Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Prestige

25. juni 2007 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Prestige billede

Glem alt om kaninen i hatten. Her er mere end hvad øjet ser... nemlig indre hævn!

En duel som ingen af dem kan vinde... Sådan virker det i hvert fald, for de to magikere i The Prestige. De er hinandens modstykke – men i samme branche – og er derved hinandens værste fjende.

Sådan var det bare ikke altid. Engang var de venner og kolleger, men et sidste øjebliks dumdristighed fra Borden (Christian Bale – American Psycho, The Machinist, Batman Begins), blev skæbnesvangert og betød druknedøden for Angiers (Hugh Jackman – X-men, Van Helsing, Scoop) store kærlighed Julia (Piper Perabo – Coyote Ugly, The Cave) i et fælles tryllenummer. Derfra udvikler de to et sandt rivaliserende forhold, som udspiller sig i London omkring 1900-tallet. En by i stor udvikling, og hvor tryllekunstnere dengang blev dyrket som en slags guder. De strækker sig endog meget langt for at overgå hinanden, nu hvor deres karrierer kører på solo. Tilmed er der heller ikke den ting som de ikke skyr for at afsløre modstanderens tricks. Klemt ind i denne fortælling om magtbesættelse, had og hævn, dukker også den smukke assistent Olivia (spillet af Scarlett Johansson – Lost In Translation, Scoop, The Black Dahlia), udvikleren Cutter (Michael Caine – Children Of Men, Æblemostreglementet, Batman Begins), og flere bemærkelsesværdige bi-rolle figurer. Ikke mindst tryllemesteren Tesla – herligt mystisk spillet af sangeren David Bowie, som på skuespilsplan nok også af mange huskes som Troldkongen fra Muppet-filmen “Labyrinth” og naturligvis som den stringente soldat Celliers i klassikeren Merry Christmas, Mr. Lawrence. Der er også gensyn med manden bag Gollum (Ringenes Herre), nemlig Andy Serkis, som også er set i bl.a. Deathwatch og Stormbreaker.

Uden at afsløre for meget er det næppe nogen hemmelighed at filmen slutter med en surprise. Ganske som tryllekunstnere bedst ønsker publikum til at opleve det. Kan du selv regne den ud, så er du en habil seer må man sige! Det er Christopher Nolan (Memento, Insomnia) som holder såvel Bruce Wayne og Alfred (Batman Begins) varme, inden de sammen nu igen skal fortælle videre på den mørke betvinger fra Gotham. Og for Hugh Jackman og Scarlett Johansson var der også gensynsglæde efter samme år at have færdiggjort Woody Allens Scoop selvsamme år (anmeldelse kan læses andetsteds på ON-Z). The Prestige har længe duelleret med Illusionisten (også anmeldt her på siden), i en sand kamp om at blive den foretrukne trylle-film. Baseret på den omfattende Internet Movie Database, så er det filmen her som ligger lunest i svinget. Ikke alene har den gennemsnit en væsentlig højere rang, men faktisk så høj at den i skrivende stund figurerer som verdens 89. bedste film.

Ikke en vurdering jeg kan tilskrive mig, for selv om The Prestige er noget for sig selv og ganske catchy, så er den også ufattelig lang – i hvert fald for en film af denne støbning. Det står jo hurtigt klart, hvad præmisen er. Af samme grund kan det undre at filmen er så langsom i optrækket og tildelt så mange ligegyldige scener. Jeg savner faktisk mere magi og mere rivalisering. Jeg mener ikke at man oplever det endegyldige glimt i øjet af ren ondskab og hævnlyst, som skal til for at retfærdiggøre den dramatik som er så central. En skam, da The Prestige ud over at være en rigtig god film, ender som en smule uforløst i sin opbyggende bid – for slutningen fejler intet, blot at der skulle have været mere kød på, når nu spilletiden løber op i et par timer. Ganske enkelt, var undertegnede mere sulten – men måtte nøjes med rester. Eller også foregik der bare noget som mit øje ikke fangede – men i så fald kan man jo se filmen igen. Og det er da ikke usandsynligt at det sker.

Vil man bag om mystikken, så er der adskille production photos, bag scenerne billeder, hele 5 bag kameraet featurettes, en snas om kostumerne og lokationerne som er blevet brugt og en director's notebook at gøre godt med i den yderligere granskning af The Prestige.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Warner Home Video.

Titel: The Prestige
Original Titel: The Prestige
Premieredato: 22. maj 2006
Instruktør: Christopher Nolan
Skuespillere: Hugh Jackman, Christian Bale, Scarlett Johansson, David Bowie, Andy Serkis, Michael Caine
Spilletid: 125 min.
Selskab: Newmarket Films, Syncopy Production, 2006
Genre: Thriller
Link: http://www.prestigemovie.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...