Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Judge

9. april 2015 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Judge billede

Downey Jr. Og Duvall slår gnister…

Hvad er Robert Downey Jr. egentlig uden Dr. Watson som partner og sit jern-suit som tilbehør? Selvom Downey Jr. har fået et velfortjent comeback, så har det alligevel mest været i franchisefilm som Iron Man-trilogien og Sherlock Holmes filmene, så det er befriende rent faktisk at se Downey Jr. i en mere realistisk og normal film. Faktisk ikke siden 2010 har Downey Jr. medvirket i en ikke-franchise, nemlig den lettere forglemmelige Due Date (2010). I The Judge får vi endnu en gang at se, hvor karismatisk og dygtig en skuespiller Downey Jr. egentlig er og overfor en kompetent herre som Robert Duvall, så slår det gnister, når de to støder sammen.

Da storbyadvokaten Hanks (Robert Downey Jr.) mor dør, må han tage hjem til den lille by Carlinville for at begrave hende med familien. For Hank er hjemkomsten dog også et opgør med den strenge far Joseph (Robert Duvall), der er dommer i den lille by. Da Joseph bliver anklaget for at have kørt en tidligere dømt ihjel, sætter Hank sig dog for at forsvare faderen i retten, på trods af deres indbyrdes forhold.

Det er bemærkelsesværdigt, at instruktøren bag The Judge, David Dobkin, primært har lavet komedier som Wedding Crashers (2005) og Shanghai Knights (2003) for nu at have kastet sig over et seriøst familie- og retsalsdrama. Filmes bedste øjeblikke er faktisk scenerne mellem far og søn, Downey Jr. og Duvall, fordi der ligger en masse usagte ting imellem de to karakterer. Hank føler, at han aldrig har fået sin fars anderkendelse, og Joseph føler, at det er Hanks skyld, at storebroderen ødelagde sin baseballkarriere i et biluheld, hvor Hank var involveret. Disse ting spiller en kæmpe rolle i familieforholdet, men alligevel vælger Hank altså at forsvare sin far i retten, selvom de fleste beviser går imod ham. Downey Jr. er igen ekstremt karismatisk i rollen som den smarte og arrogante storbyadvokat, der vender hjem til sin barndomsby. Der er få, der kan levere replikker så rapt og overbevisende som Downey Jr. og en scene i en bar, hvor han lynhurtigt analyserer fem red necks vækker klare minder om Sherlock Holmes karakterens analytiske evner. Downey Jr. formår dog også de mere følsomme scener, især sammen med faren Joseph, som også er fantastisk velspillet. Duvall fik også en fortjent oscarnominering som faderen som lige har mistet sin kone, er ved at miste sit job som dommer og som også viser sig at være dødelig syg.

Det største problem med The Judge er dog længden på 2 timer og 20 minutter. Her kunne man godt have ønsket sig en lidt mere skarpskåren historie, for familie- og retsalplottet er nok i sig selv til at bære filmen. Sideplots omhandlende Hanks barndomskæreste osv. virker en smule unødvendigt og ender med at trække filmen lige lovlig langt ud.

Robert Downey Jr. er andet end Iron Man og Sherlock Holmes, det beviser han overlegent i The Judge, hvor han får heftigt modspil af Robert Duvall. Det er både en livsbekræftende og følsom film, der absolut er værd at se på trods af den til tider lange spilletid.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af The Judge indeholder ud over et kommentarspor af instruktør David Dobkin, tre dokumentarer omkring tilblivelsen af filmen, der i alt giver ekstramateriale på omkring 45 minutters tid. Det er ganske fornøjeligt, dog ikke ud over det sædvanlige.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.

Titel: The Judge
Original Titel: The Judge
Premieredato: 17. marts 2015
Instruktør: David Dobkin
Skuespillere: Robert Downey Jr., Robert Duvall, Vera Farmiga, Billy Bob Thornton, Vincent D'Onofrio, Jeremy Strong, Leighton Meester
Spilletid: 141 min.
Selskab: Warner Bros., Warner Home Entertainment, 2014
Genre: Drama
Link: http://thejudgemovie.com






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...