Skriv en kommentar
Kalder alle vaskeægte Star Wars-fans! Denne er skræddersyet til jer. Naturligvis sidder I ikke med åben mund og polypper, for I har så afgjort allerede ædt jer gennem sæson 2 af The Mandalorian. Jeg vil godt stor-indrømme, at jeg tog mig meget kraftigt til hovedet, da det blev bekendtgjort at Disney overtog rettighederne til Star Wars. Et ualmindeligt ulige match, og jeg frygtede i den grad for fremtiden. Jeg må så bare konstatere at jeg, indtil videre, har taget grueligt fejl. Star Wars er stadig Star Wars, ja faktisk endda så meget, at seneste skud på stammen, The Mandalorian, læner sig kraftigt op af den magi, man forbinder med den originale trilogi.
Hvis du ikke har hørt om Star Wars før, så er dette slet ikke det rigtige sted at starte. Hvis jeg skulle dykke ned i de 9 spillefilm, de to Star Wars stories og den animerede tv-serie, så ville der altså gå et godt stykke tid, førend der var skabt så meget sammenhæng, at vi kunne begynde at flytte fokus over på den første sæson af The Mandalorian. En serie på foreløbig to sæsoner med 8 afsnit i hver. Her kommer det til at handle om den første. Et mesterstykke af karat som er fremtryllet af ingen ringere end Jon Favreau. Manden med det vildeste Hollywood-cv, hvor han kan kalde sig filminstruktør (Løvernes Konge, Junglebogen, Iron Man m.fl.), producer (Avengers-filmene), skuespiller (The Wolf Of Wall Street, Spider-Man, Daredevil) og en hel masse andet. Han tøjler Star Wars-universets videre skæbne til perfektion, for The Mandalorian er ikke alene velskrevet, men også vanvittigt flot iscenesat, spændende fra første sekund og genfinder en simpelhed i sin opbygning, som var man tilbage i de glade 80’ere. Som du sikkert kan forstå, så er vi på vej mod en temmelig god score. Den vender vi retur med…
Hvem er han så, denne mandalorianer (bag masken finder du Pedro Pascal – Game Of Thrones)? En dusørjæger (med mange træk a la Boba Fett), som rejser rundt i galaksen og løser en række missioner for den rette hyre. Det gode ved serien er, at han altid er lige ved hånden, så hans ”eventyr” - hvis jeg må omtale hans rakkerliv således - følges strømlinet. Vi følger ham ved mødet med Greef Carga (Carl Weathers – Rocky, Predator), som er dusørjægernes administrator. Han fungerer som bindeled mellem dusørjægerne og eventuelle klienter, og sørger for at et særligt kodeks opretholdes. Det er Carga, der får sendt vores Mandalorian-figur på sporet af en helt speciel opgave. En klient (Werner Herzog – jep, instruktøren bag blandt andet Grizzly Man) skal nemlig bruge en dusørjæger til at finde frem til et unavngivet 50-årigt individ, som skal bringes tilbage til klientens overordnede. Opgaven bliver accepteret, og vores armerede hovedperson indleder missionen. Selvom vejen dertil ikke er lige let altid, så finder dusørjægeren sit mål. Et lille grønt væsen (af samme art som en vis Yoda), som i den aldersregning ikke udgør meget mere end et spædbarn. Mandalorianeren tager barnet med sig, afleverer det som aftalt, men får tankespind, da han ikke kan få oplyst, hvad det er bagmændene bag missionen skal med ”Baby Yoda”. Han stjæler så at sige barnet tilbage og er fast besluttet på at få det afleveret i langt tryggere omgivelser. Det medfører nu at mandalorianeren selv er at betragte som et jaget bytte for ikke at have fuldført sin mission som aftalt. Det bliver farligt og uforudsigeligt. Særligt med et lille spædbarn på slæb.
The Mandalorian udmærker sig ved at være så simpel i sin opbygning og fortælling. En dusørjæger med følelser bryder med sit ophavs kodeks for at tjene et større mål. Det bringer ham i problemer, og på sin færd må han lære at skelne mellem ven og fjende. The Mandalorian og det grønne væsen, som omtales som The Child er uadskillelige. Det betyder også at vi ikke tildeles nogle scener a la Star Wars-spillefilmene, hvor vores helte er skilt ad på forskellige planeter og i diverse farefulde situationer. Her er ikke noget ”meanwhile”, men en opskrift på perfektioneret rettesnor i handlingen. Det giver også Favreau og co. mulighed for at lade vores Mandalorian og sidekick optræde i forskellige miljøer og møde forskellige væsner. Ganske som Star Wars-fans nyder det. Personligt holder jeg meget af Nick Noltes (48 Timer, Cape Fear, Affliction) Kuiil, som blandt andet lærer vores helt at ride på en Blurrg. Dejligt er det også med et gensyn med det griske Jawa-folk, som stjæler med arme og ben. En perfekt homage til A New Hope. Ingen Star Wars uden Storm Troopers, og sådan er det også i serien her. Det er nemlig Storm Troopers, som fungerer som livvagter for den føromtalte klient. Nyd lige som jeg også miljøet på planeten Sorgan, som er et slags høstsamfund centreret omkring marker og skov. Her gør mandalorianeren og barnet også holdt, blot for at støde ind i en formodet ulige kamp mod områdets svinske betvingere. Heldigvis møder han her lejemorderen Cara Dune (Gina Carano – Deadpool, Fast & Furious 6). Sådan fortsætter duoens rejse gennem de første otte afsnit. Masser af fart, action og sci-fi som holdes på et subtilt og forståeligt plan, så man ikke skal sidde og følge med i kryptiske passager og uforklarlige sammenhænge. The Mandalorians debutsæson sidder lige i skabet.
Hvert enkelt afsnit runder blot lige den halve time, og det er simpelthen imponerende hvad holdet bag har formået at stoppe i hvert eneste af dem. Klapsalverne må tildeles Jon Favreau, som har skrevet de fleste af sæsonens afsnit. Pudsigt nok har han overladt instruktørstolen til en række forskellige folk. Der er blevet to afsnit til henholdsvis Dave Filoni, Rick Famuyiwa og Deborah Chow. Afsnit 4 er tilfaldet Bryce Dallas Howard (datter af instruktørlegenden Ron Howard). Oftest ser vi hende ellers foran kameraet i for eksempel Jurassic World, The Village og Lars von Triers Manderlay, men her udmærker hun sig altså som arkitekt bag det storslåede slag på Sorgan. Taika Waititi tager sig af sæsonens sidste afsnit. Du kender ham sikkert som instruktøren af JoJo Rabbit, hvor han også spillede selve rollen som den gakkede Hitler. Waititi lægger desuden stemme til den skydegale droid IG-11 i seriens første afsnit.
Der er drøn på, og The Mandalorian er så lækkert indpakket en serie, at man simpelthen sidder og savler for at komme til at se næste afsnit. Klart mest binge-watching-anbefalelsesværdige serie i hele 2020. Hil dig, Jon Favreau. Godt at din idé endte med at blive ført ud i livet – og skam dig, undertegnede, for at betvivle Star Wars’ sideforskydning til en børnedistributør! Fuld hus til The Mandalorian. 6 stjerner!
