Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Man from U.N.C.L.E.

2. februar 2016 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar

The Man from U.N.C.L.E. billede

Guy Ritchie har endnu en gang genoplivet en gammel klassiker med succes.

Guy Ritchie fik sit internationale instruktørgennembrud med opdateringen af Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes (2009) med Robert Downey Jr. og Jude Law i hovedrollerne. Inden det har de fleste filminteresserede nok allerede stødt på Ritchies spøjse engelske universer i hans fantastiske Snatch. (2000) og Lock, Stock and Two Smocking Barrels (1998). Disse film står som et klart eksempel på, hvad det er Ritchie kan og gør så godt som instruktør. En blanding af herlige karakterer og en blanding af action og god engelsk humor, og det er faktisk også nogle af de ting som skinner igennem af Richies opdatering af The Man from U.N.C.L.E..

The Man from U.N.C.L.E. er en opdatering eller en form for remake af tv-serien af samme navn der kørte fra 1964-1968 med Robert Vaughn og David McCallum i hovedrollerne. Guy Ritchies nye filmversion tager udgangspunkt i samme univers om de to topagenter amerikaneren Napoleon Solo (Henry Cavill) og russeren Illya Kuryakin (Armie Hammer). De to agenter, der normalt arbejder imod hinanden pga. Den Kolde Krig, bliver tvunget til arbejde sammen for at forhindre en verdensomspændende atomkrig. Det er ikke helt nemt for de to agenter, der har hver deres tilgange til agenthåndværket, og det gør det bestemt ikke nemmere, at de samtidig må tage sig Gaby (Alicia Vikander), der er en vigtig brik for at opklare mysteriet.

Som udgangspunkt følger filmen og Guy Ritchie det klassiske spionplot, hvor man som seer aldrig helt ved, hvilke karakterer man kan stole på. Det er med til beholde en spænding i filmen, hvis plot ellers er set rigtig mange gange før, men eftersom at der ind i mellem lurer overraskelser, så fastholdes man som seer til skærmen. At filmen samtidig lader sit plot udspille sig under Den Kolde Krig bidrager også til en lidt anderledes form for agentfilm, hvor de teknologiske gadgets fx ikke er så udviklede endnu. Det er en stor del af filmens charme, at man som seer er henledt til en ældre tidsperiode, hvor de mange teknologiske hjælpemidler endnu ikke er opfundet, og hvor en af filmens bedre bilscener foregår i en tunet Trabant igennem det østlige Berlin.

Hverken Henry Cavill eller Armie Hammer bringer det store følelsesmæssige skuespil ind i deres karakterer, men til gengæld er de fyldt med karisma, der især kommer til udtryk, når de to mænd ender i ord-og slagudveksling med hinanden. Som to alfahanner vil de begge have ret i, hvordan tingene skal ordnes, og mange af filmens bedste og sjoveste scener er når de to skuespillere indleder til hanekamp. Ved deres side har de den superdygtige svensker Alicia Vikander, der på imponerende vis får større og større roller i Hollywood. Man har samtidig hentet større navne ind til små roller, fx den altid dygtige Jared Harris, der også spillede med i Ritchies Sherlock Homes: A Game of Shadows (2011) og den tidligere flødefyr Hugh Grant, der gør den som engelsk agentchef.

Man fornemmer tydeligt Guy Ritchies stil i The Man from U.N.C.L.E., der på fornuftig vis formår at blande hårdtslående action og god humor, om end agentplottet til tider bliver for forudsigeligt. Det er ikke Ritchies bedste film, langt fra, men den har stadig god underholdningsværdi, og især Solos og Illyas interne magtkampe er med til at hive filmen lidt højere op, og derfor belønnes filmen med 4 stjerner.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af The Man from U.N.C.L.E. indeholder følgende ekstramateriale:
• The Guys from U.N.C.L.E
• Spyvision: Recreating the ’60s Cool
• A Higher Class of Hero
• Metisse Motorcycles: Proper – And Bery British
• A Man of Extraordinary Talents
• U.N.C.L.E.: On-Set Spy

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.

Titel: The Man from U.N.C.L.E.
Original Titel: The Man from U.N.C.L.E.
Premieredato: 18. januar 2016
Instruktør: Guy Ritchie
Skuespillere: Henry Cavill, Alicia Vikander, Hugh Grant, Armie Hammer, Jared Harris, Elizabeth Debicki, Daniel Westwood, Jorge Leon Martinez, Claudia Newman, Christopher Sciueref, Christian Berkel, Vivien Bridson, Luca Calvani, Joana Metrass
Spilletid: 116 min.
Selskab: Warner Bros., Warner Bros., 2015
Genre: Action , Adventure , Humor
Link: http://www.manfromuncle.com/#home






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...