Skriv en kommentar
Hvordan anmelder man en koncert DVD i det hele taget? Og så er det endda en med forskellige kunstnere på. Man er jo nærmest tvunget til at hylde dem man i forvejen kan lide, og svine resten til, for det er ret svært at sige noget positivt om musik man egentlig ikke bryder sig om. Jeg prøver her at gøre det så neutralt som muligt, men stadig beholde det personligt.
Kort om de forskellige kunstnere: Koncerten går igang med at Peter Gabriel, Tracy Chapman, Bruce Springsteen og Youssou N'Dour synger et nummer sammen. Dette burde være et højdepunkt, men der er ingen af dem der her skinner igennem, og det virker for tvunget. Straks bliver det bedre når Alanis Morisette går på, hun giver en prægtpræstation. Hun synger node-rent og er i det hele taget noget for sig selv. Kassav' var ikke noget jeg havde hørt før, og det er i det hele taget ikke lige mig. Men man kan ikke benægte bandets oprigtighed og desuden er lyden rigtig god. Asian Dub Foundation fyrer den af med en god energi, dette kunne også have været DVD'ens højdepunkt, men lyden er ofte meget ringe og det ødelægger det lidt. Peter Gabriel udfører sine numre med Youssou N'Dour, og det lyder virkeligt godt. Gabriel og N'Dour formår at skabe deres helt egen verden. Tracy Chapman er nu heller ikke helt mig, og hun formår heller ikke at overbevise mig her. Live beviser hun dog at hun også kan synge i virkeligheden, og hun udfører da også hendes numre godt. Bruce Springsteen er ej heller min kop te, og han er ærligt talt kedelig at se på, og det er ikke kønt når hans stemme knækker. Han er en glad, gammel mand og publikum ser da ud til at nyde det. Jimmy Page & Robert Plant spiller en meget indadvendt koncert, og gør dette fornemt. Deres sange rammer rent, og i de få eksplosioner af energi der er, er det virkelig godt. Man kan jo egentlig spørge sig selv Om Shania Twain har noget som helst at sige rent musikalsk, og det mener jeg ikke. Hun passer ikke ind i skemaet, og live bruger hun billige tricks til at overbevise folk om hendes kliche-ramte musik. Bandet man ikke må sige noget ondt om, Radiohead, spiller også deres set meget indadvendt. Men det virker, og er sammen med Alanis Morisette koncertens højdepunkt. Youssou N'Dour spiller igen sammen med Peter Gabriel, og selvom jeg ikke bryder mig meget om hans sange er det her virkeligt godt. Senere kommer Tracy Chapman og Jocelyn Beronard med og det virker også fantastisk. Desværre er lyden dårlig på en mikrofon under 7 Seconds, og det ødelægger intimiteten i numret.
Ind imellem kunstnerne er der film/animations/stop-motion klip med Gabriel Byrne's voice-over der forklarer meget kort om generale love og Amnesty Internationals holdninger. Egentlig bliver der ikke forklaret nok efter min mening, men det giver i det mindste et indblik i hvad det er kunstnerne støtter, og det er vel det der betyder noget. Senere hen bliver disse klip en smule for tvunget sentimentale og det er synd. Dalai Llama er med i et enkelt klip og kommer da også op på scenen i begyndelsen af koncerten... de få ting han siger er rigtigt gode.
Et minus er at DVD'en er for lang til at holde ens fulde interesse hele vejen igennem. Desuden er det meget forskelligt musik der bliver spillet, og ligegyldig en alsidighed er der næsten helt sikkert noget man ikke bryder sig om. Om det er et minus ved jeg ikke, for det forkorter spilletiden at spole videre.
Faktisk er det en meget lækker koncert... man kunne godt savne lidt bonus-materiale på DVD'en (der er intet), men de live numre der bliver spillet er meget unikke. Bortset fra lidt feedback er det meste af musikken også virkeligt godt mixet sammen, og det er jo også et stort plus. Desuden er det hele også i DTS. Et godt køb hvis man er fan af nogle af kunstnerne.
