Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Lord of the Rings – The Two towers - Limited Edition

13. december 2006 af Søren Rasmussen

4 stjerner Skriv en kommentar

The Lord of the Rings – The Two towers - Limited Edition billede

Vi tager den lige en gang til. Det er jo Jul.

Den episke fortælling om Frodo, Saurons Ring og Midgårds skæbne fortsætter i trilogiens anden del. Sauron’s tro tjener Saruman slipper sine styrker af orker og uruk hai løs mod menneskeriget Rohan. Den store krig nærmer sig og den ene halvdel af Ringens Broderskab befinder sig midt i konflikten og må kæmpe side om side med mennesker og elvere i slaget om Helms Deep. Et slag som, selv efter trilogiens ultra-episke tredje del, er et imponerende mesterstykke i filmhåndværk.
Samtidig vandrer hobitterne videre i deres bildungsreise. Merry og Pippin møder de ældgamle enter og et eventyrligt træ, fra Tolkiens bøger, som mange troede Peter Jackson havde udeladt fra fortællingen. Hobitten Frodo, som bærer Saurons ring, vandrer sammen med sin tro tjener og følgesvend Sam mod Sauron’s rige og vulkanen Mount Doom. Vil lysets kræfter sejre over Sauron og hans mørke og ondskab?

The Two Towers lider som så mange to’ere i trilogier under at den er fortællingens midte og derfor hverken kan byde på en afsluttet historie eller en selvstændigt sammenhængende fortælling. Den kan kun ses i sammenhæng med de andre men sådan skal det jo også være.

Historien er kendt af de fleste og lad mig med det samme sige at det her er en fantastisk film. Men at anmelde The Two Towers limited edition er svært: Filmen er jo allerede blevet anmeldt mindst tre gange i forvejen. I sin biograf udgave, dvd udgave og extended dvd udgave. Her er så limited edition udgaven. Filmen er jo uden tvivl til en karakter i den høje ende af skalaen. Men bør en så profitorienteret udgivelse anmeldes som en selvstændig og enestående udgivelse, eller skal den anmeldes i lyset af at dette er endnu en udgave af den samme film. Det eneste nye der bydes på i denne udgave er nyt ekstra materiale og muligheden for at vælge mellem den almindelige og extended udgaven af The Two Towers.
Ekstra materialet er skabt af Costa Botes. Botes er en filmskaber og gammel ven af Peter Jackson. Dette er jo alt sammen meget godt men selvom konceptet jo er glimrende så lugter det her så meget af ekstra profit at det irriterer lige fra starten. Alt det ændrer dog ikke ved at denne DVD, set for sig selv, indeholder en fantastisk film og en rigtig god ”the making of” dokumentar.

Ekstra materialet er solidt håndværk og virkelig værd at se. Bagsiden af det er dog at vi efterhånden har haft muligheden for at se så meget om Ringenes Herre at der ikke er meget nyt at byde på. Costa botes har skabt en meget personlig dokumentar som viser projektet fra den enkelte stjerne eller scene-arbejders vinkel. Men selvom det er en god dokumentar er det bare mere af det samme og nok kun af interesse for de virkelig engagerede fans.
Jackson oprindelige værk, og ikke mindst extended udgaven, fortjener 6 klartskinnende stjerner ud af 6 mulige. Ligeledes fortjener ekstramaterialet en lige så ypperlig karakter. Men den her udgivelse kan kun ses i lyset af at være mere suppe kogt på det samme ben. Derfor vil jeg slutte mig til mine to med-anmeldere her på on-z og trække mig væk fra top karakteren. I stedet giver jeg The Lord of the Rings – The Two Towers - Limited Edition 4 stjerner ud af 6 mulige. Men det er så også 4 meget smukke og magiske stjerner.

Har man allerede extended udgaven er der ingen grund til at investere i denne limited edition (medmindre det nye ekstra materiale kan lokke), men har man endnu ikke købt The Two Towers så er det her et godt sted at slå til. Så kan man se extended udgaven for det store sus og biograf udgaven hvis man har knap så meget tid. The Two Towers Limited Edition lugter af ekstra profit men fair nok. Folk bestemmer jo selv om de vil investere pengene og… det er jo snart Jul;-)

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: The Lord of the Rings – The Two towers - Limited Edition
Original Titel: The Lord of the Rings – The Two towers - Limited Edition
Premieredato: 14. november 2006
Instruktør: Peter Jackson
Skuespillere: Elijah Wood, Ian McKellen, Liv Tyler, Viggo Mortensen, Sean astin, Cate Blanchett, John Rhys-Davis, Bernhard Hill, Christopher Lee, Billy Boyd, Dominic Monaghan, Orlando Bloom, Hugo Weaving, Miranda
Spilletid: 214 min.
Selskab: New Line Cinema
Genre: Fantasi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...