Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The living dead girl

22. august 2007 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The living dead girl billede

Jean Rollin leverer varen i en smuk, historie om 2 kvinder der elsker hinanden på trods af døden. En historie fyldt med død, mord og nøgen hud.

Jean Rollin er en filmskaber som man enten elsker eller hader. Hans Europæiske hororfilm der tit kredser om vampyr legender er meget specielle i deres udtryk. Han blander smukke nøgne kvinder, vampyrer og udøde med smukke minimalistiske billeder og mareridts agtige scenarier. The living dead girl er ingen undtagelse. Selvom den ikke indeholder en eneste rigtig Vampyr, så er der alligevel masser af hals nappen og blodsmasken at finde i historien om 2 kvinders umulige kærlighed til hinanden.

Historien starter med at nogle amoralske mandspersoner vil gemme noget kemisk affald i en krypt under det forladte slot, der har tilhørt den nu afdøde Valmont familie. Mændene beslutter sig for at røve familiens gravsted når de nu er der, men bliver afbrudt, da et jordskælv rammer området. Det kemiske affald løber ud, og vækker Catherine Valmont (Francoise Blanchard) til live igen. Hun er stadigvæk lige så smuk, som da hun blev begravet for 2 år siden, men nu har hun en helt anderledes appetit på livet, eller døden. Med sine lange negle spidder hun den ene mands øjne, inden hun mætter sig i mændenes friske blod. Catherine går hvileløst rundt, og finder op i det slot der har været hendes barndomshjem. Her svor hun som barn evig troskab med veninden Helen (Marina Pierro). Helen finder ud af, at hendes elskede Catherine ikke er død som hun troede og skynder sig til slottet. Her finder hun den levende døde piges rester fra sidste måltid, der bestod af ejendomsmægleren og hendes kæreste. Helen er stadigvæk vild forelsket i Catherine, og vil gør alt for at beskytte hende og holde hende i live. Men det bliver sværere og sværere, for Catherines lyst til frisk blod er på det nærmeste umættelig. I starten foder Helen hende med hendes eget blod, men snart må hun lokke sagesløse kvinder til slottet, for så at servere dem for den levende døde. Langsomt går det op for Catherine, at hun er ond, og at hun ikke ønsker at eksistere på denne måde. Hun beder derfor Helen om at dræbe hende, hvilket hun naturligvis nægter. Det hele ender i et højspændt klimaks imellem de 2 kvinder, og helt galt går det, da skuespilleren Barbara og hendes mand Greg blander sig i sagen.

The living dead girl er en stærk historie om den svære kærlighed, fortalt på en drømme agtig og erotisk måde, som kun Franskmanden Jean Rollin kan gøre det. Det er på alle måder en anderledes film, der med sit rolige tempo servere masser af flotte billeder, der kommer til sin ret sammen med den stemningsfyldte musik. Måske skulle skuespillerne have øvet sig lidt bedre på deres replikker, og måske skulle manuskriptet have været gennemlæst en enkelt gang til, så man undgik scriptfejl og andre underlige ting (Så som at Catherine ikke er gået i forrådnelse efter 2 år som død.). Men på den anden side så kan man sagtens se igennem fingre med dette, fordi The living dead girl bare er smuk på sin helt egen specielle måde. En drømmefilm der skifter fra overdådige billeder til hardcore gore i form af udrevne halse, åbne maver og tomme øjenhuler.

Effekterne er lavet af Benoit Lestang og Alain Doven, og selvom de nogle gange bære præg af at være lavet lidt billigt og hurtigt, så levere de alligevel varen på en charmerende 80’er agtig måde. En af de klassiske scener udspiller sig på slottet, hvor ejendomsmægleren elsker med sin kæreste, da Catherine overrasker dem. Hun river halsen op på kæresten, så han i orgasmiske pulsslag sprøjter sit røde blod ud over sin elskedes nøgne krop, alt imens hun skriger ekstatisk. The living dead girl indeholder flere af sådanne scener, og Jean Rollin skuffer ikke når det kommer til udpenslede mordscener, krydret med lesbiske undertoner.

Endnu engang har Another World Entertainment udsendt en klassisk genre film på Dansk DVD. Billedet står knivskarpt i dets rigtige format, og lyden er også god. Endelig har det Danske horror publikum muligheden for at nyde en Dansk udgivelse af en Jean Rollins film, og så til og med i en total uncut version der ikke lader noget tilbage at skjule i de mange saftige scener. Rygterne lyder at Another World Entertainment allerede har flere Jean Rollin film klar til Dansk udgivelse. Det skulle dreje sig om følgende: Requiem for a Vampire, Demoniacs, Lips of Blood, Night of the Hunter, Shiver of the Vampire og Jomfruer og Vampyrer der udsendes samtidig med The living dead girl. Dejligt at en Dansk selskab endelig er begyndt at udsende klassiske genrefilm, der ellers før i tiden har været svære og dyre at opdrive udenlands.

Ekstramateriale.

Her er der mulighed for at se et slideshow med billeder fra The living dead girl imens man kan nyde det smukke tema fra filmen.
Desuden er der 2 trailers for andre Jean Rollin produktioner. Requiem for a Vampire og Demoniacs. Der er ikke meget spændende at hente her, så karakteren for ekstramaterialet bliver 1 ud af 6 mulige stjerner.

Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med Jean Rollin og hans Europæiske horror film, så kender du sikkert allerede The living dead girl. Hvis ikke så skynd dig at rekvirere dette pragteksemplar af filmen. Men vær forberedt på en lidt anderledes oplevelse, der indeholder scener som i lang tid efter første gennemsyn vil blive hængende på din nethinde som smukke, men alligevel mareridts agtige billeder, som du uden tvivl vil vende tilbage for at gense igen og igen.

Filmen er venligst udlånt af Voices Music & Entertainment.

Titel: The living dead girl
Original Titel: La Morte Vivante.
Premieredato: 28. august 2007
Instruktør: Jean Rollin.
Skuespillere: Marina Piero, Francoise Blanchard, Mike Marshall, Carina Barone, Fanny Magier.
Spilletid: 86 min.
Selskab: Films A.B.C. 1982.
Genre: Gyser
Et andet DVD cover til The living dead girl.
Et andet DVD cover til The living dead girl.
Det Danske DVD cover til The living dead girl.
Det Danske DVD cover til The living dead girl.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...