Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Quiet Earth

11. september 2010 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Quiet Earth billede

Det glemte mesterværk…

Det er desværre nok kun de færreste herhjemme, der har hørt om Geoff Murphys skamløst oversete film ”The Quiet Earth” fra 1985. Men forhåbentlig vil der nu blive lavet om på dette skamfulde faktum, da filmnørderne fra Another World Entertainment netop har udsendt dette glemte mesterværk på dansk DVD, og oven i købet i en særdeles flot udgave.

Tidligt om morgenen vågner forskeren Zac Hobson (Bruno Lawrence) op til endnu en almindelig dag. Men noget er anderledes – der er ingen mennesker, i radioen er der kun støj og alle velkendte lyde er forsvundet. Til sin store rædsel går det op for Hobson, at han er det eneste menneske tilbage på jorden. Desperat søger Hobson efter liv, men må indse at mareridtet er sandt – han er den eneste tilbage. Opslugt af vanviddet, driver Hobson rundt i den mennesketomme storby. Forløsningen kommer, da Hobson ved et tilfælde møder endnu en overlevende, kvinden Joanne (Alison Routledge), og sammen begynder de en søgen efter svaret på hvad der er sket med jordens befolkning.

”The Quiet Earth” er noget så sjældent som en karakterdrevet science fiction film, der ikke lader plottet drukne i overdrevene special effekter og visuelt lir. I stedet drives historien fremad af et yderst velskrevet manuskript og knivskarpe skuespilpræstationer. Bruno Lawrence leverer en præstation udover det sædvanlige i rollen som Zac Hobson. Scenen hvor Hobson i højdepunktet af sit vanvid, afsætter gud og indtræder i rollen som verdenshersker, er ikke mindre end ærefrygtindgydende. Det er ualmindeligt godt skuespil Bruno Lawrence leverer hér, og hans præstation alene er nok til straks at smide sine spareskillinger efter denne film.

Geoff Murphy har med ”The Quiet Earth” skabt et dystopisk fremtidsværk, der er visuelt blændende. Billederne af den tomme storby er foruroligende virkelighedstro og den totale mangel af lyd er uhyggelig og truende. Faktisk valgte Murphy i sin tid, at lade hele filmen blive dubbet i et lydstudie, således at alt forstyrrende lyd ville blive fjernet. Med filmen udforsker Murphy menneskesindets inderste kringelkroge, samt de interpersonelle relationer, der udgør så stor en del af vores medmenneskelighed. Det er smukt og ganske uhyggeligt.

Filmen er et absolut must for alle sci-fi elskere, og den fortjener på alle måder at blive set af så mange som muligt. Stor tak til AWE for endelig at bringe dette glemte mesterværk frem i lyset.

Ekstramateriale
Der er desværre ikke noget bonusmateriale af særlig spændende karakter til ”The Quiet Earth”. En side med forskelligt trivia om filmen, nogle biografier over de medvirkende samt et trailershow var hvad det kunne blive til i denne omgang. Ærgerligt når nu filmen er så god.
2 on-z stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment.

Titel: The Quiet Earth
Original Titel: The Quiet Earth
Premieredato: 11. september 2010
Instruktør: Geoff Murphy
Skuespillere: Bruno Lawrence, Alison Routledge, Pete Smith
Spilletid: 88 min.
Selskab: Skouras Pictures 1985/Another World Entertainment 2010
Genre: Sci-Fi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...