Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Uha, uha , uha. Jeg er ked af at sige det, men det følgende bliver en slem ombæring. Alle som husker de gamle Peter Sellers-film, kommer til at krumme tæer og få meget ondt i øjnene.
For det første må man spørge hvorfor? Og for det andet må man spørge hvornår manuskriptet er klar? Eneste problem er at svaret på hvorfor vi skal have en genindspilning af The Pink Panther samt et eventuelt manuskript, i hvert fald ikke er dukket op i tide, for nu er filmen for længst skudt og nu også klar på dvd. De gamle film var ikke i absolut verdensklasse, men alene med Sellers' tilstedeværelse på et niveau som endte med at blive kult. Steve Martins forsøg på at snakke gebrokkent fransk er sørgeligt, og komikken ender som en tyvstjålen version af et mix mellem Chaplin og Mr. Bean. Ganske gakket som det skal formodes at være, men også dybt uoriginalt. Miljøet bliver ikke sundere af at man så også lige skal runde New York for at se hvad en franskmand kan udrette af skade. Jeg henviser blot til Crocodile Dundee III, så kan du nok selv udregne resten.
Selve diamanten “Pink Panther” er endt på fingeren af den franske landstræner. I sig selv kikset og helt ude i skoven. Dernæst dør landstræneren af en forgiftet pil, mens hans værdifulde diamant forsvinder. Man har af uforklarlige årsager brug for at tilkalde den dummeste politimand i Frankrig – Jacques Clouseau – og han får da ødelagt en del ting på sin færd frem. Det er i denne suppedas at man mikser fjollede scener med en opklaring (som faktisk bliver glemt undervejs). Steve Martin må jo tage de roller han får tilbudt, nu når 80'ernes heltedyrkelse er overstået. Dette er værre en “Bowfinger” og det siger ikke så lidt. Der er åbenbart også langt mellem snapsene for Kevin Kline (In & Out, Fisken De Kaldte Wanda, French Kiss), for det er også på grænsen til de pinlige han er sat til at levere som kommissær Dreyfuss. Læg oven i hatten Beyoncé Knowles, som først og fremmest er sanger – og ikke skuespiller, selvom hun ihærdigt forsøger. Jamen, ak og ve og en måneds jammer... Stakkels Jean Reno (Leon, De Blodrøde Floder, Ronin) for han plejer at være god som guld. Desværre er der åbenbart brug for en franskmand som en del af dette galehus. Kunne man så ikke have snuppet en Gerard Depardieu, som efterhånden også er færdig i branchen.
Clouseau-figuren er i sin oprindelse ellers en perle. Dumme ting som han misforstår, forårsager eller som foregår bag hans ryg – ja, det er jo det som gjorde de gamle krimigåder et syn værd. Steve Martin har bare ikke pondus til at komme blot i nærheden af fordumstids gak gak. Det er klart at forbryderen skal fanges og diamanten findes, men det er ligesom om at detejlen er gemt af vejen indtil de sidste 5-7 minutter. Indtil da, er det bare en undskyldning for at have Clouseau på banen og for at vise hvilke pinlige situationer han kan havne i. Og det er netop årsagen til at det bliver pinligt. Selv ungdommen, som ikke er bekendt med de gamle film, er vel dårligt underholdt. Så skulle det da lige være fordi Beyoncé er med som blikfang, eller at filmen ikke engang varer længere end en fodboldkamp eller at det klassiske musikalske tema har fået umti-umti-beat. Jeg er rystet i min grundvold og kan ikke opfordre nok til at man lader denne film stå på hylden og finder på noget andet.
En film som i min verden burde betegnes som en regulær OM'er. Men faktum er at en film vel ikke kan være en Om'er, hvis den aldrig burde have set dagens lys?
Hvis man er til ekstra materiale, så må man kigge langt. Der er kun et slattent kommentatorspor at komme efter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
