Skriv en kommentar
God save the queen
She ain't no human being
There is no future
In England's dreaming ...
... vrænger Johnny Rotten, forsangeren i Sex Pistols, ud over et brølende publikum der kaster sig rundt i kaotisk pogo-dans til den kakofoniske støj fra scenen. Året er 1977. Stedet er The Roxy Club i London der i denne periode og i de kun 100 dage den holder åben, er det eneste sted i byen hvor de utallige nystartede punkrock bands der nu skyder frem som lopper på en hund, kan komme frem på en offentlig scene. Musikken er hurtig, larmende, disharmonisk og de højst tre akkorder deciderede falske. Moden dikterer mangefarvet strithår, vild makeup, hundehalsbånd, nitter, flænsede jeans og T-shirts og det allestedsnærværende Union Jack er piercet af sikkerhedsnåle og overmalet med anarkisttegn, lige som dets bærere.
1975. Margaret Thatcher sidder tungt på tronen og hendes konservative og benhårde liberalistiske politik, har sendt landet ud i den værste arbejdsløshedssituation siden anden verdenskrig og et uoverskueligt bureaukratisk system har gjort, at ordet ”politistat” er begyndt at dukke op i den stadigt stigende mænge vrede graffiti på murene. Ungdommen er vred, rodløs og desillusioneret og når den prøver at vende ansigtet mod musikscenen i et forsøg på hjælp, eller blot et afbræk i den triste hverdag, mødes den af en mur af veletablerede kunstnere der med den glatte og velpolerede disko i front, virker lige så fremmedgørende som den siddende regering. Noget må ske så da ungdommen alligevel ikke har andet at tage sig til, og med afsæt i bl.a. amerikanske Ramones og Iggy and the Stooges, skaber den sin egen vrede og oprørske musik der ikke kræver de store musikalske talenter og derved kan næsten alle være med. Den engelske punkrock er født.
When there's no future
How can there be sin
We're the flowers in the dustbin
We're the poison in your human machine
We're the future, you're future
Og det er denne scene omkring årene 1977-78 som The Punk Rock Movie på det fineste dokumenterer. Den tekniske kvalitet er dog rent ud sagt elendig. Filmen er optaget på 35mm smalfilm og det er ikke lykkedes at filtrerer billederne specielt vellykket, så de fremstår stadig groft kornede og til tider lettere uskarpe. Men det værste er lyden. Man skulle tro at de havde skjult mikrofonen i en olietønde under samtlige optagelser, hvilket gør det næsten umuligt at forstår noget af hvad der bliver sagt i de mange backstage optagelser mellem numrene. Og i en ellers så gennemført dokumentarfilm over en vigtig tid i musikhistorien der stadig påvirker nutidens kunstnere, er det en utilgivelig synd der let kunne have være afhjulpet, hvis man havde besværet sig med at lægge (om ikke andet engelske) undertekster på. Og det trækker altså stjerner fra i den endelige bedømmelse! Til gengæld kommer den godt rundt om tidens vigtigste bands og formår at ramme en stemning der trækker gevaldigt op når det kommer til autenticitet.
Som ekstramateriale ligger der et 33 minutter langt interview fra 1983 med Johnny Rotten. Og bortset fra at Rotten viser sig fra sin blide side og rent faktisk siger et par kloge ting, er det overdådigt morsomt bl.a. at se Rotten sidde og flashe sit enorme ego, mens en lille flue svirre rundt og er ved at drive den gamle punkrocker til vanvid. Stor og ufrivillig filmkunst når det er bedst!
Groft sagt var denne vigtige men ultrakorte periode i musikhistorien ikke meget andet end en udfordring af de store og etablerede musikere, en spytklat i øjet på det snerpede og indsnævrende England og ikke mindst et grandiost protestskrig der primært protesterede for protestens skyld. Og naturligvis kan et sådant skrig ikke overleve længe. I 1978 blev den notoriske bassist fra Sex Pistols, Sid Vicious, arresteret for at have myrdet sin daværende kæreste Nancy og i 1979 tog han sit eget liv ved en overdosis heroin. Sex Pistols var på det tidspunkt blevet opløst og det samme var de fleste at datidens bands. Resten gik i nye retninger og blev til New Wave, Hard Core, No Wave og i 90’erne Grunge og i det hele taget hundredvis af andre uoverskuelige genrer. Det eneste der nu står tilbage fra The Roxy Club 1977 er den graffiti på det offentligt toilet som filmen har foreviget:
A DISAFFECTED YOUTH WAS HERE!!!
Er man musikhistorisk interesseret er The Punk Rock Movie et absolut nødvendigt must i samlingen. Men Grundet på filmens elendige tekniske kvalitet (der ellers ikke står i vanvittig påfaldende kontrast til den støjende garagerock og antikommercielle stil) samt dens lidt snævre bevægelsesområde, kan det desværre ikke blive til mere end fire sikkerhedsnåle i næsen herfra.
Tracks:
1. God Save The Queen – Sex Pistols
2. Opening Titles: White Riot – The Clash
3. Cranked Up Really High – Slaughter & The Dogs
4. Wild Youth – Generation X
5. Kleenex – Generation X
6. Vaseline – The Slits
7. Bringing Down The House Tour
8. White Riot – The Clash
9. The Clash On Tour: Garageland – The Clash
10. New Town – The Slits
11. Why Don’t You Shoot Me? – Subway Sect
12. Recording Session, Alternative TV
13. Boy Police, Bust Inc. Fuck Off – Wayne County & The Electric Chairs
14. Cream In My Jeans - Wayne County & The Electric Chairs
15. Recording Session Part 2, Alternative TV
16. No Brains – Eater
17. Bad Shape – Siouxsie & The Banshees
18. New Town Part 2 – The Slits
19. Recording Session Part 3, Alternative TV
20. Chinese Rocks – Johnny Thunders & The Heartbreakers
21. Born To Loose - Johnny Thunders & The Heartbreakers
22. Siouxsie & The Banshees on Tour: Carcass - Siouxsie & The Banshees
23. 1977 – The Clash
24. Oh Bondage Up Yours! – X-Ray Spex
25. Chinese Rocks- Johnny Thunders & The Heartbreakers
26. Seventeen – Sex Pistols
27. Liar, Liar – Sex Pistols
28. Do You Remenber – Sex Pistols
29. God Save The Queen – Sex Pistols
30. Clossing Credits – Johnny Rotten in Jamaica
31. Pretty Vacant – Sex Pistols
Billedformat: 16:9 widescreen
Lyd: 2.0 Dolby Stereo / 5.0 Dolby Stero
Kommentarspor med producer Peter Clifton i 2.0 Dolby Stero
DVDen er venligst stillet til rådighed af
EMI Music Denmark.
