Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hun så et mord
I 1969 rejser journalisten Ward Jansen (Matthew McConaughey) tilbage til hjembyen Lately i Florida, for at undersøge en sag om et muligt justitsmord på en fange på dødsgangen. Hans efterforskning ripper op i bizarre hemmeligheder i det lille samfund.
Anita (i skikkelse af sangerinden Macy Gray) bliver interviewet om hendes tid som tjenestepige i husholdningen hos familien Jansen. En racistisk lokalbetjent blev slået ihjel og Hillary Van Wetter (John Cusack) blev dømt for mordet. Ward Jansen og lillebror Jack Jansen (Zac Efron) undersøger nu begivenhederne.
Båret af skuespilpræstationer
The Paperboy bæres udelukkende af dens aldeles fremtrædende rolleliste bestående af en fornyet vovet Nicole Kidman, hvis spil spænder mellem forførende femme fatale og gadeluder. Matthew McConaughey brillerer som seksuelt udtværet og hærget sydstatsmand. John Cusack stjæler billedet som indespærret og seksuelt afvigende forbryder. Kun Zac Efron med sit prettyboy-look og stillestående skuespil falder udenfor som den seksuelt underernærede lillebror, men på en eller anden facon bidrager hans karakter til alsidigheden og en normalisering imellem alle de afvigende karakterer.
Mødet mellem Kidmans Charlotte Bless og Cusacks Hillary Van Wetter er et af filmens højdepunkter. Van Wetter er produktet af den seksuelt undertrykte mand, der har været uden kvindeligt bekendtskab alt for længe. Charlotte holder sig ikke tilbage, da hun kækt spreder benene, viser sin stramsiddende trusser og højlydt faker en orgasme. Van Wetter får nu via øjenkontakt med henholdsvis Charlotte øjne og synlige trusser udført et decideret mentalt blowjob, der naturligvis ender i tilfredsstillelse og udflåd. Det hele er vel mærke i påhør af tre andre mennesker.
Glansfuld indpakning, men en gave man vil bytte
The Paperboy er sydstatsdrama uden dramatik, romantik uden nok frækhed og instruktøren Lee Daniels uden sin originalitet. Daniels slog for alvor igennem i 2009 med
Precious, der både nejlede et bedste manuskript og Mo'Nique en Oscarstatuette. The Paperboy derimod savner meget af Precious ucensurerede barske virkelighed og føles mere som en farbriksfabrikeret underholdningsfilm, hvor kun lidt af Daniels fingertryk kommer til synlighed.
Filmen er æstetisk stilfuld pakket ind i charmerende 60’er retrobilleder, men indholdet forbliver patetisk og kedeligt. Det er ligesom at få en gave, hvor indholdet skal byttes og man kun gemmer indpakningspapiret. Lad os håbe at Daniels giver os en gave vi kan bruge næste gang.
Midget Entertainment .
