnes som en af de bedste fra Jørgen Leth´s hånd.
Tredje og sidste dvd, er portrættet om sportshelte. Ayub Kalule og hans status som indvandrer/dansk folkehelt. De skalpe han tog undervejs, og den ensomhed der også prægede hans liv midt i det varme spotlight.
Michael Laudrup og hans ballet scenografiske dans over fjendens linier, hyldes her i hans karrieres højdepunkt. Dagene i Barcelona. Leth fastholder Laudrup i tætte nærbilleder gennem kampe og træninger, og understreger hans ekvilibrisme og overblik.
Til sidst en lille kort film hvor Leth kommentere Laudrup.
Denne udgivelse rummer Leth´s store sans for dramatik, og evner til at udføre mirakler ved klippebordet. Og desuden hans evne til at gøre sig selv usynlig, generelt bliver hans portrætter opslugt af deres forehavende og glemmer kameraet. Leth er tydeligt fascineret og mennesker der arbejder så hårdt og intenst, for at opnå det sublime og overtræde grænser undervejs. Leth sætter endnu engang sit særegne stempel, med sædvane distance og formalistiske tilgang til måden at lave film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Det Danske Filminstitut.
