Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

The Moody Blues - The Lost Performance

4. oktober 2004 af Helle Perrier

2 stjerner Skriv en kommentar

The Moody Blues - The Lost Performance  billede

En nyopdagelse i et fransk filmarkiv gengiver et af 60’ernes og 70’ernes helt store rockbands

The Moody Blues blev dannet i 1964 og kom til at ride med på den bølge af britiske bands der satte den musikalske dagsorden på verdensmarkedet. The Moody Blues er specielt kendt for de drømmende og psykedeliske numre, og deres lyd er helt symptomatisk for alt hvad man forbinder med 60’ernes og de tidlige 70’eres musik. Insisterende trommerytmer, trestemmig vokal, forvrængede guitarriff samt drømmende keyboard og tværfløjte.

The Moody Blues slog for alvor igennem i 1967 da de sammen med London Festival Orchestra blev valgt til at genindspille og genfortolke Dvoraks New World Symphony. Den specielle blanding af klassisk musik og rock skabte et unikt lydbillede som The moody Blues holdt fast i resten af deres karriere. Ud af samarbejdet med London Festival Orchestra kom albummet Days of Future passed, hvor singlerne Nights in White Satin og Tuesday Afternoon, blev sikre publikumssuccesser. The Moody Blues turnerede verden rundt, og i modsætning til de fleste andre bands fra den tid ( undtaget Rolling Stones naturligvis) eksisterer bandet endnu med store dele af den originale bemanding. Men deres musik hører dog til en bestemt æra og 1970 må siges at være højdepunktet i deres karriere.

Her er det så vi møder dem på denne DVD. En glemt optagelse af en koncert har set dagens lys og både dem der ikke kender The Moody Blues og dedikerede fans får muligheden for at se et af datidens helt store bands live. Vi befinder os som nævnt i 1970 i Paris på La Taverne de L’Olympia foran et noget uentusiastisk publikum, der sidder ved borde eller på gulvet og gør luften tyk af cigaretrøg. Ingen introduktion, intet opvarmningsband, ingen skrigende fans – The Moody Blues rejser sig bare op og går på scenen. Det er forfriskende at se en koncert hvor det rent faktisk handler om musikken og ikke om lysshow, røgmaskiner eller dansetrin. Så begynder de at spille, og man fornemmer noget er galt. Næste nummer det samme. Endelig går det op for en – de spiller jo ikke live! Vokalerne er ægte nok af og til, for der synges momentvist falsk og arytmisk, men nogle gange synges der uden at de bevæger læberne, og forsangeren præsterer at synge tostemmigt alene flere gange. Musikken er utvivlsomt playback. Der høres instrumneter der slet ikke spilles på og der fades ned i slutningen af flere numre. Hvorfor de spiller playback kan man kun gætte på. Om det er fordi optagelserne var beregnede til fransk fjernsyn eller fordi deres lyd er for kompliceret til at gengive live ved jeg ikke. Faktum er, at The Moody Blues mimer sig gennem en koncert, og det trækker en del ned i oplevelsen af et ellers legendarisk band. På den positive side må man sige at lyden er helt fantastisk, der er ikke det sædvanlige bøvl med feedback, rumklang og dårlig lydkvalitet man ellers finder på koncertoptagelser.

Den visuelle del af DVD’en er ikke noget at råbe hurra for. Filmfolkene har tilsyneladende ikke fået lov til at stå foran scenen, for der filmes fra siden, bagfra, skråt fra og i alle mulige og umulige vinkler. I den allerførste sang går kameramanden gennem publikum og rundt omkring, mens han forsøger at holde fokus på den lille scene hvor det hele foregår. Vi får nogle spændende billeder af træbjælker, baghoveder, caféborde og andet inventar inden vi får det første hele billede af bandet. Generelt præges hele koncerten af dårlige kameravinkler og -indstillinger og det kan ikke undgå at irritere, da det tager fokus fra bandet og musikken.

Alligevel må det siges at der på trods af dårlige billeder og et mimende band alligevel er noget at komme efter på DVD’en. Der er et bredt udvalg af numre fra en betydningsfuld karriere, og The Moody Blues optræder med en vidunderlig glæde og energi. Koncerten er et must-have for fans og ellers en rigtig god introduktion for nybegyndere ud i psykedilisk, drømmende 60’er musik. Sangene er i deres natur langtrukne og delvist kedelige til tider, men arrangementerne er formiddable og ligeledes er instrumenteringen.

Karakteren 2/6 gives for en DVD der leverer nogle gode sange, men ellers ikke så meget andet. Og generelt irriterer så meget med dårlige billeder og playback at man af og til tænker at man lige så godt kunne høre en cd.

Der er intet ekstramateriale, og det er synd, for der er mange der ikke kender The Moody Blues af andet end navn, og en introduktion til bandet kunne være rart.

Tracklisten er som følger:

Part 1:

1. Opening
2. Lovely to see you
3. Never comes the day
4. Tortoise and the hare
5. Are you sitting comfortably?
6. Legends of a mind
7. Nights in white satin

Part 2:

8. Opening
9. Ride my see-saw
10. Lazy day
11. Gypsy
12. Candle of life
13. Tuesday afternoon
14. Don’t you feel small
15. Question

DVDen er venligst stillet til rådighed af

BMG Danmark.

Titel: The Moody Blues - The Lost Performance Live in Paris '70
Original Titel: The Moody Blues - The Lost Performance Live in Paris '70
Premieredato: 30. august 2004
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...