Skriv en kommentar
Krigsfilm omkring D-Dag er for så vidt ikke noget nyt. Derfor kan det også undre at vi nu skal stifte bekendtskab med endnu en. Colin Teague, instruktør på The Last Drop, må åbenbart mene at vi har behov for at få fortællingen om gammelt naziguld som skal finde sin ejermand et par måneder efter den berygtede dag.
Vi befinder os i Holland, september 1944. De allierede gør deres til at få en ende på krigen. De sender adskillige fly ind over den i forvejen krigshærgede zone. Et fly skydes ned, hvorefter turen må foregå til fods. Soldaterne ombord på flyet er lidt af en broget flok. Korporal Powell ved nemlig noget som hans tropper ikke ved. At de tilsammen den såkaldte mission kodenavn Matchbox. Opgaven er at få fingre i de gamle gyldne skatte, som den tyske major Kessler er beordret at skaffe til Berlin. Samtidig har den småkorrupte Løjtnant Voller og hans hidsige makker Beck deres egen dagsorden i forhold til de værdifulde genstande.
Filmen starter med bulder og brag, og jeg kan tilslutte mig de mange filmkritikere som har rost den indledende kampscene til skyerne. Tropperne er knap samlet efter at være blevet skudt ned i deres fly, før de befinder sig i tysk krydsild. Wow, der er gang i den. Ja, faktisk får filmen lagt godt fra land med en masse hemmelighedsfuld tankegang kombineret med god gammeldags krigsfilm. Man følger “den gode” og “den onde” side ligeligt i starten og spinder på den måde op til en konfrontation. Det involverer alt fra en kidnapning af en bogholder, til interne stridigheder og ikke mindst krigens grusomhed omkring svigtende mod og kynisk overlevelsesinstinkt. Specielt i den flot filmede scene med det tyske fly som i flere vendinger forsøger at gøre det af med vores helte på en åben mark. Ja, egentlig vil jeg sige at den første time fungerer upåklageligt...
Men den sidste time er en sand dræber. Her hvor alle tråde skal samles, går det hele tabt. Klicheerne kommer til at stå i kø, og resultatet virker påtaget og alt for instuderet. Bombningen af en lade som et sidste klimax er ganske enkelt ucharmerende og det koster i det samlede indtryk. Så meget guf til ingen verdens nytte. Det er da unægteligt et problem at man i sidste ende er komplet ligeglad med hvem der overlever og hvem der ender med det pure guld. Filmen påstår selv at den ligger tæt op af “Kelly's Helte” og “Three Kings”, hvilket også er korrekt. Selv samme handling er såmænd bare flyttet til Holland, så der er ikke det store nye at hente her. Har du ikke set de nævnte film, så kan du sikkert finde rimelig underholdning i “The Last Drop”, omvendt kan det koste underholdningen som reduceres til en ret gennemsnitlig oplevelse.
Skuespilspræstationerne er dog godkendte, men de ligner altså nogen som savner at folde sig ud i fuldt flor. Billy Zane (Titanic, Snigskytten) spiller piloten på det nedstyrtede fly, men hans rolle er ikke så fyldestgørende som man kunne have forestillet sig. Omvendt er der heller ikke meget spilletid til Sean Pertwee (Dog Soldiers) som den røde beret-soldat, der bare kæmper til det sidste. Hans bentøj bliver skudt i smadder kort efter nedstyrtningen, og derfor er han det svage led i forsamlingens videre færd. Pertwee brænder dog igennem lærredet som altid, og med sin meget britiske stil minder han om en rigtig slagsbror fra et værtshus. Måske derfor han ofte castes til rollen som hård kampsoldat. Der er også skærmtid til Alexander Skarsgård (søn af Stellan Skarsgård), som for tiden er svensk films nye unge håb. Han er den skumle tyske løjtnant Voller, mens Laurence Fox er major Kessler. Tjekkiske Karel Roden kan skræmme alle og enhver bare han er til stede. Han spiller overbevisende rollen som den griske og våbenglade Beck. Skurkerollen klistrer nærmest til Roden, men det er ikke så sært hvis man har set Bourne Duellen, Dead Fish, Hellboy og andre film i den genre. Interessant nok er der også blevet plads til den tidligere franske landsholdsstjerne i fodbold, David Ginola. Han spiller en kynisk snigskytte som kan sit metier, men som også ryger i hænderne på det farligste en soldat kan møde, nemlig en smuk, ung kvinde. Det største navn på rollelisten må tilskrives Michael Madsen (Kill Bill, Die Another Day, Håndlangerne). Madsen giver den som Colt og med solbriller og cool stil er han i sit es, selvom det kun er en bi-rolle.
Filmen er for så vidt okay, men mangler også den nødvendige klasse for at presse sig på blandt den linde strøm af krigsfilm som til stadighed spyttes ud på samlebånd. Derfor bliver det til en middelkarakter.
Ekstra Materiale ser ikke ved første øjekast ud til at fylde det helt store. Men den 40 minutters Bag Kameraet er grundig nok til at gøre fyldest. Ellers kun den sædvanlige stak trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
