Skriv en kommentar
Den længste dag er D-dagen, dagen hvor de allierede går ind i Frankrig og svækker nazisternes greb om Europa. The Longest Day er et af de bedste filmforsøg på at skildre denne dag, som i anledning af 60-års jubilæet for D-dag, netop er kommet i en fin specialudgave.
Filmens fine metier er, at den ulig eksempelvis Spielbergs Saving Private Ryan, ikke går lige på og hårdt. Faktisk skal man en hel time ind i filmen, førend den egentlige invasion finder sted. Det er tiden frem til invasionen, der i den grad holder tilskueren fanget. Her lærer vi de mange karakterer at kende, fra administration over politikere til de enkelte soldater. Og hele tiden holdes vi, ligesom de mange ventende soldater, i skak. Sker invasionen snart? Vejret var en knugende faktor. Som en tysk officer siger i filmen ”de allierede har endnu ikke invanderet i uvejr.” Måske er det netop derfor, at tyskerne bliver overraskede. Angrebet påbegyndes – trods de slette vejr forhold.
Selve invasionen er selvsagt langt fra så voldsudpenslede som i Saving Private Ryan, men alligevel rystes man af de 40 år gamle filmstrimler. Man føler med de nervøse soldater, som sidder i bådene, søsyge og allerede svækkede eller i de gigantiske flyvemaskiner med en spinkel faldskærm på ryggen. Stilen er dokumentarisk snarere tydelig fiktionel. Det bidrager til de medlevende følelser, man må gribe sig selv i at have undervejs. Til tider krænger filmen dog over mod det romantiske, som er med til at ødelægge helhedsbilledet.
Filmens fotografering af blændende og til tider helt overjordisk smuk. Det oprindelige bredformat er heldigvis bevaret på denne udgave. Her kommer billederne for alvor til sin ret. Også meget af skuespillet skal roses. Det er jo en sand stjernespækket film, men også mange af især de tyske bi-skuespillere leverer virkelig gode præstationer.
Filmen er dog ikke problemfri. Værst er manuskriptets mange stereotyper, som virker ufrivillig komiske. Amerikanerne er alle macho-mænd, klar til at redde verden, mens Europæerne fremstilles som lettere eksentriske – ude af stand til at tage vare på sig selv. Måske er der delvist rigtige konklusioner at drage fra denne fremstilling, men det skæmmer at iagttage det i krigsfilmens ellers alvorlige setup. Samme gælder for de forsøgsvise sjove gimmicks undervejs, som når faldskærmssoldaterne falder ned i et hønsehus eller overrasker en gammel bondekone. Også dialogen falder i gennem til tider. Det virker en smule amatøragtig faktisk. Måske skal det tilskrives de mange folk, der har været inde over undervejs.
Summa summarum må være, at det er en film enhver far bør se med sin søn. Så kan man altid diskutere de få, men markante fejl efter filmen. Og så kan man få den for 99 kroner. Skønt.
Ekstra materiale:
Der to dokumentarfilm på disken. Hollywood Backstory: The Longest Day (24 min.) fortæller om baggrunden for filmen, og de problemer filmselskabet stødte ind i undervejs. En fin lille indblik i, hvad der gemmer sig bag overfladen i Hollywood.
Den anden dokumentarfilm D-Day Revisited (49 min.), fortæller historien om den famøse invasion, der ligger til grund for filmen. Her er produceren Daryl Zanuck taget tilbage til Normandiet og besøgt de steder, hvor invasionen fandt sted. Det bliver en smule trættende i længden, og det giver ikke rigtig noget kendskab til dagen, end det man godt vidste i forvejen. Udover de to film er der en håndfuld trailers og et 12 siders hæfte, der beretter om dagen.
Der kan gives fire stjerner til ekstra materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
