Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

The Mandalorian - sæson 3 (Disney+)

19. april 2023 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar

The Mandalorian - sæson 3 (Disney+) billede

Så er han tilbage. Et par år i skyggen af Obi-Wan og Boba Fett, men nu er den ægte Star Wars-feeling i huset igen. Der er nemlig stadig afkroge af galaksen at udforske. Som altid støder Din Djarin og co. på både venner og fjender...

Der er noget trygt og tillidsvækkende ved at høre den lidt særprægede introvignet fra Ludwig Göransson. En slags mytologisk ørkenmystik som vækker sin helt egen genklang af universet. Tja, lidt a la som det er tilfældet med temaerne til eksempelvis Game Of Thrones og Lord Of The Rings. Man ved bare, at man er i trygge hænder i denne del af Star Wars’ omfattende historik og karaktermylder.

Vi har nemlig været der før. To tidligere sæsoner er her på CinemaOnline præmieret med topkarakter, og næsten lige så sikkert som amen i kirken, så venter der vel også 6 stjerner her? Lige knap, for det er som om, at sæson 3 til tider kører på autopilot. Barren er sat så højt, så selv om man principielt ikke skal holde sæsonerne op mod hinanden, så sværger jeg altså mindst til den seneste. Den er stadig vild, for Din Djarin er stadig et sted derude i galaksen på jagt efter det næste eventyr. Den lille grønne baby-Yoda aka Grogu er ikke blevet mindre nuttet og noget nær det ultimative sidekick. Tilmed viser han stor handlekraft i en personlig yndlingsscene/yndlingsafsnit, da han på egen hånd henter hjælp, da vores pansrede helt er blevet taget til fange af et metallisk insekt, som har en række ligheder med Krang fra Teenage Mutant Ninja Turtles.

Nye helte og nye skurke blænder ind, og særligt Carl Weathers (Rocky, Predator) udmærker sig atter ved at være en rigtig retskaffen adelsmand. Et fyrtårn i en verden fyldt med store og små skabninger. Man kan heller ikke lade være med at forelske sig i de små ugnaughts, som er en slags små gnomer med notable mekanikerskills. Vi får også præsenteret alt fra monstrøse øgler og fiskelignende væsner, og minsandten om der ikke også er celebre biroller til sangerinden Lizzo (Roskilde-aktuel i øvrigt), Jack Black og gode gamle Doc fra Back To The Future (alias Christopher Lloyd).

De 8 afsnit er meget forskellige. Vi har afsnit, som er decideret rejsefokuserede. Vi har afsnit, som stiller skarpt på karaktererne og deres baggrund og udvikling - og så har vi de typiske Star Wars-afsnit, som holder sit strømlinede blik på her og nu. Fælden klapper, alt håb er ude, løs problemet og kæmp tilbage. Der er ikke ret mange serier, som ikke kører med sidehandlinger og klipning mellem karakterernes “her og nu”. Her adskiller Star Wars sig markant fra andre, så det er vel bare at nyde det. Hele opsætningen er fortsat lækker, og rent visuelt er der intet at udsætte. Jeg kan dog godt finde lidt ridser i lakken, for selvom Star Wars er et ligetil univers og en kamp mellem det gode og det onde i rumlig setting, så er jeg ikke vild med Tom Cruise-replik-referencer fra Jerry Maguire stoppet ind som gimmick. Hold lige op, Disney, med den slags!

The Mandalorian sæson 3 er skrevet af Jon Favreau og George Lucas, og de kan deres håndværk. Føromtalte Carl Weathers og Bryce Dallas Howard (Jurassic World, Spider-Man, The Village) hører til blandt instruktørerne og i det hele taget er hele crewet en tydeligt sammentømret flok, som arbejder stenhårdt på at holde kvaliteten i top. Her bliver det til 5 stjerner, og de skal ikke læses som en nedgradering. Nærmere flotte 5 stjerner for at opretholde så tårnhøjt niveau her tre sæsoner inde i løjerne. Jamen, kommer der da mere? Hmm, det mangler vi godt nok en definitiv bekræftelse på, men da Jon Favreau tidligere har udtalt, at han har skrevet på sæson 4, så er det vel det største lighedstegn, man kan få. Tilmed at sæson 4s skrevne indhold skulle være eftertrykkelig linket til den kommende spin-off “Ahsoka”, hvor Lars Mikkelsen kan sætte en prop i eventuelle drillerier fra brormand Mads. Nu bliver Lars nemlig også at finde i en Star Wars-produktion.

The Mandalorian sæson 3 slipper afsted med 5 flotte stjerner.

Titel: The Mandalorian - sæson 3 (Disney+)
Original Titel: The Mandalorian - season 3
Premieredato: 1. marts 2023
Instruktør: Rick Famuyiwa, Peter Ramsey, Rachel Morrison, Carl Weathers, Bryce Dallas Howard
Skuespillere: Pedro Pascal, Katee Sackhoff, Carl Weathers, Emily Swallow, Omid Abtahi, Ahmed Best, Jack Black, Lizzo, Christopher Lloyd, Simon Kassianides, Mercedes Varnado
Spilletid: 342 min.
Selskab: Disney, 2023
Genre: Action , Sci-Fi
Streaming service: www.disneyplus.com


banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...