Skriv en kommentar
Peter Jackson er, grundet en lille trilogi ved navn Ringenes Herre, blevet en af de få instruktører hvis navn alene næsten kan sælge en film. Men hvad sker der så når manden vælger at lave noget helt andet end de meget fantastiske film han har lavet på det sidste. The Lovely Bones forsøger på at være en fortælling om en familie hvis 14 årige barn bliver myrdet, og den gør det da også til stor del med rolighed og følelse. Desværre er det ofte som om den næsten er for rolig, altså som om den ikke lader sine følelser få ordentligt spillerum.
Peter Jackson kan heller ikke helt lade det fantastiske ligge, så mens vi oplever hvordan forældre og søskende tager mordet, får vi lov at se den myrdede piges forvirrende eksistens i "The Inbetween". Dette mellemstadie er der hvor den dødes ånd bliver hængende mens hun venter på "noget". Og stedet er da også fantastisk flot, til tider næsten for flot. Når der krydsklippes mellem det overnaturlige og spændingen i den virkelige verden er det som om de fantastiske, flotte billeder trækker mere fra spændingen end de bør. Det samme gælder lidt musikken, den er næsten for glad og "pæn" til at passe til en film med så dystert et tema som det i sidste ende er.
Det ændrer ikke på at filmen er flot, både i sin fremstilling af "The Inbetween" og i sin presentation af den virkelige verden. Den er befolket af dygtige skuespillere der gør et udemærket arbejde. Desværre er der ikke rigtigt nogle af skuespillerne der virkeligt får lov at vise hvad de kan. Dette skyldes blandt andet nogle tekniske småting, så som overvældene brug af slowmotion i nogle af de mere følelsesladede scener, og den allerede nævnte dominerende musik.
Alt i alt er det en udemærket film, men den virker lidt skitzofren. Det er som at se Terry Gilliams 'The Imaginarium of Doctor Parnassus' parret med et reelt drama, der handler om, at komme til at forstå døden af nogen der står dig nær. Og filmen er virkeligt næsten ligeså spektakulær og smuk som Terry Gilliams, det er bare som om det ikke passer ind på samme måde her. I sidste ende er det lidt en skam at de to halvdele ikke passer bedre sammen. Jeg tror jeg ville have nydt det som to seperate film, eller i en udgave hvor de to passede bedre sammen. Som det er her synes jeg ikke det lever op til potentialet.
