Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvem vil ikke gerne tage den ene afgørende chance og ændre sit liv fuldstændigt; komme ud af glemslen og leve det gode liv ved hjælp af rigdom og snilde. Denne næsten Olsenbanden-agtige drøm drømmer hovedpersonerne i den engelske komedieklassiker fra det legendatiske Ealing-selskab om. Og Charles Chrichtons ”The Lavender Hill Mob” ligner også Balling og Bahs’ bande ved sin lede over bureaukrater og autoriteter, og solidariteten med den arbejdende mand, der bare ønsker sig et bedre liv for sig selv.
Drømmen om det søde liv
Ligesom Egon, Benny og Keld drømmer Holland og Pendlebury om det søde liv sydpå. Stjernen fra bl.a. ”Star Wars” og ”Broen over floden Kwai”, Alec Guinnes, der i starten af sin karriere var blandt de faste Ealing folk, er lige i øjet som den bebrillede, stive, bankansatte Henry Holland. Han er en mand en del af massen, en ubetydelig mand, der ikke gør meget væsen af sig, men som altid har styr på tingene, og som ifølge sin chef ”ikke har den store kreativitet, tager aldrig initiativ”. I et øjeblik af overmod og livsambitioner beslutter han sig for sammen sin excentriske nabo Pendlebury (en lige så god Stanley Holloway) at stjæle guldet fra den banktransport han selv har ansvaret for og smugle dem ud af landet som miniature Eifel-tårne. De får hjælp af de erfarne kriminelle Lackery og Shorty. Det fører de to umage, befippede kriminelle ud i vanvittige situationer, de ikke altid helt kan håndtere, hvor de får også brug for al deres småborgelige snilde og desperation.
Et varemærke for drillesyge og ironi
Instruktøren Charles Crichton lavede mange år senere ”Fisken de kaldte Wanda” (1987), som sin sidste film. Alle dengang i 1951 havde han blik for den kvikke replik og spot-on casting. Et varemærke i øvrigt for 40erne og 50ernes Ealing-komedier, der var hurtigt og billigt producerede på foranledning af produceren Michael Balcon, der samlede en fast stab af mesterlige skuespillere, teknikere og instruktørere omkring sig, der til gengæld for små penge fik en enorm arbejdsfrihed, hvilket udmundede i en række fremragende filmklassikere. Film som ”Kind Hearts and Coronets”, ”The LadyKillers” og ”Whisky Galore”, der nu alle får dansk dvd-udgivelse og i øvrigt anmeldes på disse sider. Et andet varemærke var den pæne drillesyge og ironien overfor opstokket engelsk mentalitet.
Ealing navnet bonede altid for kvalitet i skuespil og dialog, men ofte også i småskrabede iscenesættelser. De var simple, men effektive. Produktionsselskabet producerede i øvrigt også film indenfor mange andre genrer, men det var deres komedier, der tog klassiker status.
Ud af massen og ind igen
”The Lavender Hill Mob” indeholder flere indirekte referencer til filmhistoriens mestrer. Plottets omdrejningspunkt, den mildest talt groteske ide at smugle guldbarer ud af landet til Frankrig ved at smelte dem om til små Eifeltårne, er som taget ud af Hitchcocks ide om en films ’macguffin’. En betegnelse han brugte om det objekt, der er intrigens omdrejningspunkt i en thriller. Det kan virke gammeldags i dag, men det virker til gengæld også forbavsende godt som et plotdrivende værktøj. Producer Michael Balcon var pudsigt nok også producer på Hitchcocks tidligste film.
Hitchcock’ske elementer finder man også i den fabelagtige og spændende jagt-på-de-små-piger-med-Eifeltårnene sekvens. Douglas Slocombes location-optagelser fortjener anerkendelse så tidligt i filmhistorien. Eifel-tårn scenen er primitivt lavet rent teknisk, men med Hitch’ særlige brug af ’vertigo’ eller svimmelhed. Samme sekvens giver også mindelser om såvel Chaplin og Tati, med sin både beske og kærlige parodi på bureaukrati, forstillelse og autoritær arrogance.
Genial er også scenen, hvor Holland kun er i stand til at flygte i første omgang ved at forsvinde ind i den masse af jakkesæts og bowler-hatte han netop kom fra.
Det sidste twist
Filmen indrammes af at Holland sidder og fortæller sin historie til en ukendt herre på en restaurant i et ukendt sydligt land. Holland er tydeligvis rig, for han smider om sig med penge til de lokale. Så vi ved altså hvordan det kommer til gå den kære Holland, eller gør vi? For slutningen indeholder nemlig et finurligt lille twist, der ikke skal røbes her. Læg i øvrigt her mærke til en meget ung Audrey Hepburn lige i starten af prologen som sydamerikansk skønhed. En af hendes første filmroller, og kun to år før hun kørte på scooter med Gregory Peck og tog alle med storm og sødme i Wylers ”Roman Holiday” (”Prinsessen holder fridag”).
”The Lavender Hill Mob” formår ikke bare at være morsom med sin sjove dialoger og slapstick-’Keystone Cops’-agtige sekvenser, men også eftertænksom og ganske enkelt så elementært spændende, at man hepper på de to sølle herrer med stok og bowler, der bare vil have en lidt mere interessant tilværelse – og det får de. T.E.B. Clarke vandt i øvrigt i sin tid en Oscar for sit manuskript.
Billede og Lyd:
For filmens alder står fullscreen 4:3 billedet stadig pænt og lyden er hæderlig på trods af at den kun er i mono.
Udover en original trailer er der intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
