Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Belgien er ikke just det land, der fylder mest på det filmiske verdenskort. Brødrene Jean-Pierre og Luc Dardenne der stod bag guldpalmevinderen ”Rosetta”, er nok det lille lands mest kendte filmskabere. De senste år synes belgisk film dog at have rejst sig fra støvet, således var landet i år oscarnomineret med den fine ”Bullhead” for bedste udenlandske film, hvilket også var tilfældet for to år siden med tragikomiske ”The Misfortunates”, der allerede havde fået kritikernes anerkendelsen på Cannesfestivallen i 2009. Efter lang tid kom filmen ud i de danske biografer, og er nu tilgængelig på dvd – heldigvis – for ”The Misfortunates” er på alle måder en fin lille perle.
Filmen er baseret på den selvbiografiske roman af Dimitri Verhulst, der på dansk fik den noget spøjse titel ”Altings Bedrøvelighed”, og som bedst kan karakteriseres som en omgang lurvet belgisk litteratur, hvor man nærmest kan smage de mange mængder mørk belgisk øl, der bliver skyllet ned i et rasende tempo.
Og filmen er på alle måder meget tro mod dens litterære oplæg.
Handlingen fortælles i lange flash backs af den voksne Günther, der kæmper med at slå igennem som forfatter. Mellem skriverierne ernærer den fattige forfatter sig som pizzabud, og Günthers verden falder nærmest sammen da kæresten bliver gravid. For hvad nu hvis skæbnen byder på en gentagelse? Ender han falleret og fortabt som sin egen far, og byder sit barn at vokse op i et orgie af druk og vold? I fortvivelsens stund tænker Günther tilbage på sin barndom.
Vi er i det nordlige flamsktalende Belgien i 1980’erne i en lille flække så langt ude på landet, at selv kragerne for længst har vendt om. Den 13’årige Günther bor med sin far, Celle, og farens tre brødre og deres gamle mor. Ingen af de fire voksne sønner er flyttet hjemmefra, da enhver krone går til uhæmmet druk. Så hele familien er samlet under taget på det faldefærdige hus, hvor lokummet er et hul i et skur uden dør!
Det eneste der synes at holde familien sammen er alkohol og deres store kærlighed til crooneren Roy Orbison. Pantefodgen har taget familiens fjernsyn, så de invaderer en iransk families hjem, da en koncert med Orbison bliver transmiterret. Denne bizarre scene er desværre ikke ligeså morsomt skildret som i romanen.
Det er til gengæld VM i druk og tour de France som drukspil. Kort fortalt får man den gule førertrøje ved at drikke flest bajer, den der kan bunde flest øl får den grønne pointrøje, og bjergtrøjen fåes ved at bunde så mange shots som muligt. Og således får familien tiden til at gå i ugevis i en lille campingvogn, hvor bræk og pis flyder på gulvet, mens de kæmper om at vinde spillet. Næppe et spil sundhedsstyrelsen vil anbefale. Men her er det blot endnu et øjeblik i historien om en families lange nedtur, og om drengen der vokser op, og skriver sig ud af familiens dystre skæbne.
Der spilles overbevisende og troværdigt af de medvirkende, specielt Koen De Graeve som faren Celle og Wouter Hendrickx som den voldspsykopatiske onkel Petrol kryber på godt og ondt ind under huden på en. Det samme gør filmen, det er tragisk og morsomt, og til tider direkte bizart og absurd at nogen lever under disse vilkår. Til gengæld er det en sejr for belgiske film der har noget på hjerte fra en ny generation af unge instruktører, der er vokset op i et land i dyb splittelse.
Udover et par trailers er der intet ekstra materiale
Filmen er venligst stillet til rådighed af
http://www.anotherworldent.com
